Mens andre i det tørre og vindblæste midt- og sydjyske område med ængstelse kigger efter det mindste anslag til jordfygning i det tørre forår, tager planteavler Karl Klug ved Brørup det mere roligt.

- Det fine støv kan danse en smule i majsmarken, men den ødelæggende sandflugt, hvor de spæde majsplanter slides i stykker af vind og flyvende sandkorn, frygter jeg ikke på mine marker, siger den sydjyske planteavler, der er østriger af fødsel og kom til Danmark for 20 år siden.

På sine sandede arealer ved Brørup har Karl Klug i mange år praktiseret pløjefri dyrkning, og gennem alle årene har han dyrket majs med henblik på at sælge majsensilage af den bedste kvalitet.

Samtlige gårdens 60 hektar er tilsået med majs, der for cirka halvdelens vedkommende skal leveres direkte fra marken til ensilering hos kunderne. Resten sælges og leveres i løbet af fodringssæsonen.

På nuværende tidspunkt har han stadig omkring 1.000 ton majsensilage liggende. Men han lader sig ikke friste til at sælge billigt.

- Selv om markedsprisen oftest ikke tilgodeser ensilage af superkvalitet, vil jeg ikke lade mig friste til at sælge til priser helt ned til de 70 øre pr. foderenhed, som man hører om. I det hele taget burde man have et mere moderne begreb end foderenhed, når man handler majsensilage, lyder Karl Klugs synspunkt.

- Man kunne for eksempel lægge på prisen eller trække ned i prisen i forhold til hver procent, indholdet afviger fra en tørstofprocent på 30. Dernæst betyder kolbeandelen i ensilagen meget for fordøjeligheden. Helst skal kolbeandelen være 60-65 procent.

- Og sidst, men ikke mindst, kunne jeg godt tænke mig at bruge nogle endnu bedre analysemetoder som grundlag for vurderingen af foderets pris, mener Karl Klug.

I en tredjedel af Karl Klugs marker har der tidligere været gravet grus og sand. Ikke mindst blev store mængder sand anvendt i forbindelse med etableringen af naturgasledningen i 1980-erne.

- Muldlaget efter retableringen af markerne er stadig meget tyndt. Og blot 20 centimeter nede finder man et lag af rødsand, som man ikke kan undgå at få med op, hvis man pløjer arealerne.

- På vore marker er det i princippet bedst at have mest mulig plantemateriale tilbage ovenpå jorden og undgå at vende den, så der kommer rå sand op. Derfor har vi praktiseret pløjefri dyrkning i mange år, i de første år med en almindelig Kongskilde Vibroflex stubharve. Nu har vi en Dal-bo Dinco nedmulder med vingeskær, tallerkenjævner og en T-ringspakker bagerst til at styre dybden.

- Den ene gang i foråret, vi bearbejder jorden med redskabet, skal den efterlades så jævnt, at vi ligeså godt kan køre på tværs som på langs i marken med majssåmaskinen. Og det kan faktisk lade sig gøre, fordi de tallerkener, der sidder mellem harvetænderne og T-ringsvalsen kun lige kører i overfladen og jævner de spor, tænderne laver. Vingeskærene arbejder til gengæld i cirka 20 centimeters dybde.

- Vi udfører grubning i hele marken cirka hvert femte år. Her på egnen dannes typisk et al-lag i 60-70 centimeters dybde, som vi jævnligt må bryde. Kørsel med tunge gyllevogne, kalkspredere og frakørsel ved majssnitning betyder, at vi hvert år grubber forageren, forklarer Karl Klug.

- Økonomisk er der ikke nogen umiddelbar fordel ved at bruge gylle til arealerne. Men på lidt længere sigt tror jeg da, det har en effekt på muldlaget at bruge staldgødning, siger Karl Klug, der i år har fået nedfældet 25 ton gylle pr. hektar før såningen.

- Faktisk er jeg ikke så interesseret i at få nedfældet gyllen ud fra et jordbehandlingssynspunkt. En enkelt behandling før såningen er tilstrækkelig, og når man sår majsen med en skiveskærssåmaskine kan man sagtens styre en præcis sådybde.

- Det gælder jo om at undgå at udtørre jorden i foråret. Med gyllen nedfældet mener jeg dog, jeg kan mærke en forbedret struktur, og det er som om, at jorden falder bedre sammen om frøene ved såningen, lyder erfaringen.

Udover den tildeling af flydende gødning, der sker i forbindelse med såningen, supplerer Karl Klug også senere med flydende gødning i majsen. Det sker med dribleslanger.

Majsdyrkning er ud fra et udbyttesynspunkt mere fordelagtigt for Karl Klug end at dyrke eksempelvis vårbyg på den lette jord.

- Ved korndyrkning vil det være svært at holde et niveau på 5.000 foderenheder pr. hektar. Og sidste år havde jeg i gennemsnit for hele mit majsareal 10.000 foderenheder pr. hektar.

- Jeg ved godt, at de seneste par år har været gode sæsoner for majs, men i et 15 års gennemsnit har jeg regnet ud, at jeg har haft omkring 9.000 foderenheder pr. hektar. Og det er vel at mærke solgte foderenheder, fastslår Karl Klug.

- Dertil kommer, at man med fordel kan vande – og dermed udnytte sine vandingsmaskiners kapacitet – helt frem til et par uger før høst, hvis det er nødvendigt. I vårbyg er der en væsentlig kortere periode, hvor vandingen kan nå at gøre nytte.

Udover majsdyrkningen på egne arealer udfører Karl Klug også majssåning for kolleger i området. I alt cirka 500 hektar pr. år.

Pløjefri dyrkning