(EFFEKTIVT LANDBRUG) Der er ikke nogen saglig grund til, at raps til udsæd skal koste omkring 100 kroner kiloet. Prisfastsættelsen er udelukkende baseret på, hvad man kan få for varen, vurderer planteavlskonsulent Niels Jakobsen.
DLG vil ikke kommentere prisen på raps til udsæd.
- Prisen er sat ud fra udbud og efterspørgsel, og det er den eneste kommentar, vi har til det, siger informationsmedarbejder i DLG, Else Damsgård.
Men planteavlskonsulent ved Landbocenter Randers-Viborg Niels Jakobsen vil gerne give sin vurdering af, hvordan prisen på godt 100 kroner kiloet er fremkommet.
- Det er baseret på, hvad grovvareselskaberne mener, de kan få for det. Det er en pris, der er baseret på griskhed, for der er ingen saglig grund til, at prisen skal ligge så højt, siger Niels Jakobsen.
Han sammenligner prisen på raps med prisen på gul sennep, som i princippet burde have omtrent de samme produktionspriser.
- Gul sennep koster mellem 10 og 15 kroner kiloet for udsæd, frøene ligner rapsfrø, og udbyttet er mindre, så hvorfor skal rapsfrøene være så dyre, spørger Niels Jakobsen.
De høje priser på udsæd får ifølge Niels Jakobsen mange landmænd til at bruge deres egne frø til udsæd.
- Det kan kun betale sig med linjesorterne, for hybrideffekten forsvinder, hvis man sår egne frø fra en hybridsort, men der er et stigende antal, der vælger at så med linjesorterne og måske endda investerer i et minirenseanlæg, vurderer Niels Jakobsen.
Det er dog ikke nødvendigvis en god ide, lyder det fra Landscentret.
- Der er en lang række ting, der skal være i orden, hvis man vil bruge sine egne frø. Man skal bruge ekstra tid på ukrudstlugning, den skal være høstet under optimale forhold, der må ikke være ukrudstfrø i såsæden, man skal have lavet en spireanalyse, og så er den købte såsæd bejdset, så den er sikret mod de første angreb, så man risikerer en sprøjtning mere. Endelig vil jeg gerne på det kraftigste opfordre til, at man husker at betale forædlerafgift. Men hvis man har overvejet alt det, og stadig synes, det er umagen vejr, kan jeg ikke se, der er noget galt i det, lyder det fra specialkonsulent ved Landscentret Christian Haldrup.