Maskinstationernes prisstigninger er fuldt ud dokumenterbare, og sker ikke fordi endnu et af landbrugets følgeerhverv vil lukrere på stigningerne på korn og mælk.
Søren Ulrik Sørensen, der er indehaver af Vraa Maskinstation i Vendsyssel og formand for De Danske Maskinstationer understreger, at der er tale om en reel prisstigning på maskinstationens arbejde på grund af stigende omkostninger.
- Nogle leverandører til landbruget benytter lejligheden, når mælken og kornet stiger, til at hæve priserne unødvendigt, fordi de lugter blod, siger Søren Ulrik Sørensen og fortsætter.
- Prisstigninger skal altid kunne dokumenteres og samtidig være moralsk forsvarlige.
Omkostninger er løbet løbsk
Når man i starten af året skal fastsætte priser hos Vraa Maskinstation, så beregnes det på baggrund af det foregående års priser. På baggrund af tallene i 2007 så det ud til, at brændstoffet skulle stige med 2,4 procent i forhold til de samlede omkoststigninger.
Det tal er for længst overskredet, og prisen på dieselolie er for længst løbet fra beregningsgrundlaget. Den 28. december sidste år kostede en liter dieselolie lige godt 5,20 kroner. Da var prisen på sit højeste i 2007.
Den 30. juni i år kostede den godt og vel 6,50.
- I 2005 udgjorde vores samlede udgifter til diesel og smøreolie 4 procent af nettoomsætningen. På nuværende tidspunkt er den på 11 procent, fortæller Søren Ulrik Sørensen.
I januar 2005 kostede en liter dieselolie 3,24 kroner pr. liter. I januar i år kostede den 6,39 kroner pr. liter, hvilket er en stigning på næsten 100 procent.
Fair prispolitik
For at få dækning for omkostningerne ved at udføre maskinstationsarbejde lægger Vraa Maskinstation et dieselolietillæg på hver opgave.
Tillægget beregnes ud fra dagspriserne på brændstof og reguleres hver uge. Tillægget er afhængigt af hver enkelt maskines brændstofforbrug pr. time. Dermed betaler kunderne den reelle pris for brændstoffet.
- Hvis vi ikke gør noget, så dør vi simpelthen af det, siger Søren Ulrik Sørensen.
Svært at hæve prisen
Søren Ulrik Sørensen understreger, at det er nødvendigt, at maskinstationen kan leve af sit arbejde. Derfor er det også nødvendigt, at der er kunder i butikken.
- Vi forsøger at holde omkostningerne på et niveau, så landmanden har råd til at bruge os, siger han.
Maskinstationen forsøger derfor hele tiden at øge effektiviteten for at holde priserne i ro. Det gøres ved at sørge for at have de mest effektive maskiner og den nyeste teknik.
Men alligevel er det svært at hæve priserne, når omkostningerne stiger.
- Det er svært for maskinstationen at hæve priserne overfor et prisramt erhverv, hvor svineproducenterne er pressede, og hvor mælken igen er faldet, siger han.
Lønnen er steget
Det er ikke alene prisen på brændstof, der øger prisen for maskinstationens arbejde. I 2007 steg også renten, prisen på stål og jern og ikke mindst lønnen.
Fra januar 2007 til januar i år er lønomkostningerne steget fra 256,06 kroner i timen til 261,43 kroner i timen. Timelønnen er udregnet efter, at 60 procent af medarbejdernes tid går til salgsbare timer. De sidste timer går for eksempel til transport til og fra arbejdsopgaven og til opgaver på værkstedet.
Prisen er udregnet efter overenskomsten og er inklusiv lovpligtige sociale tillæg på cirka 40 procent.
- Mange maskinstationer giver deres medarbejdere en højere løn end tariffen, for at få de bedste og dygtigste medarbejdere, og de skal have nogle ordentlige lønninger, siger Søren Ulrik Sørensen.
Vraa Maskinstation indbetaler også til medarbejdernes pension. Alene i 2007 udgjorde den post 385.000 kroner. Men det er ikke alle, der gør det, for maskinstationen er kun forpligtet til det, hvis den er medlem af en arbejdsgiverforening.
- Jeg synes, det er et godt system, og det burde være ens for alle, siger Søren Ulrik Sørensen og tilføjer, at det er meget konkurrenceforvridende, at det ikke gælder for alle inden for branchen.
Maskinstationen skal ikke være en guldgrube
Søren Ulrik Sørensen mener altså, at maskinstationens indtjening skal kunne lønne de dygtige medarbejdere, maskinstationen skal overleve, og der skal være plads til at investere i det grej, som landmanden efterspørger.
- Maskinstationen skal ikke være en guldgrube. Vi er jo idealister, og vi kan lide det, ellers lagde vi ikke så mange timer i det, siger Søren Ulrik Sørensen.
Artiklen er en del af Faglig Føljeton i Effektivt Landbrug lørdag