Roedyrkerne må indstille sig på nye tider

De danske sukkerroedyrkere må indstille sig på, at det i fremtiden bliver en mindre god forretning at dyrke sukkerroer. Det vurderer formanden for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby, Stavreby ved Gedser.

- Signalet til mine kolleger må være, at vi må indstille os på nye tider. Set i forhold til alle andre afgrøder er sukkerroer økonomisk set en god afgrøde. Sukkerproduktionen er imidlertid under stort pres i Danmark, i EU og i WTO, og vi kan ikke forvente, at sukkerroer fortsat vil kunne afregnes på samme niveau som i dag. Det må vi erkende, ellers er vi ikke realistiske, forklarer Jørn Dalby overfor Effektivt Landbrugs udsendte over en bid brød i baghaven på gården, der ligger tæt ved landets sydligste punkt.

Netop mod syd ligger en række af de lande, hvorfra konkurrencen på sukkerområdet i de kommende år vil blive skærpet. Og selvom Jørn Dalby på roedyrkernes vegne er indstillet på ændringer, har han ikke meget tilovers for de danske politikere, der via en ny liberal sukkerpolitik forsøger at markere sig som den 3. verdens frelsere her i mediernes traditionelle agurketid.

- Nu pålægger et flertal i Folketinget regeringen at stemme imod eksportrestitutioner rettet mod EU-sukker. Årsagen er, at man derved vil beskytte sukker fra verdens fattige lande. Jeg synes ærligt talt, det er underligt, at danske politikere bevidst arbejder for, at dansk erhvervsliv skal gå glip af indtjening og arbejdspladser. Ikke mindst når man signalerer, at man ikke vil kompensere vore tab.

- Ingen skal imidlertid være i tvivl om, at vi kræver en 100 procent kompensation for vore tab, understreger Jørn Dalby og påpeger, at en total liberalisering af sukkerproduktionen vil stoppe dyrkningen i Danmark.

- Men, pointerer han, så må man da kæmpe for at lave systemet om og ikke afskære erhvervslivet for at bruge de tilskudsmuligheder, som er vedtaget i fællesskab, og som andre lande i EU-fællesskabet gerne benytter sig af. Derfor har jeg ikke den store forståelse for sådan en typisk dansk form for enegang, vi oplever for tiden.

Han understreger dog samtidig, at han ikke forventer, at de danske politikeres særlige form for indirekte ulandshjælp vil få den store betydning i praksis for de danske roedyrkere i første omgang. Simpelthen fordi de danske politikeres holdninger slet ikke får opbakning i de toneangivende EU-lande.

- Men måske kommer politikerne i lande som eksempelvis Sverige og Holland på samme tanker som deres danske kolleger. Og derfor kan de danske signaler få betydning på sigt, vurderer roeformanden.

Til september kommer en rapport om konkurrencesituationen mellem sukkerfabrikkerne i EU. Herefter følger en ny markedsordning, som skal træde i kraft i 2006. Normalt fungerer EU’s markedsordninger i fem år, men Jørn Dalby vurderer ikke, at den kommende markedsordning vil strække sig over mere end nogle få år.

- I den forbindelse er jeg da ikke sikker på, at fordelingen mellem roedyrkerne og Danisco Sugar skal være på samme måde som i dag. Det prisfald, som kommer, kan jeg sagtens forestille mig, at Danisco Sugar skal tage sin solide bid af. Ikke mindst hvis vi som dyrkere fortsat skal have mulighed for at drive en rentabel forretning ude i marken, siger Jørn Dalby.

Han understreger samtidig, at roedyrkerne i forhandlingerne om en ny brancheaftale vil kræve opblødninger. Opblødninger som skal åbne op for, at sukkerproduktionen fremadrettet kan gøres mere fleksibel og rationel end i dag.