7 milliarder kroner omlægges

Midt i august dumper et brev ned i postkassen hos alle landmænd, der hidtil har modtaget EU-støtte. Det er den nye vejledning, som detaljeret beskriver reglerne for den nye landbrugspolitik i EU, som træder i kraft i Danmark 1. januar 2005.

Reformen indebærer, at den nuværende støtte, som udgør over syv milliarder kroner, omlægges. Fremover vil støtten blive givet i kraft af såkaldte betalingsrettigheder, som tildeles de landmænd, som har råderet over jorden. Ikke som i dag, hvor støtten er knyttet til bestemte produktioner.

Det betyder farvel til en række af de hidtidige støtteordninger, mens andre bliver ændret.

- Hektarstøtten og frøstøtten vil blive afkoblet 100 procent, mens 73 procent og 36 procent af henholdsvis mælkepræmien og kvægpræmierne forbliver som basisstøtte. Resten af mælke- og kvægpræmierne vil blive udbetalt i form af tillægspræmier, som er koblet direkte på basisstøtten, oplyste kontorchef Torben Kudsk, Landbrugsraadet, da han i tirsdags på Odense Congress Center gjorde status over EU-reformen på et møde arrangeret af Patriotisk Selskab.

De ordninger, som kører videre, men i ændret form, er stivelsesordningen, hvoraf 40 procent inkorporeres i basisstøtten, handyrpræmierne hvor kun 9 procent indgår i betalingsrettigheden, og moderfårpræmien hvor det er 50 procent.

- Der er fortsat et koblet element på 60 procent til stivelseskartoflerne, mens det gælder 75 procent for handyrpræmierne og 50 for moderfår, oplyste Torben Kudsk på mødet, hvor omkring 170 landmænd var mødt op for at få bedre styr på EU-reformen.

De betalingsrettigheder, som den enkelte landmand får tildelt, vil være sammensat af flere elementer: For det første et basisstøttebeløb pr. hektar jord i omdrift. For det andet vil den enkelte landmands betalingsrettighed kunne indeholde et kvægtillæg, som er fastlagt på baggrund af det beløb, han har fået udbetalt i dyrepræmier i årene 2000-2002. Endelig indeholder betalingsrettigheden for landmænd med malkekvæg et mælketillæg, som afspejler den mælkepræmie, han har fået udbetalt i 2004.

- Basisstøtten, som vil være den samme, uanset hvilken afgrøde, der dyrkes på jorden, kommer til at ligge på cirka 2300 kroner pr. hektar, fortalte Torben Kudsk.

Landmændene får også tildelt betalingsrettigheder til braklægning. Beløbssatsen for udtagningsrettighederne er den samme som for jord i omdrift. Desuden vil arealer, der var permanente græsarealer den 21. april 2003, få tildelt betalingsrettigheder på cirka 500 kroner pr. hektar.

- Den enkelte landmand vil få tildelt udtagningsrettigheder til 8 procent af sit areal minus de permanente græsarealer, oplyste Torben Kudsk, som tilføjede, at det som noget nyt også vil blive muligt at få braklægningsret på frøgræsmarker.

- Mindre producenter med under 22 hektar jord vil lige som i dag være fritaget for braklægning. Det samme gælder økologer. Det betyder, at hvis en økolog overtager eller forpagter et nyt areal med udtagningsrettigheder, så ophører disse, hvis bedriften drives 100 procent økologisk, sagde Torben Kudsk.

Den fjerde type betalingsrettighed er den, der tildeles frugt- og grøntavlere.

De store linjer i landbrugsreformen er fælles for alle EU-landene. Men i forhold til implementeringen i de enkelte lande er der mulighed for en vis fleksibilitet på en række områder. Det har Danmark og en række andre lande, nemlig Finland, Italien, Luxembourg, Sverige, Tyskland og England, benyttet sig af og valgt en regional model.

- De nævnte lande laver deres egen version af den regionale model, for at finde deres egen løsning på, hvordan man hindrer en alt for stor omfordeling af støtten mellem kvægproducenter og plantefolk, sagde Torben Kudsk.

- Det var Danmark og Tyskland, tilføjede han, som fik den regionale mulighed trumfet igennem mod Kommissionens vilje. Men ligesom en række andre lande har ladet sig inspirere af den regionale model, så skal de 10 nye medlemslande også lave regionale løsninger, da de ikke har noget referencegrundlag.

Reformen vil få økonomiske konsekvenser for landbruget. Det slog Torben Kudsk fast på mødet i Odense Congress Center.

- Allerede til næste år vil der blive skåret 3 procent af det støttebeløb, der ligger over 37.000 kroner. Og fra 2007, når vi har den fulde indfasning, så er det 240 millioner kroner, som vil blive overført til det danske landdistriktsprogram, der så vil råde over næsten 1 milliard kroner til udvikling af landdistrikterne.

- Men det betyder også, at der skal findes en statslig medfinansiering til projekterne. Ellers vil pengene være tabt for dansk landbrug, påpegede Torben Kudsk.

Landmændene vil som nævnt modtage en vejledning i løbet af august måned. I efteråret vil der blive udsendt en foreløbig opgørelse over, hvilke tillægspræmier den enkelte landmand har ret til. Tillægspræmierne erstatter den hidtidige støtte til ammekøer, slagtepræmie og ekstensiveringspræmie.

Ansøgningsmaterialet til den nye støtteordning kommer ud til landmændene i februar 2005, og ansøgningsfristen bliver en gang i april 2005, hvor landmændene er vant til at søge tilskud til hektarstøtte. I december 2005 begynder udbetalingen af støtten efter de nye regler, ligesom de fremtidige støtterettigheder bliver lagt endeligt fast.

EU’s landbrugsreform er en radikal ændring af den hidtidige landbrugspolitik. En række af de hidtidige støtteformer vil blive afkoblet. Det vil sige, at støtten udbetales, uanset om der foreligger en produktion.

Den enkelte landmand skal samtidig overholde en række betingelser for at få støtten udbetalt. Det er således en forudsætning, at bestemmelser vedrørende miljø, landskabspleje og dyrevelfærd overholdes.

Landbrug Fyn vil de kommende uger besøge en række forskellige bedrifter for at høre ejerne, hvad landbrugsreformen kommer til at betyde i praksis for netop deres driftsgren - såvel fagligt som økonomisk.