Tilbage i 1994 fik Laurids Nørgaard fra Raade ved Haderslev en god ide: Han ville have eget biogasanlæg, der skulle lave gyllen fra de 130 søer og slagtesvin om til værdifuld energi. Problemet var blot, at hans produktion var for lille til, at det kunne blive rentabelt.

- Så han spurgte, om jeg ville være med. Det lød som en god ide at lave gylle om til energi, og da vi i forvejen samarbejde om driften, gik jeg med, fortæller naboen Preben Snedker, der siden da har bidraget med gylle fra 100 køer og 2000 slagtesvin.

Fra Preben Snedkers gård Kohave bliver gyllen ført i en 1000 meter rørledning over marken ned til Møllegården, hvor det fælles biogasanlæg står hos Laurids Nørgaard. Gyllen vender senere tilbage til Kohave i form af gas i et andet rør.

På Møllegården blandes de to typer gylle, så den bliver ensartet. I fortanken på 75 kubikmeter opbevares den blandede gylle, inden den herfra føres over i den 200 kubikmeter store reaktortank, hvor forgasningen sker.

- Reaktortanken er faktisk lidt for lille. Vi producerer begge omkring 9 kubikmeter gylle i døgnet, så opholdstiden bliver lidt for kort, fortæller Laurids Nørgaard.

Løsningen har været at tage den resterende gas ud af gyllen i den gylletank, hvor den afgassede gylle føres over efter 12 til 15 dages ophold i reaktoren.

Men den lidt for lille reaktortank er et godt eksempel på, hvad det vil sige at være pioner på sit felt: Der må justeres hen ad vejen.

- Men der har været en lang række andre børnesygdomme, som vi har måttet løse. Eksempelvis har det vist sig, at lejerne i de to motorer, der drives af gassen, ikke kan tåle den svovl, som biogas indeholder, siger Preben Snedker.

Både den motor, der står hos Preben Snedker, og den, der står på Møllegården, har således fået skiftet lejer og topstykke flere gange.

- Vi spæder også gyllen op med noget fiskeaffald. Det fremmer forgasningen, men en reaktor skal fodres og passes som en ko, og gør du det forkert, så slår den af. En gang fik den et ton fisk for meget. Den gik i stå i løbet af tre timer, fortæller Preben Snedker.

Men med erfaringen har de lært både at starte reaktoren op igen ved at pumpe noget afgasset gylle tilbage i reaktoren og at tage noget af svovlet ud af gassen.

- Ved at gassen opbevares i den tætte gylletank lige over den afgassede gylle bliver noget af svovlet taget ud af gassen. Desuden prøver vi at tilsætte lidt luft til gassen, og de to ting skulle gerne gøre gassen mindre hård ved motorerne, siger Laurids Nørgaard.

Men på trods af udgifter til reparation og andre, der blot skyldes, at der ikke er nok viden omkring biogas, er der stadig god økonomi i at lave gas.

- Vi investerede små to millioner kroner og fik 600.000 i tilskud dengang. Siden har vi haft gratis varme i de to stuehuse til en værdi af 30.000 kroner per år og Laurids har gratis varme i stalden også til en værdi på omkring 30.000 kroner, siger Preben Snedker.

Herudover sælger de i de gode år strøm for 150-200.000 kroner – andre år for lidt mindre. Og så er der alle de ting, der ikke kan gøres op i penge.

- Det er utroligt spændende at være med til noget nyt. Da vi begyndte, var der mange pionerer indenfor biogas. I dag når landmænd snakker om at lave biogasanlæg, er det ikke for at lave energi, men for at kunne øge svineproduktionen. Det bør ikke være begrundelsen, men en sidegevinst, mener Laurids Nørgaard.

Han kollega bakker ham op, men de to er dog ikke blinde for den ekstra fordel, der følger med den afgassede gylle.

- Når man kører gylle ud helt op til byen, så fortæller folk, at næsten ikke kan lugte gyllen. Det er rart at vide, siger Preben Snedker.

TEKST OG FOTO: LOUIS ANDREAS MICHAELSEN