Bondefangeri

Plattenslagere og kvikgræs har en del tilfældes. De er svære at udrydde pr. håndkraft og selv om lugejernet har fået hakket et strå over, så er der med sikkerhed et underjordisk sideskud, som blot venter på at skyde op, når man vender ryggen til.

Men mens industrien for længst har opfundet midler mod den næringskrævende plante, så er der endnu ikke opfundet noget probat middel der en gang for alle kan gøre det af med bedragere, bondefangere og andre charlataner.

Hvert nyt medie har foruden de hæderlige aktører medført en underskov af firmaer, der annoncer opslagsværker og tidsskrifter som aldrig nogensinde bliver sendt ud. Det seneste medie er internettet og det har givet grobund for alverdens entreprenører til at oprette såkaldte »registre«, og »fagbøger«, som ingen eller meget få personer benytter sig af.

For langt de fleste landbrug, der som bekendt er sikret afsætning af deres produkter gennem mejeri eller slagteri, er det tilmed helt unødvendigt at blive optaget i sådanne registre.

Landbrug Syd har talt med flere landmænd, der er ofre for et eller oftest flere af disse internetregistre. Mindst en håndfuld af landmændene i Syd- og Sønderjylland har følt sig presset til at betale regninger, som disse firmaer har sendt ud, fordi salgstalen efterhånden kammer over i trusler.

Erfaringerne varierer, men fælles for alle landmændene er, at de er blevet ringet op flere gange dagligt fra det samme firma, hver gang af en ny utrættelig sælger.

Der findes forskellige fremgangmåder. Nogle spørger til om de i forvejen registrerede oplysninger er korrekte. Der spørges dog ikke ind til den nøjagtige stavemåde, så ofte overhøres forskellen på, »e« og »æ«, stumme bogstaver, eller hvorvidt familienavnet staves med »å« eller dobbelt »a«. Et ja til at modtage en korrekturudskrift fortolkes som et ja til at sende en ordrebekræftelse eller ligefrem en regning.

Landmændene har taget imod internettet som værktøj. Nogle benytter det dagligt i vækstsæsonen, for at tjekke de seneste varsler om plantesygdomme eller til at få beregnet, hvilke vandmængder der er brug for. Andre indberetter regnskab støtteansøgninger via internettet.

Det er dog ikke kun landbruget, der har fundet anvendelse for mediet. Plattenslagere har der altid været og de har altid været på udkig efter nye forretningsmuligheder. For dem er internettet et meget brugbart værktøj. De trækker oplysninger om momsnumre og er særligt opmærksomme på nye erhvervsdrivende.

Mange landmænd har oplevet at blive kontaktet af aggressive telefonsælgere lige efter at de har skiftet momsnummer, for eksempel fordi de har oprettet et interessentskab (I/S).

Andre landmænd bliver dog blot ringet op ud fra lister over bestående virksomheder. Landmændene bliver så spurgt om de registrerede oplysninger er korrekte.

- Man skal ikke svare på disse spørgsmål, men sige at man ikke ønsker at blive optaget med hverken annonce eller register, siger leder af økonomiafdelingen i DSH faglige center, Mogens W. Birch, DSH, der i sidste uge tog kontakt til Landbrug Syd for at advare mod plattenslagere og fup-annoncer.

Ved første kontakt handler det oftest kun om et mindre beløb, og flere har betalt disse regninger, enten fordi de troede det drejede sig om et abonnement på et af de faglige tidsskrifter de i forvejen følger med i, eller i andre tilfælde mest for at slippe for flere opkald.

- Hvis ikke man siger fra med det samme, sker der ofte det at man får tilsendt en regning på et større beløb, fulgt af en ordrebekræftelse, forklarer Mogens W. Birch.

En betaling udløser dog blot endnu flere opkald. I anden bølge lyder det ofte, at der nu er betalt for arbejdet med registreringen, og at man derfor er forpligtet til også at betale for at få sit navn vist frem. En anden taktik er, at sælgerne siger, at man kun har betalt for to måneder, og at man nu er forpligtet til at betalte for resten af året.

Andre sælgere forklarer, at man er registreret under landbrug, og også bør/skal betale for opslag under landmænd, kornavl, malkekvæg …

Siger landmændene nej, bliver de bare ringet op af en ny sælger. Nogle gange siger sælgeren efter gentagne afslag, at det måske er muligt, at »chefen« vil gå med til, at man kun betaler »produktionsomkostningerne«.

Det er ikke i sig selv ulovligt at markedsføre registrene over telefonen, men når de aggressive salgsmetoder kammer over i svig og trusler, er det hverken god markedsføringsskik eller bindende efter aftaleloven.

