- For fem år siden ringede jeg rundt til nogle byggefirmaer og rådgivere for at høre, om de ville give nogle bud på udviklingen af mit landbrug. I 2013 skal søerne gå løse. Det gør de ikke hos mig i dag, og det kan heller ikke lade sig gøre i de nuværende bygninger, forklarer Mads Thuesen.

Han driver Anslet Svineavl ud til Lillebælt godt ti kilometer øst for Christiansfeld i et naturskønt småbakket landskab, som er præget af blandt andet en vis udflytning fra byerne samt 1500 sommerhuse og tre campingpladser.

Anslet Svineavl består af en avlsbesætning på 240 søer samt tre ansatte og 450 hektar i et maskinfællesskab (heraf ejes de 115 hektar).

- Men jeg fik ikke nogen bud, der føltes rigtige. Hvis man ikke er i udvikling, så er man jo under afvikling! Hvad skal du så lave, Mads, spurgte min samlever, Kirsten - hvis du er først i 40´erne, så er der jo langt til pensionen, konstaterer han.

Men afvikling blev der imidlertid heller ikke tale om på Anslet Svineavl. For langsomt opstod ideen om en helt ny tilgang til byggeprojektet. Nemlig - meget forenklet - helt at se bort fra at der allerede stod et produktionsanlæg på ejendommen i form af en »knopskydning« af nye længer og haller i forhold til det oprindelige, omkring 200 år gamle anlæg.

Mads Thuesen ringede rundt til rådgivere og byggefirmaer en gang til for et år siden. De spurgte selvfølgelig til de eksisterende driftsbygninger.

- »Hvad med det, du har,« spurgte de. Det river vi ned. Vi starter helt fra grunden af, husker Mads Thuesen.

Denne tilgang banede vejen for et helt nyt projekt med ikke bare plads til en udvidelse af bedriftens avlsbesætning, men også en nyetableret slagtesvineproduktion samt personale- og administrationsfaciliteter i topklasse.

- Man skal tænke stort. Vi har typisk tænkt for små og begrænset i landbruget. Udviklingen sker jo uanset. Men skal den gå bedst muligt set fra vores side, skal både naturen, miljøet, de nære omgivelser og teknologier til at håndtere lugt og gylle tænkes med ind, forklarer han og kalder sin egen bedrift et typisk eksempel på de konsekvenser det har at tænke for småt og begrænset: Knopskydning med nye længer og haller hist og pist, efterhånden som bedriften er vokset. Det pynter ikke, og det giver heller ikke en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionen.

- Brug noget tid på at tænke over, hvad I vil, lyder Mads Thuesens råd til andre i samme situation. Et råd, der blandt andet udspringer af en oplevelse af, at rådgivere og byggefirmaer ofte har en helt traditionel, nærmest »modulbaseret« tilgang til nye projekter, hvor solide køreveje derfor tit vejer tungere end æstetikken og omgivelserne i deres forslag.

Den nøjagtige udformning af projektet, som indbefatter at de gamle driftsbygninger rages ned og en ny hal på godt 6000 kvadratmeter opføres i stedet for, skal ikke røbes her. For det er en afgørende pointe i Mads Thuesens helhedstænkning, at naboerne ikke skal læse om projektet i avisen, før de selv er blevet præsenteret for det.

For i Mads Thuesens projekt er æstetikken og omgivelserne i form af såvel natur og miljø som naboerne tænkt ind fra begyndelsen. Nu skal projektet præsenteres for naboerne.

- Hvis de siger, at de synes, det er en ringe idé, så gider jeg ikke, for så vil det blive umuligt under alle omstændigheder, vurderer han.

- Vi har valgt en løsning, der vil genere naboerne så lidt som muligt. Vi vil ikke i konflikt med vores omgivelser. Vi skal have respekt for både natur og naboer. Det er ikke sådan, at vi skal spørge nogen om lov eller til råds, men vi lever i et lille landsbysamfund med tætte bånd. Det handler ikke om at fylde forsamlingshuset og sige »hør, nu slår verdensmanden til igen«, siger Mads Thuesen, og slår ud med armene. Det handler derimod om at afdække lokale holdninger og lave kompromiser baseret på dialog der, hvor der måtte være modstand.

- Men, understreger han, hvis du ikke har noget med i »kurven« til dem, så skal du lade være. Men alene det, at du tør tage dialogen, tager mange problemer i opløbet. Samtidig undgås rygtedannelser - det skulle gerne blive til »virkelighedsdannelse«.

- Hvis der er modstand, så må du spørge ind: Hvorfor? Hvad går din modstand på? Det er den eneste måde at komme videre på. Hvad er det, vi hver især vil? Hvilke problemer kan det give, hvis hver især gør sådan og sådan? Det handler om at gå ind i en dialog med udgangspunkt i, at jeg gerne vil gøre noget, der samlet set er bedre. Vil I også? Eller skal vi hver især blive stående stejlt over for hinanden, forklarer Mads Thuesen om sin »dialog-model«.

Byggeprojektet på Anslet Svineavl har i projekteringsfasen næppe været dyrere end andre projekter i den størrelse, skønner han, men det har været mere tidskrævende at arbejde med blandt andet computerbaserede visualiseringer af nybyggeriets placeringsmuligheder i det let kuperede Lillebælt-landskab. Afhængig af det endelige materialevalg vil selve byggeriet blive en anelse dyrere end et traditionelt halbyggeri. Men så bliver der også tale om en hal, som kan bruges til at andet end landbrug, om galt skulle være.

I projektet indgår også en naturplan, der blandt betyder anlæg af en sø i en skovkant og et stisystem forbi den ned til Lillebælt.

Mads Thuesen er en af de seks oplægsholdere på BygLandbrug på torsdag på Scandic Bygholm Park Hotel i Horsens, når Dansk Landbrugsrådgivning/Byggeri og Teknik holder årsmøde og indbyder til debat om fremtidens virksomhedslandbrug.