Tjen pengene det rigtige sted

Gør det, du er bedst til, og lad andre klare de arbejdsopgaver, du ikke selv har interesse i eller er knap så god til.

Det er filosofien bag outsourcing, som betyder uddelegering på dansk. Outsourcing er for alvor ved at slå igennem i Danmark, hvor det bliver mere og mere almindeligt, at virksomheder koncentrerer sig om specielle kernekompetencer og overlader andre opgaver til eksterne samarbejdspartnere. Det gælder også indenfor landbruget.

- Når landmændene overlader markarbejdet til en maskinstation, er det et typisk eksempel på outsourcing, som har været kendt i mange år indenfor landbruget, men er blevet kaldt noget andet, siger Trine Leerskov, som er driftsøkonomikonsulent hos LandboCentrum i Borup på Midtsjælland.

Trine Leerskov mener, at der er god grund til at sætte mere fokus på outsourcing indenfor landbruget, bl.a. fordi bedrifterne bliver større og større og stiller øgede krav til driftsledelsen.

- I dag har vi svinebønder, som har så store bedrifter, at de knapt nok kan overkomme både at være 100 procent i marken og 100 procent i stalden – og det kan man ofte se begge steder, siger konsulenten, der peger på gyllekørsel som et oplagt område for outsourcing.

- Gyllekørsel er et område, man bør vægte højt. Byen rykker tættere på landbruget, og folk er meget bevidste om, at grise lugter. Det er med til at give en negativ stemning omkring erhvervet, og måske kan landmændene både få bedre økonomi og et bedre image ved at lade maskinstationen overtage gyllekørslen.

Mange maskinstationer transporterer gyllen i store tankvogne, som henter gyllen hos landmanden og kører den ud til containere på marken, hvorfra gyllen så spredes på markerne. Denne form for gyllekørsel har mange fordele frem for den almindelige, hvor landmanden selv kører ud med traktor og gyllevogn.

- Maskinstationernes tankvogne ligner ikke gyllevogne. Man kan næsten tro, det er mælkebiler. Og så har de den fordel, at de kan flytte store mængder gylle af gangen, så kørslen gennem landsbyen bliver mindre. Det er til fordel for landmandes image, påpeger konsulenten.

Når det gælder økonomien, peger Trine Leerskov på, at der kan være mange penge at hente ved at uddelegere de opgaver, landmanden ikke selv er så interesseret i.

- Det er bedre at bruge kræfterne inde i grisestalden og hente pengene der i stedet for at ligge og køre rundt med gylle, siger hun og tilføjer, at outsourcing også kan bestå i et samarbejde mellem en svineavler og en planteavler.

Hun giver et eksempel:

- Hvis en planteavler med 125 hektar forpagter 125 hektar fra en svineavler for 450.000 kroner, kan resultatet blive en forbedring af maskinomkostningerne pr. hektar, da maskinerne nu kører over dobbelt så stort et areal. Svineavlerne mister indtjeningen fra marken, men det opvejes af en forpagtningsindtægt og en forbedring af effektiviteten i stalden, færre vedligeholdelsesudgifter og måske en lønbesparelse, siger Trine Leerskov og tilføjer, at der kan være 250.000 kroner og 100.000 kroner ekstra at hente for henholdsvis svineavleren og planteavleren på en sådan ordning.

Ifølge konsulenten er der en række opgaver, som med fordel og under de rigtige omstændigheder kan outscources. Det kan være svært at sætte tal på den økonomiske gevinst, men outsourcing har også andre perspektiver.

- Når man arbejder med det, man er god til, bliver arbejdet sjovere, og man får et større menneskeligt overskud. Det frigør kræfter og ressourcer, som så kan målrettes mod bedriftens kerneområde. På den måde kan landmanden skabe større sikkerhed i sit budget og mindske risikoen i produktionen, påpeger Trine Leerskov.

Outsourcing kan derfor både forbedre konkurrenceevnen, give større handlefrihed og fleksibilitet, som så kan udmønte sig i en bedre indtjening og dermed flere kroner på bundlinien.