Majsensilagen er den betydeligste del af fynske foderplaner til køerne fra 4 til 10 foderenheder pr. ko pr. dag, og under fynske forhold er der oftest tale om 2 til 3 foderenheder i kløvergræsensilage - nok mest 2, og en del besætninger bruger kun en enkelt. Eventuelt lidt lucerne med 0,7- 0,8 foderenheder som »apotekervare« til strukturen i foderet.

Vurderingen er givet af kvægkonsulent Kim Søgaard Rasmussen, Landboforeningen Centrovice, men han nævner, at græsensileringen vinder mere frem og anbefaler at få diskuteret muligheder med konsulenten og få sat mål for grovfoderproduktionen.

- En vis modstand mod mere græsensilering er overvejende behovet for at skulle være indstillet på høst af slætgræs fire til fem gange i sæsonen. Der skal ubetinget lyst til arbejdet for at få den gode kvalitet, som det altid skal være, pointerer Kim Søgaard Rasmussen.

Græsproducerende planteavlere
- Alternativ overvejelse kunne også være en mere utraditionel måde med at lade planteavlerne dyrke græs til kvægbrugerne. Med kornpriser på 70 kroner (82 kroner leveret til opfodring) kunne græs til kvægbruget måske være en idé til planteavlerens sædskifte, nævner kvægkonsulenten.

- Omkostningsbesparelser på kvægbrugene er det med aktuelle priser vigtigt at forholde sig til. Hjemmeavlet kvalitetsfoder – eventuelt i sammenhæng med naboens planteavl – vil også gøre kvægbruget mindre afhængigt og følsomt over for udsving på grovvareforretningernes priser.

Mål for foderværdi
- Hvor mange foderenheder græs, der er mulighed for med rationen, er vigtigt. Det er ikke lige meget, om det er en eller fem foderenheder, og hvad de består af. Det dyreste for tiden er halm. Kan det sælges til 60 øre pr. kg, så er det for dyrt til grovfoder, bemærker Kim Søgaard Rasmussen.

Om mål for foderværdi i græsensilage forklarer kvægkonsulenten, at når man skal bestemme tidspunkt for høst af græs til ensilage, skal der tages hensyn til, hvor meget grovfoder, man ønske køerne skal optage. Det vil være godt at ramme en fordøjelighed, så den samlede foderration kan udfodres uden, der skal gives halm for at øge rationens fylde eller tyggetid.

- En høj fordøjelighed af grovfoderet er normalt en fordel, fordi det giver mulighed for højere grovfoderoptagelse, der virker positivt på både sundhed og mælkeydelse. Det kræver imidlertid, at man har så meget grovfoder, at der kan udfodres efter ædelyst.

- Det hjælper ikke at have en høj fordøjelighed af grovfoderet, hvis det betyder, at det skal udfodres restriktivt, og man må supplere med halm for at få fylde og struktur nok.

Nedskrevet målsætning
Med kvæglandmanden kan konsulenten have opstillet mål for høst af græsensilagen med tal for alle sæsonens slæt, og dermed et totalt forventet udbytte.

For hvert slæt medtages mål, med eksempler i parentes, for udbytte (3.500 Fe pr. hektar), kvalitet (1,15 kg tørstof pr. Fe), tørstofprocent (35 procent), råaskeprocent (8 procent, så lavt som muligt for at undgå sporer) samt forventet slættidspunkt (15. maj). For hver gang kan de opnåede resultater indføjes.

- Når strategien lægges, har foderværdien i første slæt særlig stor betydning, da det oftest udgør mellem 35 og 45 procent af udbyttet. Strategien for slættidspunktet vil være individuel og afhænge af, hvilke mål der prioriteres højest på bedriften, forklarer Kim Søgaard Rasmussen.

Omhyggelighed påkrævet
Omkring selve processen for græsensilering vil Centrovice-konsulenten starte med at nævne omhyggelighed med at få renset op i de gamle siloer.

- Så er der klar til frisk forsyning, som slås ved tørstofprocent på 35 og med en stubhøjde på syv-otte centimeter, hvorved jorden undgås, som er af overordentlig stor betydning for færdigvarens kvalitet.

- Straks efter slåningen kan der bredspredes. Tjek vejrudsigten inden samling, lyder budskabet fra konsulenten, idet en forhåbentlig ideel fortørring i bedste fald sker på en enkelt dag, hvorefter der samles og snittes.

- Snitning er bedst med små snitlængder, da grønmassen hænger bedre sammen og giver bedre kvalitet. Tre centimeter er bedre end fem centimeter, lyder anbefalingen, da det er bedre at køre sammen og sikrer flere foderenheder. Ved lange snitflader på 10 til 15 centimeter er det vigtigt at få græsset lagt i tynde lag i silostakken, tilføjer Kim Søgaard Rasmussen.

Angående tildækning er det fleste ifølge konsulenten godt tilfreds med tynd folie til sidst, da det klæber sig godt til grønmassen.

Hvis der i sæsonen mængdemæssigt bliver små slæt, og her mener konsulenten slæt med omkring 1.000 foderenheder pr. hektar, så kan det overvejes at få wrappet baller frem for siloensilage. Så gælder det en tørstofprocent på 45 procent (uanset om det er græs eller lucerne), og der må endelig ikke spares på wraplagene. Minimum seks til otte for græs og mindst ti lag ved lucerne.