Samfundet tjener på jordbrugsforskning

En analyse af ni konkrete forskningsprojekter ved Danmarks JordbrugsForskning viser, at forskningen har stor betydning for erhvervslivet.

Jordbrugsforskning er en god forretning for samfundet. De investeringer, der sættes i forskningsprojekter på Danmarks JordbrugsForskning, betaler sig hurtigt tilbage - og mere til.

Det viser en rapport, som tirsdag blev offentliggjort af Danmarks JordbrugsForskning, DJF, med hovedsæde i Foulum ved Viborg.

Forskerne har for eksempel fundet frem til en forbedret klimastyring i drivhuse, der kan spare 20 procent på energiforbruget. Det vil uden yderligere investeringer betyde millionbesparelser for gartnerierne, og dermed forbedre konkurrenceevnen og give øgede muligheder for eksport.

Det er et eksempel på et forskningsprojekt, som er særdeles rentabelt i samfundsøkonomisk forstand, fremgår det af den nye rapport fra DJF.

Analysen er gennemført af Kvistgaard Consult på foranledning af DJF for at belyse den samfundsmæssige nytte af forskningen. Specielt er der fokuseret på, hvordan forskningen bidrager til øget omsætning i jordbrugserhvervet samtidig med, at for eksempel kvalitet, dyrevelfærd og miljø forbedres.

Analysen er sat i gang på baggrund af, at der er snævrere økonomiske rammer for forskningen. Derfor må DJF fremover prioritere sine ressourcer betydeligt hårdere end hidtil ud fra, hvor der opnås de bedste og mest hensigtsmæssige resultater for forskningsindsatsen.

Kvistgaard Consult har kigget nærmere på ni forskningsprojekter. Det samlede regnestykke i rapporten viser, at udbyttet af projekterne inden for en periode på fem år fra projekterne er afsluttet, vil kaste så mange millioner af sig, at det vil kunne betale hele forskningen på DJF i halvandet år.

I rapporten understreges det, at der er gået forsigtigt til værks i vurderingen af projekternes afkast. Derfor er resultaterne nærmere for beskedne end det modsatte.

Læs også