Den seneste tid har der været en livlig debat både i medierne, i Folketinget, i erhvervslivets organisationer og mange andre steder om udenlandske praktikanter i dansk landbrug.

Et gennemgående tema har været, at de udenlandske praktikanter nogle steder primært har fungeret som billig arbejdskraft, mens den uddannelsesmæssige side af sagen har været nedprioriteret.

I den forbindelse har De fynske Landboforeninger sendt en skrivelse til Dansk Landbrugs bestyrelse med opfordring til at arbejde for at få gennemført skærpede krav til godkendelsen af praktiksteder for udenlandske praktikanter. Udgangspunktet bør ifølge De fynske Landboforeninger være de gældende regler for godkendelses- og besøgsprocedurer for elever på landbrugsuddannelsens Modul 1.

De fynske Landboforeninger har en forventning om, at bestyrelsen i Dansk Landbrug lægger op til en drøftelse om opgradering af de nuværende godkendelseskriterier for praktiksteder til udenlandske praktikanter.

Opstramningen skal blandt andet medføre, at der indarbejdes et obligatorisk vejlednings- og kontrolbesøg, og at besøget skal gennemføres senest tre måneder efter praktikantens ankomst på praktikstedet.

- Men det forpligter at modtage et ungt menneske fra et andet land, fortsætter Kurt Nissen. Derfor får man en lidt dårlig smag i munden, når man hører, hvordan enkelte unge har følt sig udnyttet. Ligegyldigt hvor man kommer fra, har man krav på ordnede forhold. Så der påhviler dem, der påtager sig udenlandske praktikanter, et stort ansvar over for de unge, som måske mangler det daglige netværk.

- Som formand for praktikpladsudvalget på Fyn mener jeg, at vi skal følge op på de pladser, vi godkender. Både for de unges skyld, men også af hensyn til alle de arbejdsgivere, som forstår at håndtere de unge på en god og værdig måde.

- Vi skal også sørge for at fastholde, at der bliver plads til de unge, som vil uddanne sig i landbruget. Ellers bliver der for få uddannet. Og det er vigtigt, at man skelner mellem, om det er praktikanter - eller det er arbejdskraft, de pågældende landmænd søger efter.

- Når en praktikplads er godkendt, er der i virkeligheden ingen, der har yderligere ansvar, og der er ingen aftaler eller regler om vejledning eller kontrolbesøg. Vi mener, at de udenlandske praktikanter skal have mulighed for at trække på nogen, som kan vejlede dem.

- Hvis vi har sagt god for en praktikvært, så bør det også være os, der har ansvaret for, at tingene er i orden - og følger op på det. Derfor foreslår vi, at reglerne bliver de samme som for elever på Modul 1 A.

- Den 2. juni er der årsmøde for praktikpladsudvalgene fra hele landet. Der vil disse ting helt sikkert blive taget frem til debat, og jeg tror, der vil være stor forståelse for forslaget fra De fynske Landboforeninger. Og, understreger Kurt Nissen, jeg går ud fra, at Dansk Landbrugs bestyrelse når at behandle forslaget inden dette årsmøde - eller i hvert fald har en indstilling til det.

- Formidlerne af praktikpladserne har egentlig ikke pligt til at tilse praktikanterne. Ofte er det landmændene selv, der har kontakten til de unge. De kan så søge om at komme til den pågældende landmand, og det er Udlændingestyrelsen, der giver tilladelsen til praktikopholdet.

- Man bør aftale en procedure mellem udlændingestyrelsen, fagforeningerne og landbrugets organisationer. Og jeg tror, der er noget på vej, vurderer Ejgil Andresen.

- Det er i orden med praktikanter, men de skal behandles som praktikanter. Også med hensyn til lønnen, der skal være som lønnen til Modul 1 A-elever. Jeg ved godt, erkender den fynske uddannelseskonsulent, at mange - ikke mindst østeuropæiske - unge kommer for at tjene nogle penge. Og selv en dansk elevløn er mange penge i deres hjemland.

- Men, understreger Ejgil Andresen, er det arbejdskraft, man som landmand er ude efter, skal man henvende sig til Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Fyns Amt. Der kniber det lidt med at få tilladelse, og derfor er der nogen, der forsøger at udnytte andre muligheder.