Ny mulighed for mere effektiv sukkerroedyrkning

I »gamle dage« havde danske sukkerroedyrkere mulighed for at etablere samdyrkning således, at en roedyrker kunne lave en aftale med en anden roedyrker om at dyrke dennes kontraktkvantum af sukkerroer.

På et tidspunkt blev der imidlertid fra Daniscos side sat en stopper for denne mulighed. Det betød, at de pågældende »udlejere« af roekontrakter enten selv måtte dyrke deres - ofte relativt små - roekvoter, eller simpelthen afgive deres ret til at dyrke sukkerroer.

Formålet med strukturordningen var - som en éngangs foreteelse - at gøre det muligt for sukkerroedyrkere over hele landet at sælge og købe sukkerkvoter og dermed effektivisere roedyrkningen (og få nogle af roerne til den nedlagte sukkerfabrik i Gørlev dyrket tættere ved de eksisterende sukkerfabrikker, red.).

Imidlertid er der nu åbnet en ny mulighed for at effektivisere sukkerroedyrkningen.

Og selv om ordet »samdyrkning« absolut ikke forekommer i aftalen, er det i praksis det, der er tale om - til glæde både for de dyrkere, som gerne vil slippe for at dyrke sukkerroer, og for dem, som ønsker at opnå en bedre udnyttelse af deres kapacitet ved at dyrke en større roemængde.

- Et par måneder efter dyrkerforeningernes generalforsamlinger i foråret 2003 blev der nedsat et udvalg på tværs af de tre fabrikker, fortæller Peder Hovgård Rasmussen. Hver dyrkerforening udpegede tre medlemmer til udvalget. Fra Assens var det en fynbo, en jyde og en sjællænder, og i alt var der tre sjællandske roedyrkere med i udvalget.

- Udvalget arbejdede hen over sommeren og præsenterede i november et forslag, som Danisco stort set har taget til sig. Resultatet blev en tillægsaftale, der blev underskrevet den 19. december, og som gælder i resten af Brancheaftalens løbetid, altså til og med roekampagnen 2005.

- Arealet pr. dyrker er - specielt ved Assens Sukkerfabrik - ikke så stort. Vi har mange mindre dyrkere, og de senere år har en del ladet deres kontrakt hvile, fordi de regnede med at komme af med den i henhold til strukturordningen. Nu skal de enten dyrke roerne - eller forpagte kvoten ud.

- Hvis jeg skal give et råd til roedyrkerne, så skal det være, at de gør deres egen situation op og prøver at finde ud af, om roedyrkning er noget for dem i fremtiden. Man bør kort sagt - i lyset af den almindelige strukturudvikling i landbruget - finde ud af, om man vil holde op, eller om man vil have flere roer, så man kan blive mere effektiv.

- Jeg tror, at der også bliver mulighed for roedyrkning i fremtiden. Men det bliver ikke på de vilkår, vi har nu. Der er ingen tvivl om, at vi skal effektivisere. Men jeg er mere optimistisk, end jeg var midt på sommeren - også med hensyn til at bevare vores sukkerfabrik, fastslår Peder Hovgård Rasmussen.

- Da det for år tilbage var tilladt at samdyrke sukkerroer, da havde man en prisdannelse på disse ting. I det vestfynske område lå prisniveauet dengang i omegnen af 300 kroner pr. ton A-sukker - mens B-sukkeret bare fulgte med uden beregning. I dag vil jeg umiddelbart vurdere det til at være en høj pris, fastslår Dalsgaard.

Forpagtning af kontraktmængder kan ske mellem dyrkere, der har samme leveringsfabrik eller til en ny roedyrker, såfremt den nye roedyrker med sin ejendom er geografisk beliggende i et område, som er omfattet af den samme leveringsfabrik som bortforpagteren.

Forpagtning kan kun foretages af hele kontraktmængder (A+B).

Den enkelte dyrker kan forpagte/bortforpagte i 2004 og/eller 2005.

Aftale om pris og betalingsvilkår for forpagtningen og betaling heraf foregår direkte mellem bortforpagter og forpagter.

Såvel bortforpagter som forpagter skal underskrive en særlig forpagtningserklæring, der skal fremsendes til Danisco inden kontrakttegningen.

Såvel bortforpagter som forpagter skal leve op til Brancheaftalens bestemmelser.