Sukkerroe-år med rekorder

- Igen i 2003 var betingelserne meget gode for sukkerroedyrkning. Der blev endda sat et par rekorder. Den vigtigste var, at vi havde det højeste udbytte i sukker pr. ha. Gennemsnitsudbyttet i Danmark blev på 10,33 tons sukker pr. ha.

- Det var første gang, vi nåede over 10 tons sukker pr. ha i Danmark, fastslog formanden for Dyrkerforeningen ved Assens Sukkerfabrik, gårdejer Peder Hovgård Rasmussen, Saltofte ved Assens, da han onsdag aflagde beretning på foreningens årlige generalforsamling i Vissenbjerg Hallerne.

Generalforsamlingen havde i øvrigt samlet markant færre deltagere end sidste år, nemlig kun knap 250 mod 425 sidste år, da den såkaldte »strukturordning« var det helt store debatemne, som blandt andet havde fået usædvanlig mange sjællandske roedyrkere fra den tidligere Gørlev Sukkerfabriks område til at møde op. Debatten i år blev noget mere afdæmpet og drejede sig primært om transporttilskud.

- Dyrkerne til Assens Sukkerfabrik fik et udbytte på 9,52 tons sukker pr. ha, hvilket også er det højeste sukkerudbytte nogensinde, fortsatte Peder Hovgård Rasmussen. Med en gennemsnitlig sukkerprocent på 18,3 fik vi også den højeste sukkerprocent, der nogensinde er registreret ved Assens Sukkerfabrik.

- Desuden havde vi den højeste renhedsprocent, der er registreret i Assens. Desværre får vi ikke helt valuta for den høje renhed, da der i brancheaftalen er et loft på 24 mio. kr. som tillæg til renhed. Hvis vi skulle have haft det fulde beløb, var vi havnet på omkring 30 mio. kr.

- Ud af de 24 mio. kr. fik dyrkerne til Assens 6,8 mio. kr. Hvis ekstrabetalingen skulle modsvare vores levering på landsplan, skulle vi kun have haft knap 6 mio. kr. Vi fik et højere beløb, fordi renheden på roerne til Assens Sukkerfabrik er den højeste på landsplan.

- Kampagnen startede 25. september, og de sidste roer blev leveret 26. december, oplyste roedyrkernes formand. I 2003 fik vi ikke så stor en kvotereduktion som i 2002. Midt på sommeren så det ellers ud til, at vi ville få en ret stor kvotereduktion, men den svandt heldigvis ind, jo længere vi nåede hen på året. Det skyldtes blandt andet, at man lukkede for importen af sukker fra Balkan, efter at EU i foråret havde registreret svindel med sukkereksporten fra Serbien og Montenegro.

- Kvotereduktionen blev i Danmark 1,7 procent. Der lå nogle hvilende kontrakter - de fleste fra dyrkere, som havde tilmeldt dem til strukturordningen, men som ikke fik solgt. De indgik som den første reduktion, så reduktionen for den enkelte dyrker blev på 0,84 procent.

- Omsætningen og afhentningen af affald gik heller ikke i år så let, som vi kunne have ønsket, konstaterede Peder Hovgård Rasmussen. Således skulle vi helt hen til fjerde uge i kampagnen, før affaldspladsen blev tømt for første gang.

- Det kniber stadig for nogle sælgere at få omsat affaldet før kampagnen. I august blev der sendt brev ud til alle, der hverken havde købt eller solgt. Alligevel var der nogle, der - da de inde i kampagnen fik påbud om at hente deres affald - kom i tanke om, at roeaffaldet skulle have været solgt.

For at prøve at komme ud over de problemer, vil noteringsudvalget og Danisco komme med et oplæg til en ny aftale. Oplægget, der kun har betydning for roedyrkere vest for Storebælt, går kort fortalt ud på, at alt roeaffald generelt overføres til en fælles pulje. Herved bliver salget af roeaffald en passiv handling. Man undgår, at nogen glemmer at sælge deres affald, samt at sælgere udsættes for tvangssalg.

Alle roedyrkere bidrager med samme procentsats af deres roeaffald til produktionen af HP-Pulp, og Danisco køber dette affald efter gældende regler. Roedyrkere, som ønsker at anvende roeaffald i deres bedrift, skal indsende ønske om køb fra den fælles pulje. Og for at sikre størst mulig chance for at købe roeaffald, reserveres salget de første tre uger til disse dyrkere.

Først derefter åbnes for salg til affaldshandlere og koordinerende vognmænd samt til dyrkere, som ønsker at købe affald på et senere tidspunkt. Salget gennemføres efter princippet »først til mølle«. I oplægget indgår endvidere, at den mængde affald fra egne roer, som man tidligere havde rådighed over, holdes prismæssigt neutralt.

