I noterne på denne avis’ side 13, kan man læse, at landbrugskommissær Mariann Fischer Boel på det kraftigste opfordrer sukkerproducenter til at skære ned på produktionen, før det bliver nødvendigt at skære over en bred kam.

Men ifølge professor Claus Felby fra Skov og Landskab på KVL, er sukkerholdige planter nøglen til en revolution af måden, vi driver landbrug på.

Han og hans kolleger driver i samarbejde med DONG Energy et forsøgsraffinaderi, hvor det kan lade sig gøre at få cirka 5.000 liter ætanol ud af afgrøden på én hektar jord. Dermed kan vi ifølge Claus Felby producere Danmarks samlede behov for benzin på, hvad der svarer til mellem 15 og 20 procent af Danmarks samlede landbrugsareal, skriver KVL på sin hjemmeside.

Derfor forudser Claus Felby, at dansk landbrug vil blive revolutioneret i løbet af nogle år. Og i den forbindelse er sukkerroer og majs de oplagte afgrødevalg, fordi de har et højt sukkerindhold.

- Det er muligt både at opretholde vores produktion af fødevarer og samtidig producere store mængder bæredygtig energi. For dyrefoderets vedkommende betyder det, at man foruden at lave ætanol også kan lave dyrefoder. Det betyder, at vores landbrugsproduktion stadig kan hænge sammen, selv om vi i høj grad begynder at dyrke afgrøder til bioætanol.

Men formanden for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby, er bange for, at produktionen af sukkerroer ikke kan komme på benene igen, hvis produktionen først er sat ned.

- Hvis man skærer ned på sukkerroeproduktionen, kommer den ikke op igen, for både maskiner og knowhow forsvinder i løbet af fire-fem år. Derfor er det ærgerligt, at regeringen ikke vil gøre mere for at sætte gang i produktionen, ligesom de gør i vores nabolande, siger Jørn Dalby, som mener, at dansk produceret bioætanol først og fremmest skal gå til det danske marked.

Professor Claus Felby påpeger dog, at det er nødvendigt at tænke bæredygtighed ind i produktionen.

- Det er meget vigtigt, at vi laver bæredygtige systemer og ikke kun tænker i energijoule. Vi kommer ikke igennem med det hos politikerne, hvis man kan forudsige, at markerne er udpinte efter 20 år med produktion af afgrøder til biobrændsel. Men takket være vandmiljøplaner og det økologiske jordbrug har vi en god forståelse for økosystemerne og hvordan vi skal få det til at køre højtydende og bæredygtigt samtidig, siger Claus Felby på KVL’s hjemmeside.

Derfor mener han, at man bør bruge flerårige afgrøder som for eksempel energipil på en mindre del af arealerne, så man derved fanger næringsstofferne.