Mange nicher til deltidslandmænd

Energipil, hundesvømmehal, frugtplantage, spinat eller marmelade. Mulighederne er utallige, og det kan være svært at beslutte, hvilke afgrøder man skal så på markerne, eller hvilke aktiviteter, man skal have i bygningerne, når man køber et landbrug. Derfor havde Landboforeningen Gefion inviteret til inspirationsmøde om nicheproduktioner torsdag den 30. april i Borup.

Frugtplantage
Christian Christiansen uddannede sig i 1987 som landmand på Høng Landbrugsskole. Efter endt uddannelse måtte han sande, at evnerne til at spare op ikke rakte til drømmen om at have maskinstation eller være selvstændig landmand. Derfor fik han fuldtidsjob, men slap aldrig drømmen om landbruget helt. I 1995 købte Christian Christiansen og hans familie derfor en ejendom med ni og en halv hektar jord.

- Med den mængde jord skal man beslutte, om man vil hygge, eller om man vil noget, og jeg ville selvfølgelig det sidste, fortalte Christian Christiansen med et smil.

Han reagerede derfor på en notits i et landbrugsblad, hvor der blev udbudt et kursus om jordbær-, solbær- og ribsproduktion, og det blev startskuddet på bærplantagen, der i dag omfatter 18 hektar med egne bær, og cirka 12 hektar forpagtet jord.

- Jeg står ved en skillevej nu, hvor jeg skal vælge, om jeg vil fortsætte i samme tempo, eller om jeg skal geare lidt ned. Min familie skriger på opmærksomhed, og økonomien og helbredet kan heller ikke holde til det i længden, sagde Christian Christiansen til tilhørerne.

- Derfor er mit råd, at man skal forfølge sine drømme med omtanke og sørge for at have familien med i alle beslutninger. Sidst med ikke mindst skal man få andre til at se på bedriften udefra, man skal søge rådgivning, sagde Christian Christiansen.

Det stille liv på landet
I starten af 90'erne købte Lars og Anne Albrektsen et hus på landet. Drømmen om det stille liv på landet var drivkraften, da parret købte ejendommen i Bandholm på Lolland. I 1999 var Bandholm Frugtplantage en realitet, som det desværre er svært at leve af.

- Æbler koster det samme som for 30 år siden, men alt andet er steget. Derfor er det temmelig svært at leve af æbleproduktion, fortalte Anne Albrektsen til mødet.

Udover frugten har Anne og Lars Albrektsen åbnet en gårdbutik, hvor de sælger deres egne produkter og varer fra kollegerne i Kulinarisk Netværk

- Vi har valgt at have en ubemandet gårdbutik, for ellers ville den tage alt for meget tid. Vi oplever ikke, at der er noget større svind, men vi er også så heldige, at man skal ned af en grusvej for at komme til vores ejendom. Desuden har vi altid smagsprøver, så der er ingen grund til at stjæle, fortalte Anne Albrektsen.

For cirka et år siden, var Anne og Lars Albrektsen ved at kaste håndklædet i ringen, da de mistede lysten til at drive frugtplantagen.

- Vi gad simpelthen ikke mere, men synes alligevel, at det var svært bare at slippe det hele. Vi henvendte os derfor på Grønt Center, hvor vi fik en mentor, som hjalp til at få det store overblik, og ikke mindst lysten tilbage, fortalte Anne Albrektsen tilhørerne.

- Faktisk fik vi så meget lyst, at vi om cirka 14 dage er klar til at tage vores nybyggede marmeladekøkken i brug. Vi har bygget et køkken, hvor jeg skal lave marmelade udelukkende baseret på lokale råvarer, sagde Anne Albrektsen forventningsfuldt.

- Hvis man drømmer om at blive deltidslandmænd, må mit råd være, at de skal bygge netværk. De skal dele både sorger og glæder med andre, og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at det hele tiden er sjovt, sluttede Anne Albrektsen.