Osteriet i Ørbæk

Gårdmejerierne bliver fremtidens lokale »mælkemænd«. Det spår ejeren af Ørbæk Mejeri, Preben Faurholt. Han mener, Arla har spillet sine kort forkert på hjemmefronten, og at den svigtende forbrugertillid til stormejeriet vil øge efterspørgslen på mælk fra mindre mejerier i lokalområderne. - De dygtigste gårdmejerier bliver fremtidens leverandører af lokal mælk. Det er en udvikling, jeg hele tiden har vidst ville komme. Den er bare kommet hurtigere, end jeg havde regnet med, siger Preben Faurholt, som skyder på, at mindre mejerier om 10 år forsyner forbrugerne med halvdelen af det danske mælkeforbrug og halvdelen af det, han kalder »madpakkeosten«.

Den østfynske mejeriejer vil heller ikke udelukke, at der kommer til at flyde frisk konsummælk fra Ørbæk Mejeri indenfor en overskuelig årrække. - Det kan meget nemt tænkes. Det er ikke noget, jeg skal ud og argumentere for. Det er noget, der kommer som en naturlig konsekvens af udviklingen, siger Faurholt, som samtidig peger på, at det aktuelle salg af tysk mælk i danske butikker er et fænomen, der har sin tid. - Det er jo ikke det, forbrugerne vil. Det er den underlige, ambivalente protest imod det eksisterende, mener han.

Foreløbig bliver de mange tons mælk, der hvert år løber i kedler og kar på Ørbæk Mejeri, dog ikke til drikkemælk, men til ost. Og det er der en lang tradition for. De gule bygninger på Hulvejen 12 huser nemlig Danmarks ældste ostemejeri. - Der er blevet lavet ost på Ørbæk Mejeri fra den første dag, mejeriet startede i 1883. Og det var usædvanligt den gang. Den store danske osteproduktion kom først for alvor i gang efter 2. Verdenskrig, fortæller Preben Faurholt, der kan fortælle en historie om stadig vækst. I 1920 blev der lavet ost af fire millioner kilo mælk på Ørbæk Mejeri, og efter en tilbygning i 1930 var mejeriet i mange år Danmarks største landmejeri. - Da jeg kom til mejeriet i 1975, var produktionen baseret på 12 millioner kilo mælk. I dag er den tilsluttede kvote på 19 millioner kilo, men vi behandler omkring 30 millioner kilo mælk om året og transporterer 40 millioner kilo, fordi vi også handler meget med mælk, beretter mejeriejeren. Det er dog ikke alle de 30 millioner kilo, som går gennem mejeriets eget anlæg, der bliver til ost. - Vi forsyner også isfabrikkerne, salatfabrikkerne og en række andre industrier med mælk til deres produktioner. Desuden handler vi med næsten alle andre mejerier i landet. Vi er på en måde sådan en slags mælkebank, hvis de andre mejerier mangler mælk eller har mælk i overskud, siger Preben Faurholt og tilføjer, at fleksibilitet er Ørbæk-mejeriets store styrke.

På årsbasis producerer mejeriet i øjeblikket 2500 tons gul ost – udelukkende Havarti. - Da jeg startede som 1. mejerist på Gudbjerg Mejeri i 1967, kom jeg i gang med at lave Havarti-ost. Det har jeg gjort lige siden, men jeg er ikke blind for, at det kan blive nødvendigt at lave andre ostetyper også. Vi skal nok også have Danbo ost for at blive »brede« nok, siger Preben Faurholt, der trækker på smilebåndet, når pressen skriver om »det lille mejeri i Ørbæk«. - Vi hører faktisk til blandt industrierne i mejeribruget, og vi lever ikke af romantik. Vi skal være effektive. Vi skal også modernisere og mekanisere, men vi skal ikke automatisere så meget, at vi mister vores fleksibilitet og kun bliver i stand til at lave én ting. Når det gælder fremtiden, vil den gule ost fortsat være hovedproduktionen på Ørbæk Mejeri, men den tidligere smørproduktion, som stoppede for et par år, kommer nok tilbage, forudser mejeriets ejer, som også gerne vil udvide produktionen med kosher ost til det jødiske marked. I dag eksporteres al ost fra mejeriet i Ørbæk, 60 procent til USA, resten til Europa. - Men, lyder det fra ejeren, vi bliver også en spiller på det danske hjemmemarked i fremtiden. Simpelthen fordi der bliver behov for det.

Alt i alt ser Preben Faurholt fortrøstningsfuldt på fremtiden. - Jo mere Arla rationaliserer, jo bredere bliver den vej, de øvrige mejerier har at køre på, og det skal jeg som privatmejeri ikke beklage, siger mejeriejeren, men tilføjer, at vækst for vækstens egen skyld ikke er nok, hvis der skal være mening i tingene. - Jeg tror ikke, nogen i længden kommer nogen vegne, hvis vi kun tænker »kroner en, kroner to, kroner tre«. Penge er et værktøj, der skal behandles med respekt. Man kan lave flotte ting med alle værktøj. Også med penge. Men der skal være en eller anden form for sjæl i det. Ellers bliver det ligegyldigt, siger Preben Faurholt.