Adskillige danske bæravlere har forsøgt sig med økologiske solbær, men de fleste har hurtigt lagt projektet på hylden igen. For lave priser og udfordringerne i mekanisk ukrudtsbekæmpelse gør det nemlig svært at få en rentabel produktion op at stå.

Det vidste Christian Christiansen fra Dalmose godt, da han i 2007 besluttede at omlægge tre ha af sin solbærproduktion til økologi. Alligevel skulle det prøves. Det har været en lærerig proces, og bæravleren delte flittigt ud af både erfaringer og anbefalinger, da Landbrug ØST i sidste uge lagde vejen forbi.

Den helt centrale udfordring dukkede allerede op, da Christian Christiansen tog beslutningen om at lægge om. For nok var det et spændende projekt, men han var ikke parat til at omlægge hele produktionen. Derfor udvalgte han et areal på tre ha, som ligger i god afstand til hans øvrige produktion. Da han i forvejen har konventionel solbærproduktion, ansøgte han om lov til at lave parallelavl.

Solbær er solbær
- Men det fik jeg ikke lov til, for solbær er solbær. De var mægtig flinke og forstående derinde, men reglerne er klare. Der var ikke noget at gøre, fortæller Christian Christiansen.

Han forstår ikke, at det skal være så svært at prøve noget nyt. I samarbejde med sin rådgiver havde han nemlig lagt en klar plan for, hvordan den økologiske produktion kunne holdes fuldstændig adskilt fra den konventionelle.

For det første lå det pågældende areal for sig selv.

For det andet havde han indgået en aftale med sin nabo, der driver økologisk landbrug, om at bærrene efter høst kunne opbevares på hans gård indtil afhentning, så der ikke opstod risiko for sammenblanding.

Og for det tredje betyder sortsvalget, at høsten af de økologiske bær foregår adskillige uger før høsten af de konventionelle, som så tidligt på sæsonen hænger grønne på buskene.

- Regelsættet er lavet, så det siger: »Vi går bevidst ud fra, at I vil snyde os«. Men dem, der vil snyde, de gør det altså uanset hvilke regler, der er, siger Christian Christiansen.

Han mener, at reglerne om parallelavl bremser landmænd, der gerne vil prøve kræfter med økologien.

- Jeg tror, det fratager mange muligheden for at gøre noget, fordi det er for bøvlet. Jeg tror, der er mange, der gerne vil prøve at omlægge en del af bedriften for at se, hvad det er.

Nyt selskab
For overhovedet at komme i gang, måtte Christian Christiansen sætte en omlægningsdato for resten af sin solbæravl. Den hedder 1. december 2011, og han håber, at reglerne er blevet ændret inden da. Er det ikke tilfældet, kan han dog frit fortsætte med sine planer. Han skal bare lægge de tre ha med økologiske bær over i et nyt selskab under et andet momsnummer.

- Arealet ligger nøjagtigt det samme sted, og produktionen vil foregå på nøjagtig samme måde. Det er overhovedet ikke logisk. Det er bare papir og ekstra omkostninger, siger han og ryster på hovedet.

Ukrudt og lave priser
Reglerne for parallelavl er dog ikke det eneste, der har givet hovedbrud de sidste par år. For solbær er altså ikke en nem opgave at dyrke økologisk.

- Jeg valgte en sort, der hedder Ben Tron, fordi den i sortsafprøvning havde vist sig at være rimelig sund. Den havde en god opretstående vækst, hvilket passer mig fint, fordi jeg fræser tæt langs med rækken for at holde ukrudtet væk. Det har så vist sig at være et tveægget sværd, for jo mere opretstående busken er, jo mere lys kommer der ind fra siderne, så ukrudtet kan vokse, fortæller Christian Christiansen.

Mens tidsforbruget i konventionelle solbær ligger omkring 40 timer pr. ha, kan det lynhurtigt løbe op i det dobbelte i økologisk avl. Den tid har Christian Christiansen ikke haft til rådighed, og derfor har han meget afdæmpede forventninger til høsten.

- Folk med erfaring siger, at jeg nok ikke skal regne med at komme til at høste mere end en tredjedel af det, jeg henter i den konventionelle produktion, siger han.

Det kan skabe problemer, når økonomien skal hænge sammen.

- Priserne ligger typisk fire-fem kroner højere for økologiske solbær, hvilket ikke er nok. Den burde ligge ti kroner over, hvis det for alvor skulle hænge sammen.

Løsningen for den avler, der har tiden og ressourcerne, er ifølge Christian Christiansen, at satse på en nicheproduktion og selv lave et unikt produkt, der kan sendes ud på markedet.

- Det har jeg ikke ressourcerne til at gøre. Jeg ville meget gerne afsætte mine bær til en, der havde gjort det. Det leder jeg efter, det ville være ideelt for mig.