Sædvanligvis er den mere mørke tid over vinteren en lejlighed for mange til at gøre brug af et kursustilbud.

I nogle tilfælde er det måske kendsgerningen om årsopgørelsen for bedriften der tilskynder overvejelsen om dygtiggørelse, men det kan, med lige så stor berettigelse, alene være ønsket om at blive bedre rustet med mere viden i bagagen.

En samtale med Peter Hegelund, der er faglig leder af kvægbrugsrådgivningen ved Landbrugscentret i Varde, bekræfter, at der aktuelt er god søgning til mange forskellige kurser.

- Kurser i ledelse for landmænd med ansatte er attraktive, og da vi afholdt det første gang var der 32 deltagere, og det nuværende hold på 14 deltagere startede med et helt døgn i november og samledes atter i sidste uge til den første af tre dagsamlinger.

Dette kursus sker i samarbejde med Kolding Købmandsskole og for medlemmer fra Sydvestjysk Landboforening og Kolding Herreds Landboforening.

Peter Hegelund forklarer, at kurset er blevet til ved en nøje tilretning af standardkurser, og derigennem målrettet landbrugets særlige arbejdsforhold og landmændenes ledelsessituation.

Omtalte kursus gennemføres med tilskud fra AMU-ordningen, og med mulighed for godtgørelse for de landmænd, der tilhører AMU-målgruppen.

- Det er en mulig ydelse til medlemmerne og kan betragtes som et gunstigt supplement til landboforeningernes øvrige ledelsesrådgivning, nævner Peter Hegelund.

Han er ikke i tvivl om, at gruppens medlemmer gerne vil have »tunet« erfaringerne vedrørende ledelse, og han oplever stor accept - især fra kvægbrugerne i disse år.

- De erkender, at mere og mere arbejde skal gøres via andre. Det kræver fokus på ledelse ellers duer det ikke. Så jeg glæder mig over, at kurserne nu vinder gehør i kvægbrugskredse, hvor det tidligere mere var svineproducenter, som var kursister på lederkurserne, siger Peter Hegelund.

At passe køer er en fodermesters faglige specialviden, og den må en driftsleder for et landbrug også gerne besidde, men driftsledelse for en landbrugsvirksomhed er ejerens faglige specialviden.

Sådan ridser Peter Hegelund forskellen op, og den skal der være fokus på, når et kvægbrug går fra enmands-betjening til en bedrift med flere ansatte.

- Udvidelsen sker ofte på grund af interessen for køer, men produktionsudvidelsen kræver ledelse, fastslår den faglige leder af kvægbrugsrådgivningen i Varde.

Han oplever, at blandt de ting, der tager kegler på kurserne, er de menneskelige profiler, der skabes. Når kursisterne kommer til at kende sig selv, deres egne stærke og svage sider.

- Det giver dem en langt bedre mulighed for at målrette kommunikationen til medarbejderne, lyder erfaringen fra Peter Hegelund.

Blandt de aktuelle kursusdeltagere på ovennævnte kursus er Ralf Sanderink, Hedegård ved Ribe. Han gav ved forespørgsel udtryk for glæde over at skulle mødes med deltagerne igen, og få koblet endnu flere oplevelser til de første.

På bedriften derhjemme er der 150 malkekøer plus plantavlen, som skal passes af ham selv plus to medarbejdere. Så det er med at sikre mulighederne for en fornuftig kommunikation, bemærker han.

- Det gælder også langt ud over selve bedriften - for den sags skyld alle medmennesker, som man er i kontakt med, så der er flere grunde til at tage af sted, finder han.

- Jeg har også fået opfattelsen af, at det bliver gavnligt, men det skal først omsættes og bruges inden det sætter sig, lyder den logiske forventning fra Ralf Sanderink.

En yderligere forventning, som han tillægger kurset, er, at det formodentlig kan være en hjælp til at vurdere bedriftens udvikling, som i givet fald vil omfatte en øget arbejdsstyrke.

Fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby bekræfter konsulent Anette Tolsgaard, at der er pæn udnyttelse af ledelseskurserne for landmænd, eller kurser for farmdirektører, som de også kan benævnes.

Hun gør samtidig opmærksom på, at det store kommunikationskrav også stilles til rådgiverne rundt om i foreningerne, så på den front er der også mange aktiviteter.

- Konsulenterne skal også forholde sig til en dobbeltfunktion angående ledelse og kommunikation. Dels for sig selv, men også over for landmændene, hvor de både skal kunne støtte med rådgivning og samtidig være konfronterende for at skabe en dialog, som kan føre til stadig bedre driftsresultater, pointerer Annette Tolsgaard.