2003 bliver et hårdt år for de fynske svineproducenter. Halvvejs inde i året mangler der 50 millioner kroner i kassen i forhold til Danske Slagteriers prognose fra oktober sidste år, der regnede med en gennemsnitlig notering på 8,35 kroner.

- Første halvår er ikke slut endnu, men hvis den nuværende notering på 7,20 kroner holder perioden ud, så ender vi med en gennemsnitlig notering på 7,68 kr. i stedet for de 8,35 i prognosen. Og det kan svineproducenterne ikke indhente i andet halvår, sagde Agrogårdens chefkonsulent på svineområdet, Morten Thomsen, på dyrskuets første dag.

Den negative udvikling i svinepriserne giver et minus på cirka 70 øre pr. kilo svinekød til producenterne. Det svarer til 50 kroner pr. slagtesvin, og da der produceres cirka 1 million svin pr. halvår på Fyn, ender det med det nævnte minus på 50 millioner kroner.

Hovedårsagen til den lave indtjening er lang tids fald i kurserne på amerikanske dollar, japanske yen og britiske pund. Ifølge Danske Slagterier er der dog ikke tvivl om, at produktionen af svinekød i EU vil falde i 2004 og dermed give bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Og det vil føre til stigende priser.

I mellemtiden kan svineproducenterne glæde sig over et lille lyspunkt i mørket. Foderprisen er faldet med et beløb svarende til 20 øre på noteringen.

- Det er ikke nok til at redde det tabte. Men det er et lille plaster på såret, siger Morten Thomsen.

- De kommende årsregnskaber bliver ikke »læsning for børn«. Alt tyder på, at indeværende år bliver et rekordår i negativ retning. Vi kan kun håbe, at den aktuelle nedtur for noteringen bliver kort, så det skader fynsk svineproduktion mindst muligt, siger han.

- Der er ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen, og klare sig så helskindet igennem som muligt, tilføjer svineformanden.

Den aktuelle udvikling i svinenoteringen er atypisk. Normalt dykker noteringen omkring 1. oktober og stiger igen, når grillsæsonen går i gang. Det er ikke sket i år. Tværtimod er noteringen faldet yderligere, selv om folk har fået tændt op i havegrillen.

- Og så kan det godt være, tilføjer han, at den finansielle sektor giver besked til nogen om, at der skal gøres noget.

Han peger dog også på, at banker og pengeinstitutter er blevet bedre til at vurdere svineproducenternes regskaber og budgetter end for 5-10 år siden. Tingene bliver vurderet i et længere perspektiv, og de svineproducenter, der kan dokumentere en fornuftig effektivitet, skal nok klare sig, mener Poul Rasmussen.

- Finansverdenen er blevet gode til at gennemskue nøgletallene og til at bevare overblikket. Så de effektive bedrifter skal nok få den elastik i likviditeten, der skal til for at overleve, siger han.

- Det er selvfølgelig beklageligt, at mælkepriserne er på vej nedad. Til gengæld har kvægbruget formået at gennemføre en effektivisering, der giver positive tegn i den økonomiske udvikling for erhvervet, siger formanden for de fynske kvægbrugere, Lars Iversen.

- De mange nye stalde, som er blevet bygget og taget i brug, er ved at være kørt ind. Det gør, at tingene fungerer bedre ude på bedrifterne. Kødpriserne ligger også på et fornuftigt niveau i øjeblikket og er med til at bidrage positivt til kvægbrugernes indtjening, tilføjer han.

På lidt længere sigt afhænger kvægbrugernes økonomi af, hvordan tingene ser ud, når EU-reformen er kørt igennem. Grækerne er for nylig kommet med et udspil, der ifølge Lars Iversen ikke ser for godt. Men det er svært at sige noget om, hvor det hele ender.

- Alt i alt, konstaterer han, ser udviklingen fornuftig ud.