Landbruget klar til opgør med det faglige system

ØST-AFTALEN: - Det faglige system er nødt til at acceptere en grad af harmonisering indenfor EU, siger Niels Rasmussen i forbindelse med østaftalens ophør.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en vigtig forudsætning for lige konkurrencevilkår i EU. Derfor er formanden for den fynske landboforening Centrovice, Niels Rasmussen, godt tilfreds med, at den såkaldte østaftale udløb 1. maj. Han er samtidig klar over, at det vil føre til et opgør med det faglige system.

- Det opgør er landbruget klar til at tage. Med den konkurrence, vi er ude i – for eksempel på forædlingsområdet – så er vi nødt til at få lønomkostningerne ned, så vores produktion bliver konkurrencedygtig, ellers udflager den, siger Niels Rasmussen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte slagteriarbejder skal gå ned i løn, men det faglige system og ledelsen på slagterierne må ifølge landboforeningsformanden påtage sig at få reducere de samlede lønomkostninger i den danske forædlingsindustri.

- Samfundsøkonomisk er det ingen god ide at skrue lønnen baglæns. Høje lønninger skaber rentabilitet og grobund for den teknologiske udvikling, og det er den vej, vi skal. Det er virksomhedsledelsens opgave at udvikle produktionen og forarbejdningen teknologisk, så vi kan betale den arbejdsløn, der skal betales i det samfund, vi nu en gang er en del af, siger Niels Rasmussen.

- Hvis virksomhederne ikke kan det, tilføjer han, er det en indikation på, at ledelsen er kommet bagefter, og så er der tre løsningsmuligheder: Man kan accelerere den teknologiske udvikling, man kan udflage produktionen, eller man kan trække i nødbremsen og skære på lønnen. Det sidste er som sagt ikke nogen god løsnings samfundsøkonomisk set.

Tættere på en harmonisering
Den fynske landboforeningsformand vurderer, at østeuropæisk arbejdskraft især vil komme til at spille en rolle indenfor byggeri, gartneri og slagteriernes forædlingsafdelinger.

- Både landbruget og gartneriet beskæftiger i forvejen en del udenlandsk arbejdskraft, og nu, hvor østaftalen er væk, kommer vi tættere på en harmonisering i forhold til EU-lovgivningen om arbejdskraftens fri bevægelighed, siger Niels Rasmussen, som modsat godt forstår, at de danske fagforeninger reagerer på ordninger, der muliggør ansættelse af arbejdskraft til for eksempel 60 kroner i timen.

- Det danske arbejdsmarked hviler på aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og det skal vi respektere. Men jeg mener også, at det faglige system er nødt til at acceptere en grad af harmonisering indenfor EU og se på, hvad det er for en type arbejde, der skal udføres. Timelønnen skal have en sammenhæng med den værditilvækst, man skaber, og her kan østarbejderne overtage nogle af de arbejdsopgaver, der ikke kræver de store kompetencer, uden at dette skal forstås negativt, siger Niels Rasmussen.

Det bliver svært for fagforeningerne at dæmme op for billig østeuropæisk arbejdskraft, efter at østaftalen er udløbet. Det vurderer faglig sekretær Irene Christensen fra fagforeningen 3F Nordhøjfyn. Hun forventer en forværring af den nuværende tilstand.

- Vi ved, at der i forvejen er illegal arbejdskraft indenfor den grønne sektor. Og der er ikke mange, som gør noget ved det. Heller ikke politiet, siger Irene Christensen, som fortæller, at 3F på Fyn vil forsøge at danne netværk for østeuropæiske arbejdere, så de kan informere hinanden om løn- og arbejdsforhold.

- Vi har for nylig afholdt et møde, hvor der var mange østeuropæere med, fordi de oplever, at vikarbureauerne, som de er tilknyttet, præsenterer dem for nye kontrakter med lavere løn, som de skal skrive under på, hvis de vil have arbejde, når deres nuværende kontrakter udløber, siger Irene Christensen, som tilføjer, at nogle vikarbureauer har været ude med ansættelseskontrakter, hvor lønnen er sat ned med 60-70 kroner i timen.

Flot udmelding
Den faglige sekretær understreger samtidig, at det ikke er alle arbejdsgivere indenfor de grønne erhverv, som ønsker at tilbyde de østeuropæiske arbejdere urimelige løn- og arbejdsbetingelser.

- Jeg blev ringet op af en landmand i fredags, som fortalte, at de var nogle stykker, som syntes, at var for dårligt, at der var nogen af deres kolleger, som var parate til at anvende arbejdskraft fra vikarbureauer, som presser lønnen urimeligt ned. De mente, at danske varer burde forsynes med et mærke, som angav, at de var produceret under ordentlige løn- og arbejdsforhold, fortæller Irene Christensen.

- Det, synes jeg, var en flot udmelding. Den kom oven i købet fra en landmand, som ikke er medlem af nogen arbejdsgiverforening. De pågældende landmænd ønskede bare ikke, at mennesker, som kommer til Danmark for at arbejde, skal stilles ringere end andre på arbejdsmarkedet, siger Irene Christensen, som håber, at de netværk, som 3F vil forsøge at få dannet, kan være med til at dæmme op for udnyttelsen af billig østeuropæisk arbejdskraft.

1. maj udløb »Østaftalen«, som blev indført i 2004 for at sikre, at Danmark ikke blev oversvømmet af billig arbejdskraft fra de nye EU-lande i Østeuropa, og for at sikre østeuropæerne samme vilkår, som den danske arbejdskraft i samme slags job.

Det betyder, at alle EU-borgere nu frit kan rejse til Danmark og arbejde uden en opholds- eller arbejdstilladelse. De skal blot lade sig registrere hos Statsforvaltningen og hos Skat, hvorefter de får et CPR-nummer og et sygesikringsbevis.

I fagforeningen 3F frygter man et stigende lønpres på de ufaglærte grupper indenfor det grønne område, fordi danske virksomheder uden overenskomst fremover vil kunne ansætte østeuropæisk arbejdskraft via vikarbureauer til en løn lang under det danske niveau.

Læs også