SÆDSKIFTE: Dyrkning af roer efter frøgræs kræver rigtigt forarbejde, viser erfaringer.
På denne uges marktræf i demoparceller med sukkerroer dukkede spørgsmålet op, om det er okay at dyrke sukkerroer efter frøgræs.
Fra Danisco Sugar Agricenter Danmark svarede agronom Finn B. Sørensen, at det kunne være helt i orden, men det er nødvendigt at være mere omhyggelig med hele arbejdsgangen før såningen.
- Det er ikke, som er det efter en kornafgrøde, hvilket er det klassiske. Der er ingen grund til at risikere en reduktion af udbyttet fra ti ton til syv ton pr. hektar, mente Finn B. Sørensen.
Rødsvingel som forfrugt
- Reduceret udbytte er heller ikke nødvendigt, sagde dagens demovært, Henrik Marcussen, Nakskov, der flere gange havde dyrket sukkerroer efter rødsvingel.
Han fortalte om metoden, at det med en sprøjtning efter høst krævede total nedvisning med fire-fem liter Roundup, som også havde effekt mod tidslerne. Derefter skæres det nedvisnede græs fint i stykker med en tallerkenharve og foretage pløjningen sidst i oktober.
- Det skal være godt vejr til pløjningen, hvor jorden efterfølgende selv skal have lov til at falde sammen. Endelig ikke tromle, advarede Henrik Marcussen og tilføjede, at det ved såningen også er vigtigt at få placeret gødningen ved roerne.
- Med den arbejdsgang har jeg ikke oplevet anderledes roeudbytte end efter anden forfrugt, fastslog Henrik Marcussen.
Mere risikobetonet
At det er mere risikobetonet med sukkerroer efter rødsvingel end efter byg eller hvede, må driftsleder Martin Hansen på Øllingsøe Gods ved Søllested bekræfte.
- En mark med 27 hektar Angus-sukkeroer ser ikke ud som ønsket. Roerne herfra bliver de første, der tages op, og så vil der blive sået hvede efterfølgende, fortæller Martin Hansen.
Om årsagen forklarer han, at sukkerroerne er sået efter rødsvingel, der blev pløjet direkte ned uden at være slået i stykker forinden, og efter pløjningen blev marken tromlet.
- Såningen forløb fint og roerne spirede både hurtigt og flot frem. Da vi efterfølgende ikke fik vand i perioder konstaterede jeg, at roerne gik i stå, selv om de faktisk havde lukket rækkerne fornuftigt, nævner Martin Hansen.
- Nu må vi se, hvad det kommer til at betyde for udbyttet, men arbejdsmetoden vil ikke blive gentaget, siger Martin Hansen, som med erfaringen i klar erindring gerne bringer den frem til landmandskollegers brug.