- Nu venter vi blot på, at ministeren kommer på banen, er viceformand i Dansk Landbrug, Gert Karkovs eneste kommentar forud for det fælles møde, han sammen med Landsforeningen af Gylleramte skal have med Miljøministeren på onsdag.

Dermed løfter han ikke sløret for de detaljer i det udspil, landbruget og Landsforeningen af Gylleramte er kommet frem til.

Et af de synspunkter, Landsforeningen af Gylleramte længe har arbejdet med, er spørgsmålet om erstatninger til folk, der har oplevet at deres ejendomme mister værdi på grund af tæt naboskab med en husdyrproduktion.

- Jeg har ikke flere kommentarer nu, blot kan jeg sige at der også er nogle juridiske aspekter i sagen, lyder de knappe meldinger fra Gert Karkov.

Også miljøminister Hans Chr. Schmidt har forud for mødet med parterne senere på ugen holdt sig i generelle vendinger.

Om udspillet fra nabogenegruppen, som er den arbejdsgruppe, der af ham selv blev nedsat i efteråret for at se på muligheder for at løse de stridigheder mellem husdyrproducenter og naboer, der fra tid til anden opstår rundt omkring i landet. Til Ritzau udtalte miljøministeren:

- Det tyder på, at alle parter tager problemerne alvorligt. Det er vigtigt at finde en løsning på disse ting både af hensyn til miljøet, og de generede naboer, men også af hensyn til landbrugets renommé, lyder der foreløbigt fra Hans Chr. Schmidt.

I de foreløbige udmeldinger om det fælles udspil fra landbruget og Landsforeningen for Gylleramte forlyder det, at der skal strammes op over for både landmændene og kommunerne for at løse problemerne de steder, hvor naboer kæmper mod lugtgener fra især svinestalde.

Det er også fastlagt, at de anbefalinger, man i udvalget og sammen med miljøministeren kan blive enige om, skal indgå i den kommende vandmiljøplan III.

I det videre forløb ventes det, at en såkaldt gyllehandlingsplan kommer til at skulle indgå som et supplement til Vandmiljøplan III, der er på vej.

Formanden for Foreningen af Gylleramte Kurt V. Pedersen i Hammer ved Næstved er glad for den dialog med landbruget, foreningen har haft gennem nabogeneudvalget.

- I kommissoriet for udvalgsarbejdet ligger der ikke, at vi skal tage os af de juridiske spørgsmål om eventuelle værdiforringelser af ejendomme tæt på staldanlæg. Vi har beskæftiget os med de fremtidige vilkår.

- Det spørgsmål har tidligere været rejst og her findes der faktisk ikke noget juridisk grundlag for at virksomheder, og dermed heller ikke landbrug kan gøres ansvarlige for generne. Hvis ellers de kommunale tilladelser til produktionsanlæggene er i orden, er det i stedet kommunen, der kan sagsøges af landmanden, forklarer Kurt V. Pedersen.

Mange steder er der nemlig gået sognepolitik i godkendelserne, mener de gylleramtes formand, der ikke lægger skjul på at han vil have det fint med større kommuner.

- Jeg har kendskab til, at embedsmændene i amter og kommuner mange gange har lavet de såkaldte lokaliseringsvilkår, der ifølge loven skal følge med enhver miljøgodkendelse. Men når sagen så kommer frem til den politiske afgørelse, afviger man fra at tage disse ting med. Og det gør jo i realiteten godkendelsen ulovligt.

- Derfor er det i spørgsmålet om værdiforringelser især kommunerne, der har et problem, fastslår Kurt V. Pedersen.

Om det samarbejde i nabogeneudvalget, der har været mellem landbruget og foreningen af gylleramte naboer til især svineproduktioner, udtrykker Kurt V. Andersen stor tilfredshed.

- Vi er naturligvis ikke enige med landbruget i alting. Men vi har kunne snakke konkret om problemerne og kommer frem med et udspil, hvor vi naturligvis har givet os lidt fra begge parters side.

- Forløbet har derimod vist, at demokratiet fungerer og at vi har taget et skridt i den rigtige retning, siger de gylleramtes formand.