Selv om 40 af landets frøavlskonsulenter var samlet, blev der ikke kun drøftet konkrete strategier for kemisk bekæmpelse, da de førende planteværnsleverandører forleden havde indbudt til det årlige orienteringsmøde. Fra Landscentret fik landskonsulent Barthold Feidenhans’l lejlighed til at komme med aktuelt nyt om frøavl.

På baggrund af den svære situation for bevarelse af mange vigtige planteværnsmidler til frøproduktion, kom han ind på de livsvigtige off-label godkendelser.

- Efter forhandlingerne i EU ser det heldigvis ud til, at vi i Danmark kan beholde off-label godkendelser. Det antages også, at man skulle kunne få off-label på midler godkendt i andre zoner end den nordiske, hvor Danmark lander. Men det kan ikke lade sig gøre uden produktets godkendelse, så det bliver ingen nem sag, konstaterer landskonsulenten.

- Derfor må det så kraftigt, som jeg kan udtrykke det, pointeres, at de eksisterende off-label godkendelser aldrig må misbruges, så man risikerer inddragelse. På Plantekongressen for nyligt hørte vi også, fra blandt andet seniorforsker Bo Melander, Forskningscenter Flakkebjerg, at frøavl ikke kan overleve med off-label alene.

Hele sædskiftet
- Situationen kræver en ny strategi. Vi skal hele vejen rundt i sædskiftet, som der stadig ikke er nok opmærksomhed på, opfordrer Barthold Feidenhans’l.

- Med ukrudtsbekæmpelsen skal vi på frøejendomme op i dosering. 90 til 100 procents effekt er nødvendigt. 50 til 70 procent er mildt sagt utilstrækkeligt. Måske snarere en katastrofe.

Landskonsulenten fremfører ønsker om en plan, hvor problemukrudtet bliver registreret bedre end i dag. Der bør måske samarbejdes mere mellem de lokale konsulenter i landboorganisationerne og frøavlskonsulenter.

- En ærlig snak mellem de involverede parter vil givet være nyttig. Arbejdet skal inddrages i sædskiftet og skal indregnes i jordbearbejdningen. Kemien i mellemafgrøderne skal målrettes problematikken i frømarkerne, foreslår Barthold Feidenhans’l.

- Planlæg endnu mere efter, hvornår der skal være frø, lyder opfordringen.

Hvede ud – vårsæd ud
En stor del af problemerne vil kunne løses ved at sætte hvede ud og sætte vårbyg ind i sædskiftet. Plus/minus for et antal hektar i forhold til ejendommens størrelse.

- Når jeg her fremlægger eksempler på dækningsbidragsregnskaber, så koster det reelt kun få hundrede kroner i dækningsbidrag at ændre et år, men det kan komme mangefold igen ved rene frøafgrøder, vurderer landskonsulenten.

Om selve udbuddet af planteværnsmidler til arbejdet i frømarken konstaterer han, at der trods alt stadig er et rimeligt udvalg, men for visse afgrøder er det særdeles vanskeligt.

- På Landscentret, Planteproduktion, er vores angst klart omkring resistens. Så det er enormt vigtigt at være opmærksom på alternativer og for eksempel undgå at anvende minimidler to gange til afgrøden i vækstsæsonen, lyder advarslen fra Barthold Feidenhans’l.

Frøgræsarter til energiproduktion
Landskonsulenten nævner også en fremtidig vinkel for frøavlen, da han til frøavlskonsulenterne omtaler muligheden for frøgræs som fremtidens energiafgrøder.

- På Landscentret sætter vi meget fokus på energiafgrøder, og fremtiden er ikke kun de klassisk nævnte eksempler som pil, hamp og elefantgræs, men kan med stor sandsynlighed blive forskellige græsser. Mulige arter som energiafgrøde er strandsvingel, rajgræsser og engsvingel, nævner Barthold Feidenhans’l.

- Væk fra golftyperne og over til energigræs, hvor CO2-balancen med dyrkning tre-fire år i træk pumper CO2 ned i jorden til lagring. Det er i modsætning til majsen, hvis energiregnskab som etårig afgrøde er langt dårligere, forklarer landskonsulenten.