Familielandbrugssektionen i Dansk Landbrug har oplevet lidt af en åreladning på medlemssiden, siden fusionen mellem Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne blev en kendsgerning for et års tid siden.

Pr. 1. juli i år talte familiebrugssektionen 7.181 medlemmer. Året før var tallet 8.001.

Mere end hvert tiende medlem af familielandbrugssektionen har således meldt sig ud. Og den udvikling betegnede sektionens formand, Peder Thomsen, som et grimt indhug, da familielandbrugerne holdt årsmøde i Nyborg i mandags.

- En god medlemstilslutning er på alle områder omdrejningspunktet i organisationsarbejdet. Medlemmerne bestemmer den politik, der skal føres, og de er afgørende for de ressourcer, vi har at gøre godt med.

- Den stadige strukturudvikling kan ikke undgå at reducere antallet af landbrugsmedlemmer år for år. Og vi var godt klar over, at fusionen (med Landboforeningerne, red.) meget vel kunne betyde en ekstra tilbagegang. Men det var ikke nogen rar oplevelse, da vi i sommer måtte konstatere, at der landet over var forsvundet omkring ti procent af vore medlemmer, pointerede Peder Thomsen i sin beretning.

Den vigende medlemstilslutning – og dermed familielandbrugets generelle svækkelse - fik Ib W. Jensen, der er formand for Fyns Familielandbrug, til at gå på talerstolen.

Herfra efterspurgte han Peder Thomsens bud på, hvordan den negative udvikling kan vendes, så de små og mellemstore landbrugs røst træder tydeligere frem i en tid, hvor holdningen synes at være, at kun stort er godt.

- Udgangspunktet er, at vi får en øget lokal debat blandt familielandbrugerne, svarede Peder Thomsen, og fortsatte med tydelig adresse til forsamlingen:

- Det er ude lokalt, I skal lade tingene ske. Det er ude blandt jer, der har de små og mellemstore landbrug, der skal råbes op. Det nytter ikke noget, at det bare er sådan en som mig, der snakker løs. Jeg kan ikke løfte opgaven alene, og derfor er det helt afgørende, at vi får den nødvendige lokale debat.

- Det er jo, understregede formanden videre, en forudsætning for den demokratiske proces, at vi også i vores egen organisation virkelig har gang i debatten. Jeg tager gerne ud lokalt til debatmøder. Det er jo blandt andet det, jeg bliver betalt for som formand. Og vi kan gøre en forskel, hvis vi selv vil. Hvis vi selv er aktive. Men vi skal gide at deltage. Det er forudsætningen for indflydelse, pointerede Peder Thomsen.

Under debatten efterspurgte Johanne Nebel fra det sjællandske familielandbrug, at familielandbrugernes holdninger bliver mere markante og synlige i de signaler, der kommer fra Dansk Landbrug.

- Vi har vel ikke en selvbestaltet mundkurv på, spurgte han sin formand, og understregede, at familielandbruget ikke kan holde til endnu en gang at se ti procent af medlemmerne forsvinde.

- Der er ikke bånd på nogen. Men man må forstå, at man ikke kan lave et kompromis med nogen og så bagefter gå ud og tale forligspartneren imod. Man kan simpelthen ikke undsige sin forligspartner, når forhandlingerne er overstået. Sådan fungerer tingene altså ikke, fastslog Peder Thomsen.

Ud over formand Peder Thomsen og næstformand Sven-Aage Steenholdt, Vejle Amts Familielandbrug, blev følgende fire valgt til Dansk Landbrugs bestyrelse på Familielandbrugssektionens årsmøde:

Ib W. Jensen, Fyns Familielandbrug, John Nielsen, Lolland-Falster Familielandbrug (ny), Rut Jørgensen, Familieudvalget, Henrik Berthelsen, Ribe Amts Familielandbrug.