Gårdejer Kurt Simonsen i Bredstrup ved Otterup blev i forbindelse med et byggeri pålagt at nedskære mængden af kvælstof. Flere modeller har været afprøvet, men nu er løsningen fundet.

For cirka 3 uger siden erfarede han via sin analyseattest, at produktet Viscolight havde givet ham mere end et kilo kvælstof pr. ton gylle.

Sammen med 2 medarbejdere passer Kurt Simonsen sin besætning, der er beliggende i Bredstrup ved Otterup. Besætningen har 430 søer, der anvendes til produktion af 30 kg grise. Der sælges cirka 11.500 30 kg grise gennem SPF til én aftager i Ejby og til én fast aftager i Tyskland. Herudover laves der cirka 1.800 slagtesvin om året.

Til matrikelnummeret hører der 105 hektar jord, og Kurt Simonsen har herudover forpagtet 35 hektar. På markerne dyrkes der hvede, vinterbyg og vinterraps.

I forbindelse med det sidste byggeri blev Kurt Simonsen pålagt at dyrke en efterafgrøde på 32 hektar.

- En sådan efterafgrøde kræver 25 kilo kvælstof pr. hektar, som den »bare« skal finde nede i jorden, fortæller Kurt Simonsen, der tilføjer, at det i realiteten svarer til, at jeg bliver beskåret i min anvendelse af kvælstof eller køb af handelsgødning. For mig har det derfor været tvingende nødvendigt at finde alt det kvælstof, der er tilgængeligt i mine lagertanke.

I 1992 blev lagertanken bygget, og den har praktisk talt ikke været helt tømt siden. Kurt Simonsen har derfor kunnet konstatere, at der siden tanken blev bygget altid har været problemer, når lagertanken skulle røres op inden maskinstationens ankomst. Det har således været karakteristisk, at der i lagertankens bund blev dannet noget bundfald, der var så massivt og så hårdt, at det var umuligt at gennemføre en jævn omrøring i hele tankens areal.

- På bunden fyldte det massive bundfald en tredjedel af tankens kapacitet, og det kunne identificeres som nogle »øer«, der var så hårde, at det ikke var utænkeligt, at man kunne gå på dem, siger Kurt Simonsen og bemærker, at det rent faktisk kun var gyllen, der lå placeret i toppen af lagertanken, der kunne omrøres og anvendes på markerne.

Sidste år investerede Kurt Simonsen selv i en omrører i håbet om, at en kontinuerlig omrøring ville danne en mere homogen gylle, der var lettere at håndtere for ham selv og maskinstationen. Det var imidlertid specielt for den forløbne periode, at der på trods af en ihærdig arbejdsindsats ikke kunne konstateres nogen nævneværdig forandring i gyllens homogenitet.

- Lagertanken er 3.000 m3 med flad bund, hvilket er ensbetydende med, at der er cirka 750 m2, der skal omrøres. Og vi fandt hurtigt ud af, at det var umuligt at tømme lagertanken fra bunden. Vi måtte derfor nøjes med toppen, hvorfra vi i marts måned kørte 2.000 m3 ud på markerne, fortæller Kurt Simonsen, der samtidig ærgrede sig over at kunne konstatere, at der var 1.000 m3 på bunden, der ikke kunne anvendes til at dække markernes »sult« og den påkrævede reduktion af kvælstof.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 15. maj.