Selv om fokus fortsat ligger på avlsarbejdet, når SDM-Dansk Holstein på fredag holder årsmøde i Skærbæk, maner avlsforeningens formand, Peder Laustsen, nu til besindighed og eftertanke, når det gælder strukturudviklingen blandt mælkeproducenter.

- Måske er vi kun omkring 2.000 mælkeproducenter tilbage i Danmark om 10 år. Det betyder imidlertid ikke, at det er det højeste antal landmænd, der kan eksistere af at producere mælk herhjemme. Tiden er måske kommet, hvor vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det nødvendigvis altid gælder om at producere mere og mere mælk pr. bedrift, siger SDM-formanden.

Han peger blandt andet på det, han kalder »tilpasningsgenet« hos stort set alle kvægbønder som en medvirkende faktor til udviklingen.

- Det er jo udmærket, at moderne kvægbrugere tilpasser sig vilkårene, men jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet, hvorfor det skal gå så hurtigt med at nedlægge og sammenlægge kvægejendomme og købe og sælge mælkekvote. I dette vilde strukturræs er der nogle vindere, men der er altså også nogen, der taber. Vi ved jo udmærket godt, at der af og til skal sluges nogle ordentlige kameler for at træffe de beslutninger med hensyn til fremtiden, som den enkelte landmandsfamilie vælger, forklarer Peder Laustsen.

Han er dog ikke i tvivl om, at vi indenfor den kommende 10-års periode vil opleve, at udviklingen går i retning af stadigt færre bedrifter.

- Her er det vigtigt, at den enkelte familie tilpasser sig den driftsform, som der er lyst og overskud til. Man skal ikke lade sig forblænde af, at enkelte bedrifter bliver meget store, siger Peder Laustsen.