Udvidelse med fokus på rene køer

For tre år siden var der 120 SDM-køer med opdræt. Nu er der 200 i Øster Haunstrup I/S, Havnstrup ved Herning.

Udvidelsen af den økologiske besætning er gået godt, fastslår Niels Haunstrup, der sammen med sin far Jens Peter Haunstrup driver bedriften. Køerne har i dag for længst vænnet sig til en ny stald, der blev taget i brug for ni måneder siden. Stalden har 240 sengebåse, afdelinger for goldkøer og kælvekvier samt fire DeLaval-robotter.

Men udvidelsen medførte også, at lysten til at skille sig af med de gamle køer blev mindre, for der var brug for dem til at udfylde kvoten på 2.050.000 kg.

- Vi kørte selv besætningen op til 160 køer inden udvidelsen, og så får man nok en tendens til at håbe, at en gammel celletals-ko går i orden igen. Vi inseminerer alle køerne, og bliver en celletals-ko med kalv, så kommer man ikke af med den, fortæller Niels Haunstrup.

Derfor står han i samme situation som mange andre mælkeproducenter, der har udvidet: Der er lidt for mange gamle køer i besætningen. Så selv om celletallet på godt 200.000 er på niveau med tallet før udvidelsen, er Niels Haunstrup alligevel ikke helt tilfreds. Det skal ned under 200.000, og det kommer det også ved næste måling, spår han.

- I de første par måneder efter, at køerne var flyttet over i den ny stald, steg celletallet helt op til 400.000 på grund af den stress, der er naturlig for køerne at have under så store omskiftninger.

Men nu har køerne for længst vænnet sig til de nye forhold, og sundheden er så god, at celletallet bør komme ned under 200.000 næste gang, tilføjer Niels Haunstrup.

Om celletallet kommer endnu længere ned, er svært at spå om. Besætningen skal i løbet af det kommende år udvides til 270 køer, og det kan endnu engang være med til at holde hånden over gamle køer.

- Vi vil dog nok købe relativt flere køer i den kommende tid og så udsætte køer med lidt hårdere hånd end hidtil, siger Niels Haunstrup. Kalvene får i øvrigt en del af mælken fra celletalskøerne, fortæller han.

Folkene på Øster Haunstrup I/S fokuserer i forvejen meget på en lang række af de faktorer, der kan påvirke celletallet.

Blandt andet er den ny stald indrettet med brystplanker og nakkebom i sengebåsene. Der er 1,80 meter frem til nakkebommen og fem centimeter yderligere til brystplanken, og det gør, at langt størstedelen af køerne står og ligger, så kokasserne ryger ud på spalterne. Konstruktionen gør også, at de lidt mindre kvier har en tendens til at stille sig skråt, så afføringen ryger ind under sidebøjlen og ikke under yveret.

Samtidig lægger staldfolkene vægt på at strø godt under køerne med savsmuld. Halm er overvejet, men det bliver for svært at holde spalterne rene, for halmen vil blive broklet sammen, også selv om der er skrabere på spalterne, mener Niels Haunstrup. Skraberne medfører i øvrigt, at køerne sjældent risikerer at jokke i en kokasse, før de træder op i sengebåsene.

En anden væsentlig ting, der forbedrer sundheden i besætningen, er sandkassen, som goldkøerne går i den første uge, mens de får vand og halm.

- Vi har aldrig haft så få yverbetændelser, efter at vi er begyndt med den, siger Niels Haunstrup, og tilføjer, at sandet er ideelt til at holde en høj hygiejne.

Samtidig konstaterer den 28-årige mælkeproducent, at yverbetændelserne nu bliver opdaget en dag hurtigere end i gamle dage. Det skyldes malkerobotterne, der måler ledningsevnen i mælken, og som giver mulighed for at overvåge mælkeydelserne for hver ko på computer.

- Hvis en ko pludselig begynder at yde mindre, kan vi med det samme gå ind og kigge på den, siger Niels Haunstrup.

Han ser det også som en forbedring i forhold til tidligere, at malkerobotterne slipper sit tag i hver enkelt kopat, så snart den er færdigmalket. Det gør, at risikoen for indtrængning af bakterier og andet skidte-ras i patten bliver meget mindre. Samtidig har malkeanlægget instant cooling og isvandsanlæg.

Niels Haunstrup tilføjer, at staldfolkene også bruger andre metoder til at tjekke køernes tilstand. Hvis en ko for eksempel ikke vil gå ind under klø-børsten, lægger der sig snart et lag støv på ryggen af den, og det kan meget vel være et tegn på, at noget er galt. Antallet af alvorlige yverbetændelser er dog heldigvis faldet i besætningen. I de ni måneder, stalden har været i brug, har der for eksempel kun været tre coli-yverbetændelser.

I den gamle stald på Øster Haunstrup I/S går der stadig en hel del køer rundt – blandt andet de få køer, der ikke passer ind i malkerobot-systemet. Men om et år skulle alle køer gerne være flyttet over i den nye stald, så robotterne kan blive udnyttet optimalt, fortæller Niels Haunstrup.