Man tager ikke fejl af en Deutz. I den moderne traktorverden, hvor de ellers let genkendelige mærkevareprofiler i stigende grad synes at blive udvisket, virker Deutz’s skarpt faldende front, kugleformet kabine og allesteds værende grønne kurver næsten ligeså radikale, som da traktoren først blev lanceret tilbage midt i 1990’erne.

Den radikale tankegang standser ikke ved traktorens udseende. Et hurtigt kig på specifikationerne viser, at Deutz fortsætter med at gøre tingene anderledes, og kan bryste sig af en effekt på 68 kW/92 hk fra blot 3,2 liter fordelt over fire cylinder med turbo og intercooler.

For ikke-Deutz folk, som er vant til at »kapacitet er lig med kraft«, kan denne tankegang være lidt svær at sluge. Ikke desto mindre har den vandkølede Deutz BF4M 1012EC, med individuelle Bosch insprøjtningspumpe og elektronisk kontrol, været her i årevis og i tidens løb vist, at den kan levere det, den lover – og mere til.

Ved fuld gas gav traktoren 59,2 kW/80,5 hk, og pto-effekten toppede ved 66,9 kW/91 hk med omdrejningerne på omkring 1900 o/min. Effekten var konstant gennem 28 procent af kurven, hvilket betyder en pluseffekt på flotte 7,7 kW/10,5 hk.

En 40 procent stigning i drejningsmoment ved 22 procent omdrejningsfald og 116 procent igangsætningsmoment er også tilfredsstillende resultater for en traktor i denne kategori.

Denne slags resultater ville have indbragt Agrotron-motoren et »dobbelt plus« i Profi-testen havde det ikke været for traktorens brændstofforbrug. Ved 2300 o/min ligger dieselforbruget således på 281 g/kWt, hvilket bringer traktoren op i en »tørstig« kategori.

Til dens forsvar skal siges, at når omdrejningerne ligger på 2000 o/min – et typisk arbejdsniveau – falder dieselforbruget ned til et mere beskedent niveau.

Vi havde desuden vores betænkeligheder i forbindelse med transmissionen, som ved første øjekast synes at være lidt gerrig.

ZF7100-enheden tilbyder trods alt fire hovedhastigheder, tre powershifttrin, to områder og en powershuttle, hvilket tilsammen giver 24 frem og 8 bak (powershift låser i bak). Det giver ti hastigheder indenfor hovedarbejdsområdet på 4-12 km/t og mulighed for at få en krybehastighed, der begynder ved 310 m/t. Alt sammen godt.

For så vidt angår powershift kan det vælges på to forskellige lige praktiske måder, enten ved hovedgearstangens knapper eller på joy-stikket på armlænet. Det nye vendegearshåndtag, skal i øvrigt ikke længere trykkes, før man starter.

Vi var mindre begejstrede for transmissionens områdeskift, som også vælges på hovedgearstangen: Gå i frigear, flyt gearstangen over til den ene side mens man holder en knap bag på grebet nede, og vælg vej eller markområde ved enten at skubbe stangen frem eller tilbage.

Ved første øjekast synes Deutz-transmissionen at have det hele: Den fungerer godt, områderne overlapper og kørehastigheden starter ved en fornuftig hastighed på 7,5 km/t.

Ikke desto mindre var vores testpersoner ikke helt tilfredse. Kritikken drejede sig for det meste om områdeskiftet. Nogle ville have foretrukket, at områdeskiftet var på ydersiden af hovedgearstangsporet, mens andre endda foretrak det gamle system med to gearstænger. De mente også, at der var plads til forbedring i den aktive låsekontakt bag på gearstangen.

Den eneste ulempe er, at den automatiske pto ikke sætter ind, når liften sænkes; der er trods alt andre fabrikanter der tilbyder det nu. Det vil også være en væsentlig forbedring, hvis pto-kontrol indbygges i den ellers praktisk samling i armlænet, i stedet for op på traktorens sidepanel.

Værd at bemærke er, at disse armlænskontroller nu kan fås på bestilling, men standardudstyr er en placering på konsolet ved siden af traktorførerens sæde.

Vores testtraktor var forsynet med Agrotronic-hD liftkontrol, som inkluderer svingningsdæmper såvel som elektronisk liftkontrol (EHR) via trækstænger.

Den samlede pakke virker godt og er praktisk at anvende. Der skal især lyde ros til armlænskontrollen. Dens hæve-/sænke-betjening med stop/neutral-stilling er blandt de bedste på markedet. Walterscheid stabilisatoren var lidt skuffende på bakker i vores test, og det er et område, som Deutz bør kigge nærmere på.

Betjeningen af hydraulikventilerne var derimod mindre imponerende og i stærk kontrast til førnævnte liftkontrol. Der var ikke så meget krydsbetjening for ventil et og to, men de konventionelle håndtag for ventilnumre tre og fire er i en akavet stilling og ikke blandt de nemmeste at betjene.

To ventiler er standard, nummer tre og fire er ekstraudstyr og mod ekstra betaling kan man også få krydsbetjening på 1 og 2. Vi mener, at en Agrotron-traktor skulle have justering af flowhastigheden som en del af standardudstyret.

Der er også andre finesser end manøvredygtigheden: Elektrohydraulisk tilkobling af firehjulstræk (automatisk i relation til hastigheden) og differentialspærre (automatisk i relation til styringsvinkel). Der er også mulighed for at montere mekanisk eller endda luftaffjedring af kabinen, hvor Deutz siger, at forakselaffjedring kan blive en mulighed på deres firecylinderstraktorer i fremtiden.

Bremserne på Agrotron 90 MK3 er våde skivebremser bag, og med foraksel, der kobles til, når man bremser. Der er heller ingen klager over bremseydelsen – hverken på vejen eller ved DLG’s afprøvede gennemsnitlige bremseeffekt på 5,4 m/s2.

Det eneste, som Deutz bør forbedre, er støjniveauet. Selvom brochuren påstår et niveau på 72 dB(A), registrerede vi et niveau under belastning på 77,5 dB(A) som, indrømmet, ikke er dårligere end gennemsnittet, men det kan tåle at blive forbedret.

Som det sidste er der vedligeholdelsen. Under den karakteristiske nedadgående front er der minimalt med plads, men heldigvis er adgang til service alligevel ok. Testens pluskarakterer gik til de lange olieskiftintervaller (500 timer og ni liter for motoren og 1000 timer og 38 liter for den fælles transmission og hydraulisk kreds). Ved 180 liter burde brændstoftanken være stor nok til nogle krævende 10 timer og har en praktisk placering.

Agrotron 90 vejer 4.745 kg, hvilket er lidt tung i forhold til dens hestekræfter, og det resulterer i et vægt-/effektforhold på 73 kg/kW. Indregner man en totalvægt på 7.500 kg får man en nyttelast på 2.755 kg.

Om der er plads til forbedringer?

Selvfølgelig er der det. Hovedområderne, som Deutz bør fokusere på nu, er det høje brændstofforbrug, et lidt besværligt områdeskift og et støjniveau i kabinen der, selvom det er ok, kunne være tjent med at blive dæmpet lidt mere.