Når krisen kradser

(Effektivt Landbrug) Der er flere muligheder, hvis bedriftens økonomi ikke hænger sammen, og det er en fordel at erkende problemerne i god tid, påpeger revisor.

Hvis det går den gale vej med bedriftens økonomi, kan det ikke betale sig at ignorere problemerne. Tværtimod. Det er bedre at se realiteterne i øjnene så tidligt som muligt – og handle. Er rentebelastningen f.eks. blevet for stor, kan man indkalde banken og virksomhedens leverandører og forsøge at få nedsat renteudgiften.

En sådan invitation bliver næsten altid modtaget positivt, påpeger Henning Petersen, der er revisor med domicil på det midtfynske rådgivningscenter Agrogården i Ringe.

- Kreditorerne ser positivt på, at landmanden erkender problemerne. Det signalerer en vis kapacitet som driftsleder. Og hverken banken eller leverandørerne ønsker at miste en kunde, så alle har en fælles interesse i at finde en løsning, siger Henning Petersen, som har gode erfaringer med sådanne »wienerbrødsmøder«, som han kalder dem, fordi de som regel foregår i en afslappet atmosfære.

- Hvis mødet munder ud i, at banken stopper renteberegningen et års tid, og foderstoffen ikke kræver deres tilgodehavende ind hver måned, men lader pengene stå i ejendommen, så kan landmanden i mange tilfælde overvinde krisen og få skuden på ret kurs igen, siger Henning Petersen.

Kreditorerne vil dog ikke altid være med til en sådan løsning. Som hovedregel er der tre forudsætninger, som skal være i orden, for at banken vil gå med til en renteaftale med landmanden.

- Banken smider ikke gode penge efter dårlige penge. Hvis driftslederen ikke duer, får han det at vide. Præsterer han kun 18 grise pr. årsso, vil banken fortælle ham, at han er havnet på den forkerte hylde, og at svineproduktion ikke er fremtiden for ham, siger Henning Petersen og tilføjer:

- Man skal faktisk være bedre end gennemsnittet for at få en renteaftale, og så skal man samtidig have et rimeligt lavt privatforbrug. Det nytter ikke noget at køre rundt i store, smarte biler. Den går ikke.

Det gavner heller ikke sagen, hvis landmanden har investeret tåbeligt ved f.eks. at have købt jord for dyrt eller foretaget andre investeringer, som ikke er driftsøkonomisk forsvarligt.

Hvis en rentenedsættelse ikke er nok, må der skrappere midler til for at få »skuden« rettet op. Er gælden for stor i forhold til aktiverne, må der skæres så meget gæld væk, at virksomheden igen bliver rentabel.

- Her gælder det om at få fat i en advokat og få anmeldt en betalingsstandsning. Det giver landmanden en periode, hvor kreditorerne ikke kan gå løs på aktiverne i virksomheden, siger Henning Petersen. Han tilføjer, at landmanden skal bruge denne periode til at samle penge sammen, så han kan gennemføre en gældssanering, hvor kreditorerne får 25 procent af deres tilgodehavende.

Lykkes det ikke og gården alligevel må sælges, skal man være opmærksom på, at der kan udløses en masse udskudte skatter, som ikke altid kan modregnes i fremført underskud.

- Det er en dårlig oplevelse, påpeger Henning Petersen, at skulle fra gården og hænge på ejendomsavanceskatten og genvundne afskrivninger på f.eks. en halv million kroner, som ens ægtefælle også hæfter for.

For at undgå denne situation kan landbruget fra 1. september vælge det, Henning Petersen kalder den »frække løsning«. Den går ud på, at ejeren lægger alle de udskudte skatter ind i et anparts- eller aktieselskab efter lov om skattefri virksomhedsdannelse.

- Det betyder, at der bliver en stor negativ anskaffelsessum for anparterne eller aktierne. Derfor skyder man et holdingselskab ind imellem. Så gør det ikke så meget, at driftsselskabet må afhændes. Den negative anskaffelsessum på anparterne eller aktierne bliver liggende i holdingselskabet, siger Henning Petersen.

- Det er ikke en løsning, jeg som revisor er stolt af at sælge, men vi er ansat til at hjælpe kunderne med de muligheder, der er. Og holding-løsningen er ikke ulovlig. Den er helt efter spillereglerne, og byerhvervene har benyttet den i adskillige år, siger Henning Petersen.

Læs også