SKATTEEVNE: Landbruget får ikke glæde af regeringens skattelettelser, mener både landboformand og landbrugsøkonom.
Der er flere landboforeningsformænd, der i deres generalforsamlingsberetninger har langet kraftigt ud efter den borgerlige regering. Det bekommer ikke Venstretoppen vel. Formand i Agri Nord, Arne Buus er, efter sin generalforsamling, blevet ringet op af skatteminister Kristian Jensen, der mener, at Agri Nord formanden er helt galt afmarcheret med tallene omkring beskatning.
- Men det var nu mest kritikken af regeringen, han ikke kunne lide, siger Arne Buus og understreger, at med den skatteevne, der er i erhvervet, får landmændene jo ikke glæde af skattelettelser i den personlige indkomstskat. Det har regeringen sat til 100 millioner kroner.
- Landbruget har simpelthen ikke råd til at klare flere skatter. De regnskaber, vi ser i øjeblikket, har for manges vedkommende røde tal på bundlinjen. Så det med lettelser i indkomstskatten kommer slet ikke landbruget til gode, understreger Arne Buus.
Problemer med særbyrder
- Landbruget afsætter jo i alt overvejende grad til et system, hvor vi får det, der er tilbage, når alle har fået deres udgifter dækket, siger han og tilføjer, at hele fødevareerhvervet er et eksporterhverv.
- Kristian Jensen og regeringen tror jo, at vi bare kan vælte de øgede omkostninger over på forbrugerne. Men langt størstedelen af hele fødevareerhvervets produktion går til eksport, og her er konkurrencen hård med andre lande, der ikke får særbyrder. De særbyrder kan vi ikke vælte over på nogen, siger han og mener, at landbruget har været al for flink overfor den borgerlige regering.
Arne Buus venter med spænding på den grønne vækstpakke.
- Regeringen vil gerne profilere sig som grøn. Men det koster penge at omstille sig, det mærker vi, understreger Arne Buus.
Landbrugsraadets beregninger
Cheføkonom Leif Nielsen fra Landbrugsraadet skønner, at skattereformen vil ramme fødevareerhvervet med 900 millioner kroner.
- Men både energiafgifterne og kørselsafgifterne implementeres løbende, siger cheføkonomen.
Dertil kommer så fedtafgiften, som indføres som en afgift på forbrug, og derfor rammer både danske og importerede fødevarer. Der er her et provenu på en milliard kroner.
- En sådan afgift vil givet øget grænsehandelen og ændre forbrugsmønsteret, så det er svært at sige, hvor meget det rammer fra ingenting op til milliarden, siger cheføkonomen.
En ting er skattereformen, men mere venter. Hele landbruget og fødevareerhvervet venter spændt på udspillet til Grøn Vækst.
- Men her vil vi holde regeringen godt fast på skattestoppet, der også gælder afgifter. Men de kan jo bruge reguleringsmetoden, og vi frygter generelle reguleringer, siger Leif Nielsen, der heller ikke mener, fødevareerhvervet vil få effekt af skattelettelser. Og hvis de gør, er det en meget, meget langsigtet effekt på lønudviklingen hos de ansatte på virksomhederne, og det vil tage rigtig lang tid før det slår igennem, understreger han.