År 2013 lyser som en skræmmende skæringsdato for mange landmænd, da der er lagt op til væsentlige ændringer for EU-støtten netop i dette årstal. Endnu er det dog uvist, hvilke konkrete tiltag, der vil finde sted, og for at kaste mere lys over problematikken havde Ringkjøbing Bank og Vestjysk Landboforening inviteret til debatmøde den forestående EU-reform. Direktør for Fødevareøkonomisk Institut, Henrik Zobbe, havde fundet vej til fritidscentret i Kloster, og han kunne forklare ordningernes vedholdenhed, men forudså også ændringer på vej:

- Landbrugsstøtten er ikke udfaset, simpelthen fordi landbrugsorganisationerne er så dygtige til deres lobbyarbejde. Herhjemme er det lidt et grimt ord, mens det i udlandet bliver vurderet som noget meget positivt. Samtidigt er det fordi modstanderne har været for dårlige, og derfor har landbrugsorganisationerne med saglige midler overbevist beslutningstagerne, konstaterede Henrik Zobbe, som dog anså det for uundgåeligt med væsentlige skift:

- Jeg tror ikke på en afvikling fra 2013, men der vil komme ændringer. Organisationer, der arbejder for dyrevelfærd og miljø, ser også fordele i en omstrukturering, og på sin vis får landbruget faktisk hjælp fra tidligere fjender her.  Derfor vil landdistriktsmidler eksempelvis være en metode til fremtidig støtte.

Bekymret formand
Efter det indledende oplæg fra Henrik Zobbe var det noget en pessimistisk formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, som agerede modpart på debatmødet:

- Jeg må indrømme, at jeg er noget bekymret over de næste par år. Rentestigningen bekymrer mig, og vi har selv været med til at pumpe jordpriserne op, så det kan vi ikke bebrejde andre. Krisen smitter simpelthen af, fordi landbruget er en del af den internationale økonomi. Der er nogle, der vil få nogle overraskelser, er jeg alvorligt bange for.

Med de sorte skyer malet på den økonomiske himmel havde formanden dog også et par stråler solskin med til de fremmødte, i form af et par forudsigelser, der langt hen af vejen gav Henrik Zobbe ret:

- Jeg tror heller ikke, at der kommer en afvikling af støtten til 2013, så der kan i være rolige. Men der vil på sigt komme en omfordeling, og Landbrugsraadets holdning er, at vi er for en omfordeling, så længe den går til vækst, natur og udvikling. Midlerne skal gøre gavn, og samtidig styrke erhvervet, udtalte Peter Gæmelke.

Andre rammevilkår
Begge oplægsholdere anså det dermed sandsynligt, at omfordelingen fremadrettet ville betyde en opprioritering af eksempelvis landdistriktsmidlerne, selvom ordstyrer og formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, måtte lægge ører til en del godmodige drillerier om tildelingen af midler til forsamlingshuse i de små landsbyer. Her advarede Henrik Zobbe dog også om, at midlerne netop ikke gik til formål, der ikke styrkede erhvervet:

- Med Landdistriktspolitikken skal man passe på, at det ikke bare bliver en ladeport til støtte til ingenting Det skal fremme ting som biodiversitet, dyrevelfærd og miljøvenlig produktion. Men det er svært, fordi der i landene gælder så mange forskellige forhold. Den største udfordring bliver, hvordan alt så skrues sammen

Netop sammensætningen af den fremtidige støtte havde Peter Gæmelke naturlig gjort sig nogle tanker om, og han mente, at fremtidens rammevilkår indeholdt nogle muligheder for dansk landbrug:

- Vi skal nok få det til at hænge sammen med et lavere støtteniveau, for omkostninger og jordpriser vil tilpasse sig, men det betyder så også, at vi skal have noget for nogle ydelser, som vi ikke får noget for i dag. Vi skal kompenseres for læhegn og vandhuller, der gør, at vi ikke kan drive markerne rationelt, og her skal der foretages et reelt valg, hvor vi ser på, hvad det koster at have natur.