»Jeg vil simpelthen ikke betale for det vanvittige timeforbrug. Timeantallet er helt hen i vejret og regningen savner i den grad jordforbindelse«.

Sådan siger svineproducent Steen Søndergaard Christensen, Barmer ved Nibe, om den regning som Aalborg Kommune har sendt til ham for behandling og godkendelse af en miljøansøgning til en ny farestald og polte/drægtighedsstald.

Af regningen fremgår det, at kommunen har brugt 191 timer fordelt over tre år på at godkende miljøansøgningen. Samme ansøgning blev udarbejdet af landboforeningen AgriNord på kun 76 timer.

- Det er helt ude i skoven, at Aalborg Kommune skal bruge omkring 250 procent flere timer bare på at godkende det solide stykke arbejde, som min landboforening har lavet, siger Steen Christensen.

Sammenlægning og edb
Steen Christensen oplyser til Effektivt Landbrug, at han adskillige gange har gjort kommunen opmærksom på det urimeligt høje timeforbrug. Men hver gang har kommunen bortforklaret timeforbruget med forskellige interne problemer.

- Jeg har fået forskellige forklaringer som blandt andet opstartsvanskeligheder i forbindelse med kommunesammenlægningen og problemer på grund af indkøring af nyt edb-system, siger han.

- Det er forrykt, at kommunen kan finde på at sende ekstraregningen for deres egne problemer videre til ansøgerne.

- Det ligner grov udnyttelse af den monopolstatus, som kommunerne efter min mening har som den eneste instans, der kan godkende miljøansøgninger i Danmark, fortsætter Steen Christensen.

191 timer er meget normalt
Aalborg Kommune mener ikke, at der i Steen Christensens sag er tale om et højt tidsforbrug.

- 191 timers arbejde for at godkende en miljøansøgning er ikke unormalt for Aalborg Kommune, og i denne sag er der omkring tredive timer, som vi ikke har opkrævet brugerbetaling for. Brugerbetalingen som Steen Christensen faktureres for er altså reelt 157 timer, siger sagsbehandler Mette Larsen.

Hun afviser, at kommunen har arbejdet langsomt eller har opkrævet betaling for arbejde, som ikke er udført.

- Steen Christensen har kun betalt for det reelle arbejde vi har lavet. De problemer der har været med det centrale ansøgningssystem og opstartsvanskelighederne efter den nye lov i 2007 er ikke faktureret til Steen Christensen, påpeger Mette Larsen.  

Hun begrunder desuden timeantallet med, at Aalborg kommune har »et højt fagligt niveau« i behandlingen af ansøgningerne.

- Det vil ofte være sådan, at det tager længere tid at godkende sagerne end det har taget at lave miljøansøgningerne. Vores erfaring er, at jo grundigere vi er med afgørelserne, jo færre klager ser vi efterfølgende fra miljøklagenævnet, siger hun.    

Overvejer sagsanlæg
Steen Christensen fik sin miljøgodkendelse 1. februar i år og med den fulgte retten til at udvide svinebedriften til 600 søer og årlig produktion af 5.000 slagtesvin.

Produktionen skal ske i en ny farestald til 130 søer og en ny polte/drægtighedsstald med 550 stipladser, som begge står klar til at blive taget i brug.

Sagen stopper dog ikke her for den nordjyske svineproducent. Han er så utilfreds med kommunens håndtering af sagen og det høje timeforbrug, at han nu overvejer at få igangsat en uvildig undersøgelse. Og kommer det så vidt, så er han også parat til at gå rettens vej for at få medhold i sin kritik af kommunen.

- For mig er det en principsag. Jeg ved jeg har en god sag, og jeg bliver ved, indtil jeg får medhold i min kritik af Aalborg Kommune, siger han.

