ØKONOMI: Landbruget er i øjeblikket et erhverv i knæ, og finansieringen er det største problem overhovedet. Derfor foretages der ikke nyinvesteringer, og det er en trussel mod fremtiden, mener landboforeningsformand Claus Clausen, der understreger, at ingen kunne have forudset den situation, landbruget er endt i.
Formand for Landboforeningen Limfjord, Claus Clausen, Vroue ved Skive, ærgrer sig i øjeblikket over, at ti byggeprojekter hos landmænd i området er blokeret af pengeinstitutterne.
Alle ti projekter ville have et positivt dækningsbidrag fra starten trods nyinvesteringerne, som ville beløbe sig til i alt 100 millioner kroner.
- Tiderne skal ikke blive meget bedre, før det viser sig, at det er en rigtig god investering. Hvis der ikke foretages investeringer i en længere periode, så ender erhvervet med at stå med et nedslidt og forældet produktionsapparat, når det igen bliver gode tider, siger landboforeningens formand.
- Overlevelseschance har altid været lig med investeringsniveau, pointerer han.
Unge holdes væk fra erhvervet
Han er en realistisk optimist, der ikke er i tvivl om, at situationen vender igen, men den aktuelle finansielle situation betyder, at erhvervets fremtid er i fare, hvis der ikke bevilliges lån til nyinvesteringer eller ydes støtte til generationsskifte.
Sker det ikke, så kommer der ikke nye landmænd til.
- Hvis der ikke investeres i erhvervet, så finder de unge landmænd andre muligheder. Som den finansielle situation ser ud nu, hvor unge med gnist og vilje holdes hen, så sker der ingen foryngelsesproces. Så mister erhvervet unge, der kunne have gjort en indsats for det danske landbrug, siger formanden.
Alle var med på vognen
Selvom Claus Clausen kalder sig selv og landboforeningen realistiske optimister, så understreger han også, at det har været meget svært at være pessimist de sidste 11 år.
- Der har været konstant fremgang. Alt kunne lade sig gøre, og det er gået mange godt. Jordpriserne bare steg og steg, likviditeten flød, og ingen sagde stop. Heller ikke landmændene. Pengeinstitutterne havde nærmest en konkurrence om, hvem der kunne låne mest ud og var meget ivrige for at afgive lånetilbud, mener Claus Clausen om situationen for bare to år tilbage.
Sidste år ved denne tid gik det galt, da finanskrisen og faldende fødevarepriser blev en realitet.
- Og pengeinstitutterne var de første til at springe af vognen, som vi alle var steget på, fordi det kunne lade sig gøre, siger han og tilføjer, at ingen havde drømt om, at situationen ville ændre sig.
- Jeg har svært ved at se, at landbruget har gjort noget galt, for alle, også pengeinstitutterne, var enige om, at det var det rigtige, vi gjorde, siger formanden.
Takter fra udlandet om produktionsnedgang
Trods den ukuelige optimisme for fremtiden fra landboforeningens og formandens side, hersker der blandt egnens mange landmænd tvivl om, hvorvidt man stadig er med, når det vender igen.
Og der er ingen tvivl om, at der skal nedskæringer i produktionen på verdensplan til for at bedre situationen.
- Så må vi bare håbe på, at nedskæringerne ikke bliver herhjemme, siger Salling formanden, der melder om toner fra udlandet, der varsler sænkninger af produktionen.
- Men det sker ikke med stormskridt, tilføjer han.
Erhvervet på stand by
Formanden understreger igen og igen, at den aktuelle situation betyder, at alle holder vejret og er afventende.
- Alle andre problemer glider lidt i baggrunden. Finansiering og likviditet er problem nummer ét, fortæller han.
Derfor har samarbejdet om miljøgodkendelser med Viborg, Morsø og Struer kommuner, som for øvrigt efter Claus Clausens mening har en fornuftig sagsbehandling, ikke førsteprioritet.
- Med den situation erhvervet er i nu, er samarbejdet med kommunerne sat i bero. Der er næsten ingen sager, der prøves for øjeblikket, siger formanden, der tilføjer, at de få sager, der prøves, følges tæt.
