Næste torsdag, den 9. november kl. 14.00, indbydes alle interesserede til en markvandring med fokus på efterafgrøder. Mødestedet er adressen Brandslundvej 8 - ca. 600 meter fra rundkørslen i Søndersø i retning mod Vissenbjerg.

Her er der på et areal tilhørende Lars Iversen, Stensby, etableret et forsøg, der gennemføres i et samarbejde mellem LandboFyn, Dansk Landbrugsrådgivning og Årslev Forsøgsstation.

Alle er velkomne til at deltage i markvandringen, der ikke kræver forudgående tilmelding. Arrangørerne håber på ordentligt vejr og stort fremmøde - også af landmænd med erfaring om efterafgrøder, så der kan blive en god erfaringsudveksling og debat.

- Kvælstofudvaskning og -udnyttelse er et varmt emne, påpeger planteavlskonsulent Ove Englund, LandboFyn. I projektet »Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet som kvælstofopsamlere«, demonstrerer vi, hvilke efterafgrøder der er bedst til at opsamle kvælstof og hvorfor.

- Man har traditionelt betragtet nitrat, der siver ned under en meters dybde, som tabt til grundvandet, fortsætter Ove Englund. Men mange efterafgrøder har rødder, der når dybere end en meter. De har dermed potentiale for at opsamle noget af dette nitrat og bringe det tilbage til de øvre jordlag. Efterafgrøder med dybe rødder kan således optage kvælstof, som ellers tabes ved brug af almindelige efterafgrøder, der kun har et overfladisk rodnet, som for eksempel alm. rajgræs.

- Efterafgrøder med et dybt rodnet kan derfor vise sig at blive et vigtigt værktøj til at reducere kvælstofudvaskningen og forhøje udnyttelsen af kvælstof med et højere udbytte til følge.

- På markvandringen vil vi synliggøre efterafgrødernes evne som kvælstofopsamlere. Marken er blevet opdelt i felter, hvor der er sået alm. rajgræs, cikorie, farvevaid og olieræddike. De tre første er udlagt i vårbyg og olieræddike er udspredt i vårbyggen i midten af juli.

- Derved kan vi vise forskellene i roddybde og kvælstofopsamling mellem arterne. Efterafgrødernes roddybde demonstreres ved hjælp af tre meter lange glasrør, som er placeret i jorden skråt ind under afgrøderne ned til ca. 2,4 meters dybde.

- Igennem glasrørene kan rodvæksten følges ved hjælp af et lille simpelt kamera, som forskningsleder Kristian Thorup-Kristensen fra Årslev Forsøgsstation sænker ned i glasrøret. Ved markvandringen vil deltagerne således kunne få et billede af, hvor dybt de forskellige efterafgrøders rødder strækker sig.

- På markvandringen vil vi desuden komme ind på de øvrige fordele og ulemper, der er ved efterafgrøderne, ligesom vi meget gerne vil høre om praktiske erfaringer fra deltagerne, siger Ove Englund.

Fra Landskontoret vil man kvælstofindholdet i jorden både her i efteråret og igen til foråret. Efter nedpløjning af efterafgrøderne i foråret 2007 vil der blive sået vårbyg i hele marken. I samme forbindelse vil forsøgsarealet blive delt på langs i to dele, hvoraf den ene del gødes normalt, mens den anden del ikke tilføres gødning.

- På den side, der ikke gødes, vil det vise sig, om der er forskel at se på de parceller, hvor de forskellige efterafgrøder har været. Desuden vil der til høst blive lavet udbyttemålinger i alle parcellerne

Ove Englund peger på, at der er stor interesse for efterafgrøder. Basisreglen er, at hvis man har under 0,8 dyreenhed (DE) pr. ha, skal man fortsat have seks procent efterafgrøder - og 10 procent, hvis man har over 0,8 DE pr. ha. Og næste år skal det opsamlede kvælstof fratrækkes kvoten med henholdsvis 17 og 25 kg pr. ha. Har man derimod 100 procent grønne marker, behøver man ikke at have efterafgrøder, og man undgår fradrag i N-kvoten.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN