Indtrængningen af luft i åbnede ensilagestakke kan bremses
EKSTRA SANDSÆKKE: Hvis der er varmedannelse i toppen af ensilagestakken, kan man begrænse den skadelige proces ved at lægge ekstra sandsække ovenpå plastikken langs snitfladen.
Flere kvægbrugere end normalt har i den forløbne sæson problemer med, at 1. slæts græsensilage fra sidste år tager varme.
- Allerede sidste år, da vi så analyseresultaterne af 1. slæt, frygtede vi, at der ville være en øget risiko for varmedannelse i forbindelse med opfodringen og sendte derfor en advarsel ud. Forklaringen er det høje indhold af sukker i græsset, der kan virke som let tilgængeligt næring for diverse bakterier og gær, forklarer Rudolf Thøgersen, specialkonsulent hos Dansk Kvæg.
- Opdager man, at temperaturen i en stak, som man bruger af, er begyndt at tage varme, er der allerede gået næringsstoffer tabt, og kvaliteten er forringet. Man skal dog ikke bare affinde sig med, at ensilagen tager varme, påpeger specialkonsulenten.
Reducer luftindtrængningen
- Især hvis den er gal i toppen af stakken, kan man om ikke helt stoppe, så dog sætte en bremse for den skadelige proces ved at lægge ekstra sandsække ovenpå plastikken langs snitfladen. Herved kan indtrængningen af luft i ensilagen reduceres væsentligt. Sandsækkene flyttes så fremad på stakken, efterhånden som ensilagen fodres op, forklarer Rudolf Thøgersen.
Han føjer til, at man i en situation, hvor ensilagen tager varme, som det næste kan kigge efter, om der er gjort nok for at forhindre luftindtrængning længere inde over stakken. Hele overfladen bør være dækket med for eksempel dæksider og sandsække langs siderne for at reducere iltens adgang. Endelig er det meget vigtigt, at man har en skarp snitflade, så ensilagens overflade begrænses mest muligt.
Hurtigt fremad i stakken
- Når først der er taget hul på en stak, kan man aldrig helt forhindre, at der trænger ilt ind i ensilagen. Øvelsen går derfor ud på at begrænse iltens indtrængning mest muligt og sørge for, at man bevæger sig så hurtigt fremad i stakken, at ensilagen ikke når at tage varme, fortsætter Rudolf Thøgersen.
- Har der været små huller eller utætheder i plastikken inde over stakken, inden der bliver taget hul på den, så der er trængt ilt ind i områder af stakken, er ensilagen meget lidt holdbar og begynder hurtigt at tage varme, når man begynder at bruge af den. Den dybere forklaring er, at nogle af de naturligt tilstedeværende syrer, der virker konserverende på ensilagen, allerede er delvist nedbrudt, og de varmedannende gær og bakterier har allerede formeret sig kraftigt, siger Skejby-konsulenten.
Store tab af næringsstoffer
Han understreger, at varmetab i ensilage hurtigt kan koste store tab af mange næringsstoffer. En tommelfingerregel siger således, at hvis temperaturen er steget 10 grader i en ensilage med 30 procent tørstof, går der 2,3 procent af næringsstofferne tabt i døgnet. Så kan man jo sætte sig hen også regne på, hvad det betyder i kroner og øre.
- Et endnu større problem er det måske imidlertid, at ensilagens kvalitet er blevet væsentligt forringet med deraf følgende lavere ydelse og dårligere sundhed hos køerne, påpeger Rudolf Thøgersen og tilføjer:
- Helt undgå tab ved ensilering kan man aldrig. Men skulle man foretage et forsigtigt skøn, er der måske tale om et gennemsnitligt tab i størrelsesordenen 5-10 procent, som kunne undgås, hvis alle forhold i forbindelse med ensilering og opfodring var helt optimale.