Forkert fodring svækker goldkøer

- 50 procent af alle malkekøer herhjemme står med subklinisk ketose i den første del af laktationen. Hovedårsagen til dette er, at vi i dansk kvægbrug er langt bagefter nogle af de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med, med hensyn til goldkofodring og goldko-management i det hele taget. I disse lande bruges størstedelen af tiden i forbindelse med rådgivningsbesøg på at diskutere goldkøernes fodring og pasning.

Påstanden kommer fra kvægbrugsrådgiver Frank Skov Hansen, Unitron a/s, og han er ikke i tvivl om, at mange malkekvægbrugere herhjemme over tid let kunne øge indtjeningen med 1.500 kroner pr. årsko ved at få mere styr på fodringen af goldkøerne.

- Cirka 75 procent af udgifterne til dyrlæge i malkekvægbesætningerne ligger omkring kælvningerne på grund af mælkefeber, tilbageholdt efterbyrd, børslyngninger og ikke mindst ketose. Og for alle disse lidelser er det ganske afgjort kun ”toppen af isbjerget”, vi ser. Det indikerer med al ønskelig tydelighed, at der virkelig er noget at tage fat på, siger Frank Skov Hansen, der har brugt 3-4 år på at tilpasse et udenlandsk udviklet goldko-koncept til danske forhold.

Han har ikke meget tilovers for det gængse princip med at køre goldkøerne ned på en tredjedel af de malkende køers foderration og så ”fylde op” med halm, samtidig med, at den fuldbårne kalv fylder meget i koen. Det er det rene lotterispil, for det bringer køerne i et stort energi-underskud og i en til tider helt forkert kation/anion-balance, så de er svækkede op til kælvningen, hvor de både skal bruge kræfter på at føde kalven og straks efter i gang med at producere mælk. En god energiforsyning og et trimmet kalcium-stofskifte er en vigtig forudsætning for hurtige kælvninger.

- Vores grundlæggende filosofi er, at goldkøerne næsten udelukkende skal fodres med en grovfoderration, som er sammensat til at sikre et optimalt indtag af kalium og magnesium. Grovfoderrationen kan typisk bestå af 70 procent majsensilage og 30 procent græsensilage, ofte suppleret med et enkelt kilo halm for vommens skyld plus - eventuelt - lidt raps, hvis der ikke er protein nok i græsensilagen, forklarer Frank Skov Hansen og tilføjer:

- Totalt set styrer vi efter en goldko-foderration på cirka otte foderenheder pr. ko dagligt, hvor grovfoderet skal være af mindst lige så høj en kvalitet som det, de malkende køer får. De sidste 14 dage inden kælvning skal der suppleres med lidt valset korn og raps. Hertil - typisk som erstatning for kraftfoderet - en velsmagende opstart-mineralblanding af allerbedste kvalitet og med et ekstra indhold af blandt andet C-vitamin og E-vitamin.

Op til kælvningen skal køerne på en gang være sultne og samtidig have et pænt højt blodsukkerniveau, der er i balance, så de ikke er for dvaske efter kælvningen. Køerne skal simpelt hen op og æde indenfor seks timer, så de får en god start på foderoptagelsen i den tidlige laktation.

- Såvel kalcium- som energistofskiftet skal være helt i gang ved kælvningen for at undgå, at koen begynder at tære for meget på kroppen. Der er i øvrigt visse fodermidler, som man bør holde væk fra goldkøerne. Det gælder for eksempel melasse, som gør blodet basisk og dermed hæmmer kalciumstofskiftet omkring kælvningen. Køerne bør af samme grund heller ikke tildeles natrium eller natrium-bikarbonat og mættet fedt op til kælvningen. Mættet fedt og store andele kraftfoder er også uhensigtsmæssigt, da disse fodermidler stresser de højdrægtige dyr, påpeger Frank Skov Hansen.

- Roepiller skal man også undgå på grund af et alt for højt indhold af kalcium. Og hvis der er tale om en kløvergræsensilage, bør den måske kun udgøre 10-20 procent af grovfoderrationen for at komme langt nok ned i kalium, som øger risikoen for mælkefeber, tilføjer han.

Frank Skov Hansen forklarer i øvrigt, at såvel tilbageholdt efterbyrd som løbedrejninger og mastitis tidligt i laktationen direkte kan være en konsekvens af kalciummangel. Når der mangler kalcium, bliver også musklerne tappet for dette stof - med det resultat, at musklerne bliver slappe, så efterbyrden ikke kan løsnes, og løben ikke kan holdes på plads. Og formindsket muskelspænding omkring patterne gør disse mere åbne, så der lettere kan trænge infektioner op igennem pattekanalerne.