Aage Hindhede, Højmark er en helt almindelig dansk mælkeproducent, som bare – til forskel fra de fleste andre mælkeproducenter i Danmark – ikke blot venter på at teknikken til at øge effektivitet skal komme til ham. Han tager skam selv affære.

I takt med at besætningen på bedriften voksede synes han, at han manglede et redskab til at rette fokus på de rigtige køer i stalden – et redskab, der kunne give et bedre overblik og en brugerflade, der kunne bruges ude blandt køerne i modsætning til meget af det, der allerede fandtes på markedet.

Partnere
Aage Hindhede undersøgte mulighederne for at føre sin idé ud i praksis, og da Innovation MidtWest kom ind i billedet, kom der gang i projektet.

Firmaet SmarterFarming A/S blev dannet, og her sidder Keld Florczak som administrerende direktør. Videncenteret AgroTech har ligeledes været med i udviklingen som rådgivere omkring køernes adfærdssignaler, men på dette område er en række mælkeproducenter også stærkt involveret.

Det danske firma Uptime-IT har udviklet den nødvendige softwareplatform og Datalogistik til at behandle de mange data. De sidder desuden og overvåger de data, der kommer retur fra de stalde, der har systemet oppe og køre nu, og sker der fejl, går alarmen ind hos Uptime-IT hurtigere, end landmanden kan nå at opdage det.

Hardwaren, bestående af scannere og de tags (sendere), som køerne går rundt med, leveres af det tyske firma UBI-sense.

I loftet
Selve teknikdelen fylder nu ikke meget i stalden. I staldens loft sidder der i hjørnerne nogle scannere, der registrerer al adfærd hos den enkelte ko og dermed også afvigelserne fra dens normale adfærd. Faktisk registreres en position for hvert halvandet sekund for hvert dyr.

Den grønne tag/sender, der sidder som en firkantet klods øverst i halsremmen på  koen, kunne man foranlediges til at tro, at den ville dreje rundt eller blive beskadiget i gitteret ved foderbordet eller andre steder, men det er endnu ikke set.

Ud over scannere og tags er der blot en enkelt grå boks i staldens ene ende. Her modtages og sendes alle dataene fra den enkelte besætning.

Kommunikation
- Som landmand har det da været svært at forklare it-folk, hvad det egentlig var jeg ville opnå, men efter at have fortalt historien adskillige gange, begyndte jeg at sammenligne med adfærden hos børn. Det kan de forstå, lyder det fra Aage Hindhede.

- Det er det, jeg synes har været sjovt. At få kommunikeret idéen ud til nogle folk der kan lave en løsning, forklarer han efter en proces med rigtig meget kommunikation.

- Det har været en periode med meget kommunikation, for hver part har skullet fortælle, hvordan de har opfattet hvert et skridt i udviklingen, for at sikre at alle kunne forstå det, siger Aage Hindhede.

Han er tydeligvis begejstret for det værktøj, der er kommet ud af det lange samarbejde, som han har haft med it-folk, rådgivere og andre mælkeproducenter.

- De landmænd, der virkelig tjener penge, det er dem der har en CowDetect inde i hovedet, forklarer han og fortsætter:

- Det er dem, der kan motivere de ansatte og få dem lært at kunne observere de rigtige adfærdssignaler.

Aage Hindhede gør opmærksom på, at de stadig større besætninger ikke gør det lettere at overskue det hele, og påpeger, at man ofte først opdager et fald i ydelsen, når man ser de udskrevne mælkedata.

- CowDetect viser faldet i ydelsen længe før, understreger han.

Besætningen er mindre
Erfaringerne med CowDetect konceptet er stadig få, men de mælkeproducenter og ikke mindst deres ansatte, der har haft fornøjelsen af at være med i udviklingsfasen, er begejstrede.

Det gælder blandt andet driftsleder, Jacob Stensig på Tarpgaard i Vedersø ved Ulfborg. Han står til hverdag sammen med de øvrige ansatte for pasningen af 285 økologiske malkekøer, der ejes af Jens Ulrik Tarpgaard. Her er driftslederen meget tilfreds med den hjælp, han har fået med CowDetect i de sidste 4-5 måneder.

- Jeg tror næsten ikke, at jeg ville kunne undvære det nu, lyder det fra Jacob Stensig, da han ude blandt køerne skal fortælle om sine foreløbige erfaringer med den nye teknik.

- Forskellen med dette system er især den hjælp, at handlingskasserne i programmet på PDA'en giver. Både hvad angår tidsbesparelse og kommunikationsniveau, påpeger han.

- Uanset hvem af os, der ser på køerne, så er observationen kommunikeret videre via PDA'en. Det er for eksempel også nemt, når vognmanden kommer, og man skal finde slagtedyrene hurtigt. Så er de nemme at finde, og man kan bevare overblikket, forklarer driftslederen med et smil. Han havde netop denne morgen glemt at vognmanden kom, så her havde systemet været en stor hjælp.

I forbindelse med overvågning af syge køer, er PDA også blevet en stor hjælp.

- Her bruger vi ofte kassen »temperatur«. Så ved andre, at det er en ko, der skal tjekkes op på, forklarer Jacob Stensig, der overordnet forklarer de store fordele ved systemet med, at besætningen er blevet lille.

- Det vil være svært at lave en konstruktiv hverdag uden systemet nu. Nu skal jeg fokus på meget færre køer end før, påpeger driftslederen, der venter sig meget mere af systemet, efterhånden som der bliver videreudviklet på den helt nye teknik.

Fremtiden
- Med tiden vil indsamlede data kunne hjælpe med til, at vi endnu tidligere vil kunne forudsige sygdomme eller brunstadfærd hos en ko, siger Aage Hindhede.

Han drømmer desuden om, at PDA'en bipper, når man er ud for en ko, der er en afvigelse eller afvigelse ved.

- Jeg vil gerne nå dertil, hvor jeg i ro kan gå blandt køerne og automatisk blive orienteret, når jeg er i nærheden af en ko, som jeg skal have ekstra øje for, lyder det fra idémanden.