(Effektivt Landbrug) Det Radikale Venstre vil sætte gang i en offensiv forskning i bioteknologi til fordel for verdens fattige.
Der skal gang i en langsigtet og offensiv forskning i bioteknologi til fordel for de fattige i den tredje verden. Det mener Det Radikale Venstre.
Partiet vil fra næste år og en årrække frem have staten til at afsætte 50 millioner kroner om året under den strategiske forskningsfond. Midlerne skal bruges til at udvikle produkter og afgrøder, der kan komme ulandene til gavn, f.eks. tørkeresistente majs eller mere proteinholdige afgrøder.
- Det er helt afgørende, at midlerne supplerer og ikke dublerer eksisterende forskning. Derfor er det en forudsætning for at ansøge midlerne, at ansøgerne kan levere en betydelig medfinansiering, enten i form af »cool cash« eller ved at stille allerede udførte eller planlagte forskningsresultater til rådigheder, hedder det i det radikale oplæg, hvor det samtidig bliver pointeret, at alle slutresultater skal stilles patent- og betingelsesløst til rådighed for såvel småbønder som industrier i den tredje verden, der ønsker at viderebringe resultaterne til lokale forhold.
Med oplægget lægger de radikale op til et opgør med den igangværende skyttegravskrig om gensplejsede produkter. Partiet understreger, at man lægger afstand til såvel venstrefløjens berøringsangst som højrefløjens manglende erkendelse af de problemer, der indtil nu har knyttet sig til brugen af GMO’er.
- Vi ønsker fortsat alle sikkerhedskrav til GMO’er opfyldt, men vi ønsker også en offensiv offentlig forskning, der ikke overlader udviklingen af den nye teknologi og alle patenter til en lille håndfuld amerikanske virksomheder. Bioteknologien skal ikke bare udvikles for at udvikle den. Den skal bruges til gavn for dem, der har mest brug for den. Det sker ikke af sig selv. Det kræver politisk handling og et opgør med berøringsangsten, lyder det fra de radikale.
Partiet er derfor også parat til at støtte en ophævelse af det såkaldte moratorium, der for nogle år siden - og med støtte fra de radikale - blev indført for at give EU en tænkepause i forhold til GMO’erne.
Fyld ikke sprøjten på en grusbelagt plads. Tag hensyn til vandløb, villahaver og økologisk dyrkede arealer. Rengør sprøjteudstyret og bortskaf tom emballage efter forskrifterne.
Sådan lyder nogle af de råd, landmændene skal følge for at mindske risikoen for fund af pesticider i fremtiden. Og det skal der mere fokus på, mener Dansk Landbrug, der til foråret vil gennemføre en massiv kampagne rettet mod landmænd og gartnerier for at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af sprøjtemidler og sprøjteudstyr i jordbrugserhvervene.
Kampagnen, der sættes i gang, inden sprøjtesæsonen starter, fokuserer på tre områder: For det første en vejledning om god praksis ved påfyldning og vask af sprøjteudstyret, så punktkildeforurening undgås. For det andet en kampagne, der skal få landmændene til at udlægge flere sprøjtefrie randzoner langs vandløbene. Og for det tredje en indsats for overholdelse af de vilkår om bl.a. sprøjteafstand, der er knyttet til det enkelte sprøjtemiddel.
- Vi har lige så stor interesse som andre danskere i at bevare vores rene drikkevand. Derfor fortsætter vi det lange seje træk for at nedsætte vores samlede pesticidforbrug. Og derfor sætter vi ind med en kampagne, sagde Peter Gæmelke, da han aflagde sin formandsberetning på Dansk Landbrugs delegeretmøde for nylig.
Kampagnen skal ifølge Dansk Landbrug ses som en opfølgning på den nye pesticidplan, der pålægger landmændene at reducere behandlingshyppigheden fra det nuværende niveau på 2,0 til 1,7 inden 2009.
- Det bliver en kraftanstrengelse at gennemføre endnu en reduktion i den størrelsesorden på så kort tid, sagde Peter Gæmelke på delegeretmødet, hvor han også gav regeringens fjernelse af konsulentordningen på finansloven et par ord med på vejen.
- Netop en effektiv og uafhængig rådgivning er en helt afgørende forudsætning for, at landbruget hurtigt kan leve op til de mange nye krav om mere natur og bedre miljø, pointerede han.
Plantedirektoratet har for nylig gennemført en undersøgelse af pesticidrester i 94 prøver af foderkorn uden at finde noget. Prøverne omfattede både hvede, byg, havre, rug og triticale. Korn til foderbrug er tidligere blevet analyseret for eventuelle rester af stråforkortere, men i den nye undersøgelse er kornet også blevet undersøgt for 15 af de mest anvendte pesticider. Undersøgelsen er gennemført som et led i højnelsen af fodersikkerheden, og selv om der ikke blev fundet pesticidrester i denne omgang, vil man fortsat holde øje med foderkornet, understreger man i Plantedirektoratet.