- Man må endelig ikke betale og heller ikke lade sig skræmme af trusler om inkasso, siger Mogens W. Birch, der foruden sine administrative opgaver er specialiseret i landboret.

Bliver ofrene for disse opkald vedholdende med at sige nej ændres taktikken måske til, at man kan betale et »slettegebyr«, og så vil man ikke blive ringet op mere. Det er dog kun en stakket frist, efter nogle ugers eller måneders pause, bliver man igen ringet op af det samme firma eller af et søster- eller datterselskab.

- Hvis skaden er sket og du allerede har fået en regning på noget du ikke har bestilt, bør landmændene henvende sig til sit landbrugscenter for at komme ud af det igen, forklarer centerlederen, der har taget affære i en række sager.

Mange af de landmænd som Landbrug Syd har talt med ønsker ikke at stå frem enten fordi de skammer sig over at være kommet i en situation, hvor de har betalt 20-30.000 kroner og mødt krav om yderligere betaling eller fordi de frygter, at deres udtalelser ellers vil forringe deres chancer for at få internetregistrene til at frafalde krav på titusindvis af kroner.

For eksempel har en pensionist, som havde en smule jord tilbage beholdt sit momsnummer, fordi han havde en årlig omsætning på cirka 20.000 kroner. Han har modtaget samlede krav om betaling af opslag på internet for 30.000 kroner. Da han gik i banken for at låne pengene, fik han dog i stedet det råd at gå til advokat.

I et andet tilfælde har enkelt landmand, der har overdraget sagerne til sin advokat har således modtaget rykkere for godt 185.000 kroner. For at berettige disse krav har internetregistrene oprettet bannerreklamer og gentagne enslydende opslag under hinanden i diverse søgninger.

Bannerreklamerne kan ikke aktiveres, så de fører til landmandens hjemmeside for han har aldrig haft ikke nogen hjemmeside, og det eneste, der adskiller oplagene fra de gratis optag, som står lige nedenunder er bundfarven. Her er bogstaveligt talt solgt blålys.

En af de landmænd, som gerne vil stå frem er Jørgen Bloch, »Langkjærgård«, Almind.

Han drev indtil sidste år en gård sammen med sin far. I forbindelse med Kolding Kommunes udvidelse af industriområdet ved motorvejsudfletningerne, har de solgt ejendommen. Jørgen Bloch har købt en ny ejendom i nærheden og fået nyt momsnummer. Det udløste en række opkald fra internetregistrene.

Jørgen Bloch betalte først 8.970 kroner for en registrering under kornavl lod han sig overtale til at betale 6727,50 for en registrering under andet søgeord. Det udløste endnu flere opkald i januar fra samme og andre firmaer.

- Jeg erkender, at det er min egen dumhed. Jeg har nok været lidt for hurtig til at acceptere. Jeg kan jo ikke sælge mit korn bedre, bare fordi jeg står registreret. Jeg har fået at vide at jeg får en udskrift senere på året over, hvor mange som har været inde og se de forskellige søgeord. Men jeg stoler ikke på talt, der kommer fra firmaet selv.

Nu havde Jørgen Bloch da også tabt tålmodigheden.

- Sælgerne påstår, at jeg er forpligtet til også at blive optaget under landmand, og jeg har fået at vide at det koster 4.100 plus moms. Jeg har dog ikke tænkt mig at betale selvom det skulle gå til inkasso.

Han har anskaffet sig en nummerviser og tager ikke længere telefonen, når der ringes fra et hemmeligt nummer. Han har også været nødt til at skifte mobilnummer.

- Jeg arbejder som varmemester, og blev konstant ringet op. Det tog tid og det synes jeg ikke jeg kunne byde lejerne. Derfor skiftede jeg til et hemmeligt mobilnummer og har kun givet det ud til boligselskabet og formanden, forklarer Jørgen Bloch.

Ved uanmodet telefonisk annoncetegning skal den mundtlige aftale bekræftes skriftligt af annoncesælgeren. Uden for bestående kundeforhold skal annoncesælgeren tillige opnå annoncekøberens skriftlige bekræftelse på aftalen.

Annonceregningen må ikke udsendes i forbindelse med aftalebekræftelsen, men skal fremsendes efter annoncens indrykning sammen med et eksemplar af publikationen eller i forbindelse med et bilagsblad med et eksemplar af den indrykkede annonce.

Retningslinierne træder i kraft 1. december 1994.

Retningslinjerne kan med fordel sendes til useriøse annoncesælgere.

