Forårsvejret hårdt for vinterrapsen
(Effektivt Landbrug) Den årlige invasion af svaner på godset Overgaards marker og de skiftende temperaturer på begge sider af frysepunktet truer nu vinterrapsen.
De seneste ugers store temperaturudsving med op til henholdsvis syv-otte grader under og over frysepunktet huer ikke godsforvalter Stig Andersson på Overgaard Gods.
- Især vinterrapsen ser nedslående ud. Planterne er faldet helt sammen, og der er ikke meget grønt tilbage. Nu må vi blot håbe, tilstrækkelig mange planter har så meget liv i hjerteskuddet, at afgrøden kan reddes. Ellers må vi så det om, det har vi før prøvet.
- Når der både er blæst og frost samtidigt er det utroligt hårdt for planterne, som virker helt døde nu. Selv de tusindvis af svaner, der gennem vinteren har fourageret på rapsen er her ikke engang mere. Der er nu flyttet over på kornmarkerne, forklarer han.
- Rapsen er svanerne derimod hårde ved. Over hele rapsmarken har de nappet toppen af planterne. Blot de ikke beskadiger hjerteskuddet kommer der liv i planten igen. I de kommende uger vil det vise sig, om planterne klarer den dobbelte belastning, der har været fra svanerne og det skiftende tø- og frostvejr, vi har haft i den seneste periode, siger Stig Andersson.
- Det samme gælder afgrøden med italiensk rajgræs. Den tåler heller ikke meget mere modgang, før den må bukke under for det barske forårsvejr.
- Klægjorden har den uheldige egenskab, at den meget nemt slemmer til. Heldigvis kan vi allerede efter et par år se, at tilførsel af 50 til 100 ton kompost pr. hektar afhjælper problemet med tilslemning.
- Spredning af ren kompost er vinterarbejde. Når komposten er omsat og renset for uomsatte grene, plastposer og andre urenheder, spreder vi den med en Bergmann kompostspreder. Det kan ske på frost og gennem hele vinteren, forklarer Stig Andersson.
I fem artikelserier følger Effektivt Landbrug året igennem udviklingen på landbrugsbedrifter med plante-, kvæg- og svineproduktion samt en minkproducent og en maskinstation.
I 2003 følger vi planteproduktionen og de mange andre aktiviteter på Overgaard Gods ved Mariager Fjord.
I en lang periode fra 1938 til 1981 var Overgaard Gods ejet af den navnkundige Flemming Juncker, der blandt andet forestod inddæmningen af cirka 1.000 hektar mod Kattegat. Den nuværende ejer, Peter Andersen, købte Overgaard i 1984.
Efter overtagelsen har godsejer Peter Andersen udbygget driften til en flersidet virksomhed med blandt andet en svineproduktion med 990 årssøer og salg af 30 kilos grise, 1.342 hektar skovbrug, vognmandsvirksomhed med fem lastvogne, kornoplagring og farvesortering af brødrug samt kornhandel. Den seneste aktivitet er opførelse af et biogasanlæg med el-produktion og et forventet salg af 16,5 millioner kilowatt-timer årligt.
For at undgå sandflugt har man siden 1987 anvendt pløjefri dyrkning på det 1.635 hektar store markbrug. Vinterafgrøder med hvede, byg, triticale og hybridrug dominerer og kun en mindre del dyrkes med raps og vårbyg. Hestebønner, markært samt frøafgrøder på godt 600 hektar passes ind i det ellers overvejende kornsædskifte.