(LANDBRUG FYN) EU-eksperter underkender husdyrlovens generelle regelsæt. Landbruget må forholde sig til forskellige administrationsgrundlag i de enkelte kommuner.
Den nye husdyrlov, som trådte i kraft 1. januar, fungerer ikke i praksis. I hvert fald ikke på Fyn. Embedsmænd og politikere i en række fynske kommuner ser bort fra det generelle regelsæt og fokuserer i stedet målrettet på at få skabt en høj og selvstændig profil på miljøområdet.
Det sker med henvisning til EU lovgivningen, og det er der juridisk dækning for, mener en række EU-eksperter. Senest udtalte ekspert i EU-miljøret, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet, i fredags til Fyens Stiftstidende, at kommunerne handler helt rigtigt. Professoren kaldte samtidig den nye husdyrlov for den største gang juridiske makværk, han nogensinde har set.
Formanden for De Fynske Landboforeninger, Niels Rasmussen, betegner situationen som kaotisk.
- Når EU-eksperter underkender hele det grundlag, som det generelle regelsæt hviler på, så er det bemærkelsesværdigt, at der overhovedet ikke er nogen i Miljøministeriet, der føler sig kaldet til at komme med en udtalelse, siger Niels Rasmussen, som især efterlyser handling af miljøminister Connie Hedegaard.
- Det er ministeren, der sidder inde med nøglen til problemets løsning. Det er hende, der skal udforme et veldefineret grundlag til kommunerne, som de kan administrere efter. Indtil hun får lavet det, så har de kommunale politikere ikke andet at læne sig op af end det, deres kommunale embedsmænd serverer for dem, påpeger landboforeningsformanden.
Niels Rasmussen finder det yderst kritisabelt, at folketingets politikere ikke under arbejdet med den nye husdyrlov fik sørget for en bedre afklaring mellem EU-lovgivningen og den danske lovgivning på miljøområdet. Ifølge landboforeningsformanden er der ikke noget krav om, at kommunerne skal følge EU-direktiverne, men direktiverne åbner mulighed for, at kommunerne kan administrere strammere end det generelle regelsæt i husdyrloven – og det er det, kommunerne i flere tilfælde benytter sig af.
Dermed sættes husdyrloven stort set ud af kraft.
- Det generelle regelsæt kan ikke bruges til noget, når kommunerne ønsker at administrere individuelt i forhold til en virkelighed, som de selv definerer lokalt, siger Niels Rasmussen, som samtidig har forståelse for, at kommunerne ønsker at være ambitiøse på miljøområdet, som har høj politisk prioritet blandt vælgerne.
- Men, understreger han, kommunerne er forpligtet til at administrere lovgivningen overfor landmændene, og hvis kommunerne ikke kan det, fordi det politiske grundlag ikke er i orden, så må de bære sagen videre til miljøministeren, siger landboforeningsformanden, som mener, at politikerne på Christiansborg må sidde med røde ører på grund af den manglende afklaring mellem EU-lovgivningen og det generelle regelsæt i husdyrloven.
- Det kan godt være, erkender han, at lovgivningen er blevet til under et vist tidspres, som vi fra landbrugets side også har været med til at lægge på lovarbejdet. Men når embedsværket på Christiansborg laver et oplæg til politikerne, som efterfølgende har en seriøs forhandling, før loven bliver vedtaget i Folketinget, så burde det resultere i et grundlag, som kommunerne kan administrere efter.
Landbruget havde på forhånd store forventninger til den nye husdyrlov og de politiske intentioner om at skabe en lovgivning, der sikrede landmændene en ensartet sagsbehandling. Men forventningerne bliver næppe opfyldt på denne side af 2009, vurderer Niels Rasmussen.
- Politikerne har ikke leveret varen. De siger ganske vist, at det generelle regelsæt lever op til kravene i EU-direktiverne, men sådan opfatter man det ikke ude i kommunerne. Her fokuserer man i stedet på de muligheder, som direktiverne åbner i forhold til at udvide det kommunalpolitiske råderum på miljøområdet. Mulighederne for at skabe en speciel, grøn profil i den enkelte kommune virker stærkt tiltalende på såvel embedsværket som de kommunale politikere, siger Niels Rasmussen.
Ifølge den fynske landboforeningsformand er det nu landbrugets 1. prioritet, at sagsbehandlingen kommer i gang ude i kommunerne.
- Vi mener naturligvis fortsat, at kommunerne bør administrere efter det generelle regelsæt. Men hvis konsekvensen er, at vi kan sidde fra nu af og frem til 2009, hvor vandrammedirektivet skal være implementeret, og slå hinanden i hovedet med hver vores synspunkter, så er det kun vores medlemmer, der bliver tabere. De kan ikke være tjent med, at det hele går fuldstændig i stå, siger Niels Rasmussen, som alternativt hellere vil forhandle hver enkelt sag med kommunerne.
Derfor indleder De Fynske Landboforeninger nu en ny runde til de fynske kommuner for at få en snak om, hvordan de forskellige kommuner har tænkt sig at administrere miljøområdet frem til 2009.
- Det bliver ren kamp fra hus til hus, og der skal ofres en masse ressourcer i forhold til det virvar af administrationsgrundlag, der bliver at forholde sig til. Det er fuldstændig uoverskueligt, og ministeren kan ikke være bekendt at sætte os i en sådan situation, siger Niels Rasmussen, som mener, at miljøminister Connie Hedegaard alt for længe har været alt for tavs i sagen.
- Det siger mig noget om, at hun har politiske problemer på området, og det er meget utilfredsstillende, at landbruget havner som gidsler i det spil, siger landboforeningsformanden.
TEKST: EBBE MORTENSEN
(3) 28-43-fy