Jobduel mellem unge og udlændinge

1. maj træder en halv snes nye lande ind i EU. Det giver store udfordringer overalt - ja helt ud på de fynske gårde - og for de unge på landet.

- Måske vil vi få en mindre folkevandring af billig arbejdskraft, der gerne vil ind i landbruget. Det kan så i værste fald betyde, at landmanden vælger eleven fra.

- Det er meget bekymrende, hvis landmændene ikke er mere villige til at ville lære nye op i vores erhverv, og da slet ikke, når undskyldningen er, at de unge kan for lidt, eller, at de er for dyre i forhold til deres kvalifikationer, påpegede formanden for Landboungdommen Fyn, Per Brems Jensen, da han i torsdags læste sin beretning op ved årsmødet i Det fynske Landbocenter.

- Kan de unge ikke nok, ligger skylden i landbruget. Man kan nu ikke kun lære dem landbrug på en skolebænk. Der er kun én udvej, og det er at få dem ud i erhvervet, påpegede formanden.

Derfor slog han fast, at der ikke bør være omkostninger forbundet med at blive godkendt som praktikplads eller få besøg at en konsulent, der skal hjælpe igennem med en ansættelsesaftale eller måske med problemer omkring ferieopgørelse eller andet i praktikforholdet.

- Det skulle være sådan, at alle de landmænd, der ikke har en elev eller lyst til lære dem ordentligt op, var med til at betale for omkostningerne hos de andre. Det var da det eneste retfærdige, for vi er vel alle interesserede i at have ordentlige medarbejdere og få nogle dygtige landmænd og ledere til vores erhverv, sagde Per Brems Jensen.

Han kom også ind på forholdene for de unge landmænd, som vil etablere sig som selvstændige.

- Bliver de taberne i den nye fordeling af hektartilskud, og hvad vi nu ellers kan få lidt støtte til, spurgte han. Det er lidt mærkeligt, at det er de nye, der skal videreføre erhvervet, der skal betale for det system, de gamle har fået bygget op. Men sådan er der jo nok altid.

Per Brems Jensen satte derfor sin lid til, at der sker nogle holdningsændringer i EU, når de nye lande skal med.

- For der er ikke meget fremtid i at skulle leve af støtte og ikke må producere de ting, der nu engang er mest økonomisk forsvarligt.

Til gengæld glædede formanden sig over en fremgang i Landboungdommen Fyn på 18 medlemmer, således det samlede medlemstal nu er oppe på 390 aktive medlemmer. Og at der i det hele taget er godt gang i arbejdet og aktiviteterne ude i lokalforeningerne.

Alligevel betegnede Per Brems Jensen dog 2003 som et år, hvor landboungdommen har stået i forskellige vadesteder. Blandt andet blev konsulenttilskuddet fjernet, ligesom der måtte indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, da De fynske Landboforeninger ønskede at omlægge deres uundværlige støtte til ungdomsorganisationen.

I begge tilfælde tegner situationen ikke så alvorlig. Således kunne Danmarks Landboungdoms formand, fynske Lars Hansen, oplyse på årsmødet, at tilskuddet til ungdomskonsulenterne kan forventes at blive bibeholdt.

Også formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen, der var gæst ved de unges årsmøde, lovede fortsat støtte. Hvor det hidtil er sket med et fast årligt beløb pr. medlem, skal det dog nu ske via ansøgninger til projekter i foreningen, der så vurderes fra sag til sag.

Næstformanden Kurt Nissen var også med på at yde støtte til landboungdommen, men han mindede om, at ikke alle i landboforeningerne er med på at give en pose med 140.000 kroner, som tilfældet var sidste år, når Landboungdommen Fyn samtidig kan præstere et overskud på 55.000 kroner. Og som derefter overføres til en arbejdskapital, der dermed runder 320.000 kroner.

Per Brems Jensen forklarede, at omkring 25.000 kroner af overskuddet var penge, som var hentet hjem i forbindelse med et »Ung på landet« projekt.

- Som sådant er målet ikke overskud, men modsat skal vi ikke spare så meget, at udviklingen i foreningen forsvinder, understregede den fynske landboungdomsformand, der på mødet blev genvalgt uden modkandidater.