RÅDGIVNING: Der er forskellige holdninger til brugen af probiotika generelt, og svinerådgiverne er blandt dem, der ser effekten – ekstra omkostninger eller sundhed.
Gennem flere år har probiotika været på markedet, og nogle landmænd tager det til sig og finder af den vej løsningen på mange års problemer. Andre kan bare ikke se en effekt.
Hos Svinerådgivning Vest sidder agronom Thomas Bruun med blandt andet speciale i foder og produktionsrådgivning. Han vurderer, at maksimalt 15-20 procent af svineproducenterne iblander probiotika af forskellige typer til sofoderet.
Ikke for sjov
Det er ikke billigt at tilsætte forskellige andre produkter i foderet, og holdningen til brug af probiotika, er hos Thomas Bruun da også klar.
- Man skal ikke putte noget i, hvis man ikke har et behov, og det koster let et sted mellem to og fem kroner ekstra pr. 100 kilo, at fylde probiotika i blandingen, påpeger Thomas Bruun.
Omvendt råder han ofte helt automatisk til brug af probiotika, hvis der er tale om en besætning med mange gaspustere, da problemet normalt så er løst næsten omgående.
Fagligt belæg
- For mig er det vigtigt, at der er et fagligt belæg for at bruge produktet, i nogle tilfælde kan man dog blive nødt til at forsøge med produkter, hvor dokumentationen er mere sparsom – men veldokumenterede produkter er at foretrække. Man skal kunne se en forbedring der kan forklares biologisk eller fysiologisk ved at tage det ind i sin blanding, siger Thomas Bruun.
Han lægger dog heller ikke skjul på, at man ind imellem ser en effekt i sig selv, ved at staldpersonalet øger fokus på problemerne i det hele taget, for at se om det nye produkt virker.
I den forbindelse forklarer han desuden, at han synes, det er synd at fordyre foderblandingen med 4 kroner ekstra pr. 100 kilo foder, hvis problemerne i besætningen i stedet skyldes fejl.
- Ved vådfodring ser vi fejl i selve anlægget, i fodringsstrategien, i hygiejnen og i råvarerne, som årsager til problemer, og i tørfoder er det ofte siloerne, der ikke er rene, eller der sidder gammelt, muggent foder på grund af kondens, fortæller Thomas Bruun.
Alle faktorer på plads
- Når først man har tjekket, at alle de andre faktorer man kan komme i tanke om, bare er i orden, så kan produkter som probiotika komme på tale, siger Thomas Bruun.
Han lægger især vægt på, at hygiejnen i siloer og foderanlæg altid skal være i orden.
- Hvis man hælder noget godt i noget lort, får man stadig lort, siger Thomas Bruun, som en konklusion på den sag.
Nødvendigt for nogle besætninger
Thomas Bruun kan nævne flere eksempler på besætninger, der ikke fungerer, hvis ikke der er iblandet probiotika, og som pludselig igen ser mange døde søer, hvis de får en fejlleverance uden probiotika fra foderstoffirmaet.
- Nogle besætninger bruger probiotika, fordi der er et behov, andre som et plaster på såret på de problemer de har, men produktet har helt bestemt sin berettigelse i nogle besætninger, forklarer Thomas Bruun.
Cost benefit er nøgleordet
- I bund og grund drejer det sig om, hvor mange søer man kan redde, eller hvad eksempelvis fravvæningsvægten kan øges med ved at bruge probiotika i forhold til, hvad det koster at bruge produktet, siger Thomas Bruun.
I enkelte besætninger har han også set eksempler på, at probiotika gør en så stor forskel på ædelysten hos søerne, at produktet bevidst vælges til, fordi en minimering af huldtabet alene taler for brugen af produktet. Det er altså forskelligt fra bedrift til bedrift, hvad der fungerer bedst.
Tilsætningsstoffer kræver HACCP
Ved brug af probiotika, som oftest er tilsætningsstoffer, kræves det at besætningen registreres under HACCP-principperne hos Plantedirektoratet, hvis man selv blander sit foder. Man må altså som hjemmeblander ikke selv stå og dosere tilsætningsstoffer, uden på forhånd at være registreret til dette.
- Når vi rådgiver inden for foderområdet, anbefaler vi også oftest, at landmanden får foderstoffirmaet til at blande diverse tilskud i mineralerne eller i færdigfoderet, idet blandesikkerheden er væsentlig større, når foderstoffen står for det, siger Thomas Bruun.