Forbrugerombudsmandens retningslinier har dog den svaghed, at den indtil videre ikke har nogen egentlig retsvirkning, da der er tale om retningslinier, der er lavet på baggrund af en frivillig aftale med den mere seriøse del af branchen.

Det der giver ofrene en vej ud er aftalelovens §30:

En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side.

Stk. 2. Har den, til hvem erklæringen er afgivet, svigagtigt givet urigtige oplysninger om omstændigheder, som kan antages at være af betydning for erklæringen, eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse af sådanne omstændigheder, anses erklæringen for at være fremkaldt ved den således udviste svig, medmindre det gøres antageligt, at denne ikke har indvirket på erklæringen.

Aftalelovens § 33 kan også være relevant

Selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende.

På hjemmesiden www.annoncehajer.dk, der drives af den seriøse del af branchen og som anbefales af Forbrugerombudsmanden, finder du fem forslag til standardafslag, som kan benyttes alt efter den situation du er havnet i. Herunder beskrives de fire situationer og der gives et eksempel, hvor man kan genkende omstændighederne i aftaleloven.

Bag www.annoncehajer.dk står den seriøse del af branchen som er: Dansk Annoncørforening; Dansk Fagpresse; Dansk Industri; Dansk Oplagskontrol; Foreningen af Danske InternetMedier; Handel, Transport og Serviceerhvervene; Håndværksrådet; Ugeaviserne.

Herunder er en liste over firmaer med datter- og søsterselskaber, som har kontaktet blandt andre landmænd for at tegne optagelse på deres register på internettet.

Oprettet på internettet 18. april 2001.

Registreret af: Peter Hare, Vesterbrogade 149, 1620, København V, telefon: 44 66 13 99, e-mail: ph@azir.dk.

Selskabets eneste direktionsmedlem, Lasse Schou, hævede, ifølge Erhvervsbladet, 4,1 millioner kroner i løn i 2002. Lasse Schou oplyser til at revisoren har lavet en fejl idet beløbet var til hele bestyrelsen.

- Jeg har ikke bedt revisoren om at rette det i årsrapporten. Jeg driver to virksomheder, og jeg kan jo ikke sætte dem i stå bare fordi jeg skal bruge tid på at forklare revisoren, hvilke fejl han har lavet.

Håndværksrådet anmeldte forrige år IT Support Danmark til politiet for bedrageri på vegne af en række mindre danske virksomheder, hvoraf nogle følte sig truet til at betale for annoncerne. Ifølge Lasse Schou er denne efterforskning afsluttet uden det har ført til tiltale.

Oprettet på internettet: 18. april 2001.

Registreret af Peter Hare, Vesterbrogade 149, 1620, København V, telefon: 44 66 13 99, e-mail: ph@azir.dk.

Oprettet på internettet: 20. juni 2001.

Registreret af: IT Support Danmark A/S, v/ Peter Hare, Vesterbrogade 149, 1620, København V, telefon: 7022 5275, Fax: 7022 5276.

Oprettet på internettet: 8. oktober 2003.

Registreret af Dansk Tele Support A/S, Postboks 284, 1501, København V, telefon: 7028 2000: fax: 7028 2001, e-mail: lm@dansktelesupport.dk.

Adressen, der opereres fra er Vesterbrogade 149, 1620 København V. Dansk Tele Support A/S er stiftet den 17. september 2003. Der er ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke offentliggjort noget regnskab.

Oprettet på internettet: 16. marts / 28. november 2001

Registreret af: Dansk Tele Support A/S, Postboks 284, 1501, København V, telefon: 7028 2000. e-mail: lm@dansktelesupport.dk.

Direktør Lasse Schou oplyser pr. telefon, at sælgernes ikke selv sender ordrebekræftelser ud til kunderne. I stedet sendes ordrebekræftelserne over til en afdeling med fastlønnede ansatte, som har til opgave at ringe kunderne op endnu engang. Først når kunden har bekræftet ordrerne telefonisk over for kontrolafdelingen sendes ordrebekræftelserne ud. Vedrørende spørgsmålet om sælgere, der ringer flere gange til den samme kunde, siger Lasse Schou:

- Det kan ikke lade sig gøre. Hvis man siger nej bliver man kun ringet op en gang, siger man ja bliver man ringet op anden gang af kontrolafdelingen same dag. Og hvis man ikke betaler bliver man ringet op tredje gang, men ikke samme dag.

Oprettet på internettet: 7. januar 2004

Registreret af: Erhvervsforlaget Danmark Aps, Postbox 618, Kbh. N.

