AT BEBO EN LANDEJENDOM: LandboMidtØst har udnævnt fire bondegårdskonsulenter. Det lyder lidt som Morten Korch, indrømmer de, men det er en moderne hjælp til folk, der flytter på landet.
Der er så dejligt ude på landet, der er ro og plads, der er udfoldelsesmuligheder og albuerum for pladskrævende interesser. Det er ofte derfor folk flytter ud på landet. De finder oftest roen og freden – men de finder også ud af, at de er havnet i en lov jungle og det slet ikke er så let at få økonomi i den landbrugsbedrift, de nu bebor.
- De, der flytter på landet, kommer ind i en hel verden af love og regler omkring blandt andet miljø og husdyrhold, samtidig med der er rent faglige udfordringer med at styre en græsmark, passe dyr og skaffe hjemmeavlet foder nok, fortæller nytiltrådt bondegårdskonsulent og kvægbrugskonsulent Lars Westerberg, Viborg fra Landbo MidtØst.
- Og samtidig er det et krav, at ejendommen drives landbrugsmæssig forsvarligt, hvis man skal kunne trække virksomhedens renteudgift eller underskud fra på selvangivelsen. Hvis man ikke kan det, bliver landbruget ofte en al for dyr bolig på landet, supplerer kollega bondegårdskonsulent og økonomikonsulent Thorvald Ellehede, Ry.
Udgangspunktet for bondegårdskonsulenterne i LandboMidtØst er derfor at give hjælp til at finde vej i love og regler blandt andet om husdyrhold, miljø og økonomi samt en faglig rådgivning, så deltidsbruget kan drives fagligt forsvarligt.
Faglig hjælp til deltidslandmanden
Der er dejligt på landet, understreger de to konsulenter, men også her er det vigtigt, at vide hvad man må og skal og kan. En uddannet landmand er uddannet til at varetage det faglige og kender gennem sin uddannelse og sit virke til lovgivningen omkring en landbrugsbedrift. Men mange nye på landet har ikke den samme faglig baggrund. Derfor er der brug for bondegårdskonsulenternes virke for deltidslandmanden, mener man i LandboMidtØst.
Foruden økonomikonsulenten og kvægbrugskonsulenten består bondegårdsteamet af planteavls og miljøkonsulent Ulla Plauborg, Viborg samt svineproduktionskonsulent Søren Andersen, Hinnerup alle LandboMidtØst.
Lidt er nok til registrering
- Bare man har ét kreatur skal det registreres og hvis man vil have flere, skal man være opmærksom på antal dyreenheder, belægningsgrad pr. hektar samt regler for opbevaring og udbringning af husdyrgødning samt brug af anden gødning. Og alle moderfår skal være øremærkede og besætningen skal være registreret i CHR registeret uanset størrelse, siger Lars Westerberg, som eksempel på regler det er nødvendigt at arbejde med, hvis man vil have dyr på landet.
- Og så er det nødvendigt at bære sig fornuftigt ad. For at få økonomi i en kvægbedrift med for eksempel få fedekreaturer er det vigtigt at avle det meste af foderet selv, understreger kvægbrugskonsulenten, der gerne kommer ud og hjælper med foderplanen baseret på egne grovvarer. At få noget ud af jorden er grundlaget for økonomien.
Så moralen er: Rettidig omhu i marken, der giver høj selvforsyning med foder, så undgås de ekstra og dyre besøg hos foderstoffen.
Underskud før eller efter skat
- Mange der køber et mindre landbrug har en rimelig god lønindkomst ved siden af. Derfor kan det være en fordel, hvis de kan komme ind under virksomhedsordningen og derigennem trække bedriftsmæssige renter og et eventuelt underskud i de første år fra, siger økonomikonsulent Thorvald Ellehede.
Men det kræver, at deltidslandbruget drives fagligt forsvarligt og at det kan bevises, at der er tale om erhverv også i opstartsfasen. Samtidig skal også deltidslandbruget gerne give overskud efter nogle år. Hvis det aldrig kan give overskud vil Skat ofte betragte deltidslandbruget som en hobby og så kan det blive en dyr bolig. En virksomhed skal jo gerne drives for at give overskud.
- Derfor er det utroligt vigtigt at have øje for omkostningerne og holde dem nede, understreger konsulenterne, der også har været ude for, at Skat har forlangt en virksomhedsplan fra et deltidslandbrug for at sandsynliggøre, at det blev drevet fagligt forsvarligt.
- Hurdlen er at blive anerkendt som virksomhed. Det har vi hjulpet mange deltidslandmænd med, men nogen gange har det været nødvendigt at gøre det igennem en retssag, fortæller konsulenterne.
Samlet rådgivning
Rådgivning kan være en dyr post på budgettet. Og rådgivningen til at drive 5 hektar græsmark er tidsmæssigt næsten den samme som til 100 hektar. Derfor bliver deltidslandmandens rådgivning forholdsmæssig dyrere. Det har bondegårdskonsulenterne taget konsekvensen af og tilbyder basisrådgivning i erfagrupper om de faglige spørgsmål. Det er jo ofte de samme spørgsmål deltidslandmændene løber ind i.
Men den samme mulighed er der ikke rigtig på økonomisiden. Der har man til gengæld indført et plusregnskab, der er et meget forenklet regnskab, der viser hovedtallene – og det er alt nok til den mindre bedrift. Her sendes regnskabsmaterialet blot ind to gange om året. Den mulighed gælder også for andre mindre erhvervsdrivende.
Vigtig gruppe
Selvom rådgivningsteamet bondegårdskonsulenterne er nyt har konsulenterne i mange år rådgivet deltidslandmænd. Nu sættes det blot yderligere i system – også ud fra den betragtning, at det sandsynligvis allerede er omkring to tredjedele af kunderne i LandboMidtØst, der reelt er deltidslandmænd, fortæller landdistriktschef Knud Tybirk, LandboMidtØst. Perspektiverne er ifølge Dansk Landbrug, at der i 2015 kun vil være 10.000 fuldtidsbedrifter og måske 20.000 deltidsbedrifter.
Så selvom ordet bondegårdsrådgivning kan lyde Morten Korchsk, kan den udvikle sig til en rigtig win-win situation. Deltidsbruget er vigtigt for rådgivningen – og rådgivningen er vigtig for de, der vælger en ejendom på landet.