Ledende planteavlskonsulent i Nordsjællands Landboforening, Claus Skov Madsen, forudser ikke de store, voldsomme ændringer i afgrødevalget herhjemme, når EU-landbrugsstøtten afkobles og derfor ikke mere påvirker afgrødevalget i nævneværdig grad.

Men netop fordi støtten afkobles, bliver de afgrøder, som giver de højeste, rene dækningsbidrag, bedre stillet i konkurrencen. Det vil formentlig medføre en vis stigning i frøproduktionen i de egne af landet, hvor jorden og klimaet er bedst til frøavl, forudser han og bemærker, at frøfirmaerne da også allerede er i fuld gang med at ruste sig til den nye situation.

- De beløb, der vil blive udbetalt i EU-støtte efter den nye ordning, vil praktisk talt være de samme som nu. Men da der jo flyttes midler over fra hektartilskuddene til for eksempel landdistriktsordningen, mister de aktive planteavlere penge. Følgen bliver både en produktions- og indkomstreduktion hos de planteavlere, der fortsætter, siger Claus Skov Madsen.

Der er imidlertid en ubekendt faktor i dette spil, nemlig hvordan priserne på de forskellige planteprodukter kommer til at udvikle sig, når afgrødevalget i vid udstrækning bliver styret af markedsøkonomiske mekanismer.

- For eksempel kommer vi uden tvivl til at opleve større prisudsving på korn fremover. Det har vi jo fået en forsmag på igennem det seneste par år - de største i alle de år, vi har været medlem af EU.

Hvis de nye tilskudsordninger bliver udformet, som det tegner til i øjeblikket, bliver MVJ-ordningen med udlæg af græsarealer meget attraktive, når de suppleres med den afkoblede støtte til arealerne.

Specielt for det nordsjællandske område gælder, at ikke mindre end 55 procent af landbrugsarealerne er udpeget som såkaldte SFL-områder. Disse arealer kan man i princippet samtidig få lagt ind under MVJ-ordningen med et årligt tilskud på omkring 4.000 kroner pr. hektar plus den afkoblede støtte på 2.376 kroner pr. hektar, i alt 6.376 kroner.

- Det bliver svært at finde afgrøder, der kan give et dækningsbidrag, som kan hamle op med tilskud i denne størrelsesorden. Det medfører den besynderlige situation, at det bliver næsten umuligt for aktive landmænd i området, der ellers gerne ville forpagte jorden til almindelig landbrugsdrift, at konkurrere og dermed få fat i jord, konstaterer Claus Skov Madsen.

- At så stor en del af landbrugsarealerne i Nordsjælland er udpeget som SFL-områder, skyldes først og fremmest hensynet til den store indvinding af drikkevand til det storkøbenhavnske område. Men det er også helt tydeligt, at det er politisk bekvemt for politikere i alle partifarver at markedsføre sig som fortalere for mere natur og mindre landbrug i et område, hvor den del af befolkningen, der på den ene eller anden måde er beskæftiget ved landbrug og lignende, er helt nede på to procent, tilføjer han.