Citat fra hjemmesiden:

Vi er i øjebliket (!) ved at optimere vores søgning, og dette kan betyde, at der kan forekomme nogle fejl i søgningerne.

Vi beklager selvfølig (!) de fejl der måtte opstå, og vil rette dem så hurtigt som muligt.

Firmaet har ikke returneret opkald med henblik på interview.

Oprettet på internettet: 23. december 2003.

Registreret af: Michael Clausen, Sankt Peders Stræde 30 C, 1453, København K, telefon: 3332 2930, e-mail:it@enfo.dk.

enfo.dk opgiver selv sin forretningsadresse, som Kvæsthusgade 5 C, 4., 1251, København K.

Michel Clausen, enfo.dk, oplyser, at der først sendes ordrebekræftelser ud, når han selv eller en anden fra administrationen har godkendt de ordresedler, som sælgerne kommer med. Herefter sendes ordrebekræftelserne ud.

- Ordrebekræftelsen ligger mindst otte dage hos kunden. Nogle kunder underskriver og sender det retur. Det kan dog godt ske, at vi sender fakturer ud til kunder, der ikke returnerer ordrebekræftelsen, det afhænger lidt af, hvilken aftale vi har lavet med kunden over telefonen, siger Michel Clausen, i et telefoninterview. Han henviser øvrige spørgsmål til skriftlig henvendelse.

Oprettet på internettet: 30. maj 2003.

Registreret af itnet Danmark, Valhøjs Allé 190, 2610 Rødovre, telefon 7020 0643, 7020 0744, e-mail: mh@itnetdanmark.dk.

net-registret.dk er på fagforeningens HK’s liste over firmaer, der ikke udbetaler optjent løn og provision.

Oprettet på internettet: 14. marts 2003,

Registreret af itnet Danmark A/S, Valhøjs Alle 190, Bygn.C, 2610 Rødovre, 7020 0643, e-mail: mht@itnetdanmark.dk.

På trods af ligheden i telefonnumre og e-mail benægter selskabets salgsdirektør ved den første kontakt pr. telefon slægtskab til netregistret.dk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) oplyser dog, at netregistret er binavn til It Net Danmark A/S (samme adresse). Ifølge E&S har selskabet ikke offentliggjort noget regnskab.

- Det er samme firma, konstaterer direktør Martin Højgaard i et opfølgende telefoninterview, og fortsætter: - De ansatte i netregistret.dk arbejder fra en anden adresse, og vi fortæller ikke vores ansatte, at det er samme firma. Kun, hvis en ansat spørger mig direkte om det er samme firma, får vedkommende det at vide.

- Der er tale om to forskellige medier og vi har dårlige erfaringer med at have sælgere fra to forskellige medier siddende i det samme hus, fortæller Martin Højgaard.

itnetdanmark.dk sælger systemer til styring af indhold på internettet, såkaldte CMS-systemer. Martin Højgaard oplyser telefonisk ligesom hjemmesiden, at itnetdanmark.dk også driver:

Oprettet på internettet: 10. marts 2003.

Registreret af: itnet Danmark A/S, Valhøjs Alle 190, Bygn.C, 2610, Rødovre, telefon: 7020 0643, e-mail: mh@itnetdanmark.dk.

Opererer også med binavnet: Erhvervsoplysningen, ikke at forveksle med TDC’s registrering af samme navn.

Direktør for firmaet, Martin Højgaard, erkender, at fag-avisens sælgere nogle gange kan »være lidt overgearede«. Dette skulle dog modvirkes af en kontrolfunktion, hvor en fastlønnet medarbejder fra en anden afdeling ringer op og kontrollerer, om kunden er indforstået med ordren.

Oprettet på internettet: 19. februar 2004 / sidstnævnte er taget ned.

Det er ikke tilgængeligt, hvem der har oprettet adressen, men selve hjemmesiden oplyser, at den ejes af ComOne Group v/ Jakob Pakula.

Der er kun en landmand registreret hos firmaet. Samme landmand er i øvrigt blevet kontaktet af to andre beslægtede firmaer.

Bemærk, at insero.dk/infero.dk endelig ikke må forveksles med det børsnoterede selskab Eniro, der blandt andre ejes af Nordea.

Oprettet på internettet: 12. september 2004.

Registreret af Kasper Pedersen, Ravnsborgade 8, 2.th, 2200, København N, telefon: 2327 1020.

Kasper Pedersen vedkender sig telefonisk at drive firmaet, men har i øvrigt ikke ønsket at komme med nogen kommentarer.

Oprettet på internettet: 26. april 2004. Har ikke nogen hjemmeside for tiden.