Mors-landmænd sikrer miljøet og egen fremtid

Når Mors Bioenergi snart står klart til indvielse, så betyder det ikke alene fordele for de 70 landmænd, der er gået sammen i et andelsselskab, og som leverer en tredjedel af øens gylle, i alt 90.000 ton om året, til anlægget. Der er faktisk tale om en vaskeægte win-win situation, for miljøet på øen i Limfjorden får også gavn af det nye anlæg.

- Det er startskuddet på et rigtigt miljøeventyr med landmanden som leverandør af grøn energi, siger Poul Roesen, der er formand for teknik- og miljøudvalget i Morsø Kommune.

Han glæder sig over, at behandlingen af gyllen i biogasanlægget betyder, at landbrugerne på Mors mindsker kvælstofudledning samtidig med, at der produceres grøn energi.

Målinger viser, at der faktisk vil blive fortrængt 9000 ton CO₂ om året i det nye biogasanlæg, der på nuværende tidspunkt har kapacitet til at opvarme 300 parcelhuse om året.

Til gavn for landmand og kommune
Formand for Mors Bioenergi Anders Bovbjerg, Øster Assels, understreger, at anlægget i høj grad også er en fordel, nærmest en betingelse for fortsat at drive landbrug på Mors, for andelshaverne, der selv ejer og finansierer anlægget hundrede procent.

Han har allerede mærket fordelen ved biogasanlægget, da han udvidede sin bedrift, der tæller 400 søer i opformering plus opfedning af smågrise til slagtning.

- Det er nemmere at få en miljøgodkendelse igennem, siger han, der med biogasanlægget ikke længere er totalt afhængig af mængden af jord for at kunne opretholde sit erhverv.

- Nu kan landmanden producere med god samvittighed og samtidig overholde miljøkravene, og kommunen kan med god samvittighed give tilladelsen, siger Poul Roesen.

landmandens lomme
Men det er ikke gratis at sikre sin egen fremtid som landmand på Mors. Hvert år betaler landmændene seks millioner af egen lomme for at drive anlægget.

- Gevinsten fås ikke ved at sælge gassen men på den enkelte ejendom, hvor der kan være flere dyreenheder pr. hektar, og vi kan fuldgøde med den afgassede gylle og spare på kunstgødningen, siger Anders Bovbjerg.

Han understreger, at der også findes den samfundsgevinst, at når landbrugserhvervet kan fortsætte sin produktion, så bliver der også holdt gang i det omgivende samfund med hensyn til arbejdspladser både direkte i erhvervet og i de vidtrækkende følgeerhverv.

God gylle
Det er ikke kun miljø og samfund, der har gavn af, at kvælstofudledningen til det omgivende miljø mindskes. Under processen separeres gyllen, og landmanden beholder den tynde del, mens den faste del afgasses i anlægget. Det gavner planterne.

Det kvælstof, der er i den faste del, er også den del, der er sværest tilgængelig for planterne, mens planterne kan udnytte kvælstoffet i den tynde del langt bedre.

- Kvælstoffet udnyttes mere end 70 procent, og spildet minimeres, siger Poul Roesen.

Det betyder, at kvælstoffet ikke fordamper, ikke skylles væk fra marken med overfladevandet, og når ikke at sive ned og forurene grundvandet.

- Biogasanlægget kommer også på det helt rigtige tidspunkt set i forhold til regeringens planer om Grøn Vækst, understreger byrådspolitikeren.

Indvielse inden sommerferien
Lige nu er der fuld gang i den på biogasanlægget, hvor ikke mindre end 50 håndværkere arbejder på højtryk for at færdiggøre anlægget. Både Poul Roesen og Anders Bovbjerg kan se frem til at indvie anlægget inden sommerferien.

Den daglige ledelse er også allerede på plads. Per Bisgaard Sørensen er ansat som driftsleder og Inge-Marie Bak er ansat som sekretær. Torben Ravn, leder af miljøkontoret i Landbo Limfjord, er tilknyttet anlægget som konsulent.

Forarbejdet til anlægget gik i gang allerede for otte år siden, men det betød også, at alle tilladelser var på plads, da gasprisen blev hævet ved energiforliget i 2008. Det gav startskuddet til byggeriet, der nu snart står klar.

- Projektet havde ikke været muligt uden et godt samarbejde mellem landbrug og kommune. Det er gennemarbejdet på alle punkter, og anlægget er smart og nytænkende, siger teknik- og miljøformanden.