Øget trivsel med egen foderfabrik

En af nøglerne til bedre trivsel ved fravænning af grise ligger i evnen til hurtigt at kunne gribe ind og justere sammensætningen af fravænningsfoderet. Og for at opnå den evne er det nødvendig med sin egen foderfabrik.

Efter et år med drift af eget anlæg kan soholder Steen Speedtsberg konkludere, at fabrikken lever op til hans forventninger.

- Dødeligheden i perioden fra 8 til 30 kg er reduceret cirka en procent og medicinforbruget er halveret, konstaterer han.

En af hemmelighederne er, at han med fabrikken kan han tilsætte én procent ren myresyre i startfoderet.

- Det giver en lav surhedsgrad i maven på smågrisene, og hæmmer colibakteriernes vækst, forklarer smågriseproducenten.

- Myresyre er skrappe sager og grovvareselskaberne tilbyder det ikke i deres foderblandinger. Vi tilsætter da også myresyren til sidst i blandeprocessen, og her efter et års brug kan vi ikke konstatere skader på materiellet, fortæller Steen Speedtsberg.

Anlægget, der er leveret af Assentoft Silo efter en licitation mellem tre udbydere, består af en fire siloer med en kapacitet på 20 ton, hvoraf én er beregnet til indkøbt soja, mens fiskemel, mineraler og vitaminer tilsættes via påslag beregnet til storsække.

Kornet males i en skivemølle, og kernerne skæres derfor over, i stedet for at blive slået i stykker som i en slaglemølle.

- En skivemølle giver en bedre struktur på foderet, og det giver også grisene en bedre mavesundhed, siger Steen Speedtsberg.

To af de fire 20-tons-siloer indeholder henholdsvis byg og hvede.

Siloerne giver mulighed for at hjemtage hele træk af egen avl, som har lagt på lager hos grovvareselskabet.

- Jorden her egner sig ikke til hvede, så jeg fodrer med 50 procent byg, fordi jeg kan bruge af mit eget korn. Men jeg veksler også byg til hvede hos grovvareselskabet, forklarer hjemmeblanderen.

Han råder endnu ikke over gastætte siloer, der kan opbevare egen høst af korn til et års forbrug.

- De store siloer er en mulighed, som vi overvejer, men først skal vi lige være færdige med at bygge farestalde til 450 søer, lyder planerne fra den travle svineproducent.

Den sidste af anlæggets fire siloer med plads til 20 ton indeholder nemlig i øjeblikket indkøbte foderpiller til de frilandssøer, som han snart ophører med.

- Vi forventer, at det første hold søer kommer ind i uge 43, og efter tre uger er der ikke flere søer udenfor, siger Steen Speedtsberg.

Dermed er det slut med de 450 årssøer med frilandsgrise, som opmærksomme bilister de seneste 12 år har kunnet skimte på arealet mellem E20 og den gamle landevej umiddelbart vest for udfletningerne ved Kolding.

- Lige i starten fungerede vi nærmest som en zoologisk have. Der kom masser af børnehavebørn ud, men nu mærker vi ikke så meget til det mere. Placeringen har heller ikke givet henvendelser fra folk, som troede de kunne købe kød ved stalddøren, fortæller koldingenseren.

- Tvært imod betyder den korte afstand til fjorden, at vi har masser af måger, og de æder lystigt af sofoderet. Når en so er gået hen for at drikke, kan der sidde så mange måger i fodertruget, at de holder hende væk når hun kommer tilbage. Det gider hun ikke kæmpe med, så går hun bare hen og lægger sig, fortæller den snart forhenværende frilandsopdrætter.

- Vi har godt nok kunnet præstere klart sundere smågrise, som vejede cirka et halvt kg mere ved fravænning, men en frilandso kan kun passe 11 grise, så hun kan ikke følge med nutidens kuldstørrelser. Vi har prøvet med ammesøer, men er meget tidskrævende og vanskeligt på friland, forklarer soholderen.

- Vi får ikke noget tillæg på noteringen for frilandsproduktion. Samtidig er der kraftigt foderspild og behov for meget arbejde i folden. Det er især tungt om vinteren. Desuden betyder den lavere rente, jeg kan finansiere farestalden med blot to ekstra overlevende grise pr. so, hvor det var fire, da jeg begyndte med friland, forklarer Steen Speedtsberg.

Skal du så til at fyre folk, nu hvor produktionen bliver indendørs og mindre arbejdskrævende?

- Nej, jeg skal bare til at have det noget bedre selv. Det har været nogle hårde år.