I sin beretning om Peder Hovgård Rasmussen også ind på strukturordningen, som har optaget sindene meget det sidste år. Danske Sukkerroedyrkere og Danisco havde indgået en aftale, hvorefter man kunne handle med roekvoter dyrkerne imellem. Formålet var først og fremmest at få flyttet kvoter fra Sjælland til Fyn, så man slap for broafgiften. Desuden at sikre dyrkere med små eller urentable kvoter mulighed for at sælge deres kvoter til andre dyrkere.

Danisco ville give et tilskud for at få kvote flyttet fra de østlige øer - primært fra Sjælland - til Fyn. Det faldt sjællandske dyrkere for brystet, og en aktionsgruppe fik på stormøder tilslutning til at indbringe aftalen for Konkurrencestyrelsen. Efter trekvart års behandling lå det i luften, at aftalen ikke var konkurrencestridig. Man Konkurrencerådet kom på blot en time til den modsatte afgørelse.

I stedet er der nu - efter forslag på sidste års roedyrker-generalforsamling - lavet en aftale, som i 2004 og 2005 gør det muligt at bortforpagte og forpagte roekvoter. Denne aftale blev godkendt i Konkurrencestyrelsen den 28. januar, og der har vist sig stor interesse for at benytte sig af den.

- Folketinget har interesseret sig en del for sukker det seneste års tid, konstaterede Peder Hovgård Rasmussen. Det startede med at Jørn Jespersen fra SF stillede forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen aktivt skal arbejde for en fuld og hurtig liberalisering af EU’s sukkermarked.

- Beslutningen, der blev vedtaget uden om regeringen, har skabt en del debat mange steder. Aviserne har skrevet om EU’s sukkerordninger, og det har ikke været lige positivt alt sammen - snarere tværtimod.

- Til tider har vi følt, at »sukkertilskuddet« nærmest har tømt EU’s kasser for penge. Sandheden er imidlertid, at vi ikke får tilskud til sukkerproduktionen, men vi får en fast høj pris for sukker. Det er den pris, forbrugerne betaler. Til gengæld får de sukker produceret under miljømæssigt forsvarlige forhold.

- I en fjernsynsudsendelse midt på sommeren kom fødevareministeren med udtalelser, vi ikke umiddelbart kunne acceptere. Hun sagde blandt andet, at hvis vi ikke kunne producere sukker til verdensmarkedspris, så skulle vi ikke dyrke sukkerroer i Danmark!

- Men, understregede dyrkerforeningens formand, ministeren glemte at fortælle, at de forhold, vi dyrker roer under, er en del anderledes end de forhold, som eksempelvis brasilianske sukkerrørdyrkere har. Lad mig bare nævne jordskat, pesticidafgifter, restriktioner på kvælstof og høj skat på arbejdskraft som nogle eksempler på, at det kan være svært at producere sukker til verdensmarkedspris.

- Vi søgte foretræde for ministeren for at forklare vore synspunkter. Vi fik at vide, at hun havde at rette sig efter Folketingets flertal. Det er selvfølgelig også rigtigt, men man kan udtale sig mere eller mindre entusiastisk.

- På grund af folketingsbeslutningen måtte og må fødevareministeren til møderne i EU stamme imod de forslag, der kommer, og som er mindre drastiske end fuld liberalisering her og nu.

- Det er selvfølgelig noget, man er orienteret om i de øvrige EU-lande, hvor de ryster på hovedet af denne folketingsbeslutning, der betyder, at Danmark har sat sig selv uden for indflydelse på de beslutninger, der skal tages om den nye markedsordning for sukker.

- Desuden er det uhørt i andre lande, at en minister skal forsvare et forslag, som vedkommende ikke selv har stemt for. Jeg kan tilføje, sagde Peder Hovgård Rasmussen, at vore kolleger i CIBE (sukkerroedyrkernes internationale organisation, red.) undrer sig, når de hører den danske holdning.

Som ovenfor nævnt kom debatten på generalforsamlingen primært til at dreje sig om det tilskud, der gives til transport af roer til sukkerfabrikken. Flere dyrkere fra især det sjællandske område kritiserede, at transporttilskuddet udbetales med samme takst uanset afstanden til fabrikken - og uanset den dyre transport over Storebæltsbroen. Imidlertid er såvel Danske Sukkerroedyrkeres overbestyrelse som det flertal af dyrkerne, som bor tættere på sukkerfabrikken, imod at ændre på dette forhold.

Til dyrkerforeningens bestyrelse var der fra det gamle Assens-område genvalg af Peder Hovgård Rasmussen, Saltofte, og Peter Holm Rasmussen, Ebberup.

Fra det gamle Odense-område genvalgtes Jørgen Petersen, Løjtved, Stenstrup, og Jens Kibæk, Kærbygård, Odense. Niels Matthiesen, Otterup, ønskede ikke genvalg. I hans sted nyvalgtes Gert Elbæk, Bogense.

De jyske roedyrkere genvalgte Søren Bang, Egenæs, Haderslev, til bestyrelsen, og de sjællandske dyrkere genvalgte Jens Clausen, Høng.