TIDSFORBRUG: Husdyrloven fra 2007 har ikke ensrettet kommunernes sagsbehandling - og det er faktisk ikke muligt, mener sagsbehandler og Kommunernes Landsforening. Loven blev »oversolgt« af politikerne.
Da den nye husdyrlov blev lanceret i 2007 var der fra politisk side lagt op til en hurtig, smidig og ensartet behandling af miljøansøgninger. Til trods for de gode hensigter, så er der i mellemtiden skrevet metervis af artikler om langsommelig sagsbehandling og adskillige års ventetider på miljøgodkendelser.

Ifølge sagsbehandler Mette Larsen, Aalborg kommune kan landmændene lige så godt indstille sig på, at der også i fremtiden vil være stor forskel på det kommunale tidsforbrug ved miljøansøgninger. Forbruget vil variere alt efter hvilken kommune, der behandler ansøgningen.

Forskellig forvaltning
- Formålet med Husdyrloven fra 2007 var, at sagsbehandlingen skulle være enkel og ens over hele landet, men det er ikke lykkedes og erfaringen viser, at det ikke er muligt, siger Mette Larsen.

- Der vil også fortsat være forskellig forvaltning og tidsforbrug fra kommune til kommune. De enkelte kommuner er nødt til at forvalte forskelligt ud fra den lokale natur, der er i området, påpeger hun.

Over 100 timer
Ifølge Mette Larsen skal ansøgere i Aalborg kommune fortsat forvente stort tidsforbrug på afgørelserne.

- Der kommer hele tiden nye regler, som vi skal tage med i vurderingerne. Selvom vi bliver mere erfarne skal landbruget forvente, at vi i Aalborg Kommune ofte vil bruge omkring 130 timer pr sag. Jeg tror ikke, at vi i fremtiden vil kunne komme under 100 timer pr. sag, siger hun.

Sagsbehandler Mette Larsen oplyser, at Aalborg Kommune tidligere på året fik del i den pulje på 100 millioner kroner, som Miljømininsteriet delte ud for at sætte skub i godkendelserne. Pengene har konkret betydet, at der er oprettet to nye stillinger i Aalborg Kommune.

Forskellig lokal natur
Fra kommunernes Landsforening bakkes sagsbehandlerens synspunkt op.

- Med husdyrloven har vi fået det samme beskyttelsesniveau over hele landet. Men derudover kan ansøgningen lokalt gribe ind i EU’s naturbestemmelser, og det skal sagsbehandlingen også tage højde for, siger Eske Groes, Kontorchef i Kommunernes Landsforening.

- Jeg mener, at politikerne oversolgte reformen med i sin tid. Sagsbehandlernes arbejde er og vil også fremover være lokalt betinget og arbejdsindsatsen vil derfor altid være forskellig i forhold til den lokale natur, fremfører Eske Groes.

Den private miljørådgiver Jakob Altenborg, der driver virksomheden Miljø & Natur Landbrugsrådgivning ved Kolind på Djursland, undrer sig lige så meget som landmand Steen Christensen over, at der kan bruges omkring 190 timer på at godkende en miljøansøgning.

- Det er desværre ikke unormalt, at kommunerne bruger så mange timer på en miljøgodkendelse, og jeg synes bestemt også, at det lyder helt vanvittigt højt.

- Men det forekommer mindst lige så påfaldende, at kommunernes timeforbrug til fakturering næsten altid ender på omkring 150 timer pr. sag. Dertil kommer, at det sjældent er muligt at få en detaljeret og udspecificeret regning, påpeger Jakob Altenborg.

Monopol på ydelsen
Jakob Altenborg er enig med svineproducent Steen Christensen i, at det er problematisk, at der er indført brugerbetaling på en offentlig ydelse som miljøgodkendelse, hvor der ikke er nogen form for konkurrence.

- Kommunerne har jo monopol på at lave miljøgodkendelser, og de kan derfor selv vælge, hvor lang tid de vil bruge på denne ydelse. Er man som landmand utilfreds, er der ikke andre leverandører man kan vælge. Det er efter min mening meget problematisk, siger han.

Jakob Altenborg har selv erfaring fra den kommunale sagsbehandling, da han har været ansat som sagsbehandler ved et af de tidligere amter. Men i dag driver han altså privat rådgivningsvirksomhed.