Er det bestyrelsen i Arla Foods, der styrer direktionen, eller omvendt? Vil en fusion gavne mælkeprisen? Kan Arla Foods’ top-folk rumme den almindelige landmands tvivl?

Spørgsmålene er mange, når en ganske almindelig landmand skal tage stilling til en fusion, hvis resultat munder ud i en koncern med en omsætning på 75 milliarder kroner.

- Den almindelige andelshaver kan jo ikke gennemskue, hvad der ligger bag tallene i fusionsoplægget. Arla kan i princippet fremstille tallene lige, som de vil. Alligevel skal vi jo tage stilling til fusionen, siger hollænderen Erik Wiltink, der har 130 køer i Outrup ved Varde. Han sidder sammen med tre andre landmænd ved køkkenbordet hos naboerne Jacquelien og John Horkenborg og diskuterer Arla Foods’ oplæg til fusion med Campina.

En af naboerne, Ejnar Gammelgård Jepsen med 130 køer, er enig med Erik Wiltink.

- Det er svært for den enkelte landmand at komme med et kritisk modspil til så stor en koncern, konstaterer han, og tilføjer, at han er stærkt i tvivl, om han vil stemme ja til fusionen.

- Det er spørgsmålet, om vi nogen sinde kan fusionere os så store, at vi kan matche indkøbskæderne, for de vokser jo også hele tiden.

Naboen Bjarne Jepsen supplerer:

- I forbindelse med de tidligere fusioner blev vi lovet, at det ville afspejle sig i mælkeprisen. Men det er ikke sket, og derfor vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om det er godt med endnu en fusion. Jeg bryder mig heller ikke om, at der bliver endnu længere fra den enkelte landmand op til toppen af hierarkiet.

De forsamlede landmænd undrer sig over, at rækken af fusioner gennem årene ikke har haft en bedre effekt på mælkeprisen.

- Vi har nu arbejdet med mælkeproduktion her i landet i 15 år. Hver eneste gang, der var større tiltag i Arla Foods, blev vi fortalt, at det ville blive en meget stor fordel. Men hver gang gik mælkeprisen nedad. Det kan simpelt hen ikke blive ved på den måde, hvis den almindelige mælkeproducent skal overleve i fremtiden, siger John Horkenborg.

Flere af de tilstedeværende mener, at løsningen må være en kontrakt mellem Arla Foods’ top og bund.

- Bestyrelsen og direktionen skal simpelt hen sige: Vi garanterer en mælkepris blandt de for eksempel fem bedste mejerier de næste fem år. Hvis ikke går vi af, så nye kan komme til, foreslår John Horkenborg og naboen, Jens Jacobsen med 80 køer, bakker ham op.

- Det er sådant noget, vi har brug for. Og pengene skal komme hver 14. dag og ikke som efterbetaling, siger han. Erik Wiltink er enig.

- Måske skulle toppen i Arla tænke lidt mere over, at det er vigtigere at holde en ordentlig mælkepris end at gøre mejeriselskabet større. Det er bemærkelsesværdigt, at Kildevæld kan sælge vand til en bedre pris end den mælk, vi leverer. Så må vi mælkeproducenter også kunne få en bedre pris.

- Vi har pæne mejerier og velpolerede mælkebiler, mens vi landmænd får en lavere og lavere mælkepris. Man kan godt få den mistanke, at mit selskab dybest set kun er interesseret i mælk fra landmænd med 400 køer. Jeg må sige, at jeg efterhånden ikke har tillid til, at toppen af Arla Foods også repræsenterer den almindelige andelshavers interesser, supplerer John Horkenborg.

- Det kan godt ske, at vi tager fejl, men så må toppen i Arla jo gøre, så vi ikke føler det på den måde. Det har de ikke været gode til indtil nu, supplerer hustruen Jacquelien, mens en ny diskussion i forsamlingen tager fat:

Er det bestyrelsen i Arla, der styrer direktionen, eller omvendt? Er andelshaverne blot en pengetank, som Arla kan suge penge ud af efter forgodtbefindende?

- Vi hører aldrig noget negativt fra Arla. Der er altid overskud. Men det er jo bare vores mælkepris, de tager af, siger Bjarne Jepsen.

Landmændene når ikke frem til nogen konklusion på deres diskussion. Usikkerheden er for stor. Men de fleste af de tilstedeværende vil stemme ja til fusionsoplægget, hvis Arla kan overbevise dem om, at det giver kontante fordele.

- Der er sket så meget i de forløbne år, som vi ikke havde forventet. Arla må melde ud om selskabets bud på mælkepriserne i de kommende år, så vi ved, hvad vi har at holde os til, siger John Horkenborg.