- Vilkårene for de næste landmænd skal selvfølgelig være ordentlige, men lige nu handler det om overlevelse, fortæller formanden, der har kendskab til at kassekreditterne indskrænkes, og at renten visse steder er på mere end ti procent på kassekreditterne.
Det betyder, at der ingen likviditet er til rådighed, og at landmanden skal i banken og bede om penge, hvis en maskine går i stykker, eller hvis der opstår en mulighed for at købe mere jord.
- Det er meget demotiverende, og det fremmer næppe chancen for overlevelse, mener han.
Krisen mærkes også på landbocentret
Især jura-, miljø og byggeriafdelingerne i Landbo Limfjord mærker til landbrugets finansielle krise. I forbindelse med overtagelsen af rådgivningsselskabet NordVest Agro, der lukkede, fik Landbo Limfjord ellers egen bygningsrådgivning og træder senere i år ud af samarbejdet om Byggeri og Teknik I/S.
- Men der kommer til at ske tilpasninger indenfor byggeriområdet, mener Claus Clausen.
Efterspørgslen på den klassiske rådgivning indenfor planter, svin, kvæg og økonomi er dog uændret, fortæller han om rådgivningsselskabet, der fik 35 nye medarbejdere, da NordVest Agro lukkede. I dag er der 110 ansatte i alt.
- Det er gået usædvanligt godt, og de nye medarbejdere er fuldt integrerede, fortæller Claus Clausen, der glæder sig over, at nye medarbejdere også betyder nye vinkler og større tværfaglighed.
Det tværfaglige samarbejde støtter landboforeningen ved at sætte midler af til arbejdet. Samtidig bestræber man sig på, at prisen på rådgivning ikke stiger.
- I tider som nu skal vi holde enhver stigning i ro, understreger formanden.
Projekter for livet
Men det har været sjovere at arbejde med og ved landbruget, erkender Claus Clausen.
- Men vi er stort set alle i problemer. Det er en ringe trøst, men sådan forholder det sig, siger formanden.
Han er glad for, at man endnu ikke har set situationer, hvor den økonomiske situation er gået ud over pasningen af dyrene.
- Uanset hvor sort det ser ud, har alle taget ansvar, siger formanden.
Han er sikker på, at for de fleste landmænd er deres erhverv et livsprojekt.
- Man vil se, om det kan lykkes. Det er man villig til at gå umådeligt langt for, siger Claus Clausen, der understreger, at lige nu holder landbruget 200.000 mennesker beskæftiget og sikrer landet valutaindtægter for 50 milliarder kroner om året – af egen lomme.
En sag om den dengang lukningstruede Vestfjends folkeskole, gav landmand og landboforeningsformand Claus Clausen blod på tanden med hensyn til kommunalpolitik.
Som foregangsmand for egnens utilfredse borgere bremsede han med succes skolenedlægningen, og han er efterfølgende blevet opfordret til at stille op til byrådet i Viborg Kommune for Venstre.
- Landbruget har altid haft en tradition for at ytre sig. Hvis vi mister evnen til at blande os med resten af befolkningen, så frygter jeg, at udviklingen i livet på landet vil gå stærkt tilbage, siger byrådskandidaten.
Bliver han valgt til byrådet vil en af hans mærkesager derfor være udviklingen i landområderne, selvom han også interesserer sig for muligheder og udviklingen i hele kommunen.
- Man er nødt til at engagere sig, er filosofien.
Mælkeproducent og landboforeningsformand
Men det er nu ikke fordi, Claus Clausen mangler noget at lave. På ejendommen »Vestergaard«, som han og hustruen Dorthe Clausen købte i fri handel i 1993, står 125 SDM, og markdriften omfatter 120 hektar med græs, majs og korn.
Driften er konventionel, og mælken leveres til Arla.
I 2004 blev de eksisterende stalde ombygget, og der blev bygget ny kviestald og foderlade. Der er én ansat, og når det er nødvendigt, bruges der vikarhjælp.
Det er der ofte, for Claus Clausen er ikke helt uvant med politisk arbejde. I 1998 blev han valgt ind i bestyrelsen i det daværende Salling Landboforening, og siden 2004 har han været formand i foreningen, der i mellemtiden har taget navneforandring til Landboforeningen Limfjord.