Den 1. januar 2003 ser en ny fælles landbrugsorganisation dagens lys.
Etableringen af foreningen med det favnende navn Dansk Landbrug indebærer en sammenlægning af Dansk Familielandbrugs og Landboforeningernes politiske sekretariater i København, foreningernes landskontorer for driftsøkonomi i Skejby ved Århus, bladvirksomhederne samt etableringen af en fælles bestyrelse.
Sammenlægningen af de to foreningers landspolitiske organer blev besluttet ved to ekstraordinære delegeretmøder i de to foreninger den 29. november 2002.
De første lokale landboforeninger så dagens lys for næsten 200 år siden. Landboforeningerne har traditionelt været foreningen for gårdejerne, selvstændige landmænd, med en produktion af et omfang så hele familien og eventuelt ansatte kunne have sit udkomme ved landbruget. Politisk har landboforeningernes medlemmer støttet (og været støttet) af partiet Venstre.
Familielandbruget hed frem til først i 1990’erne Husmandsforeningerne. Lokale husmandsforeninger dukkede op fra midten af 1800-tallet. Medlemsskaren har traditionelt været de mindre landmænd, hvor indtjeningen fra landbruget har været suppleret med indtjening udefra, mælkekuske, skovarbejde med videre. Politisk har man ofte haft sit ståsted hos de Radikale - og i de senere år tillige SF og Dansk Folkeparti.
I årenes løb, i takt med udviklingen og rationaliseringen i landbrugserhvervet, er disse traditionelle forskelle næsten forsvundet.
Familielandbruget ønsker en relativ restriktiv landbrugslovgivning med lofter over landbrugenes størrelse og hvor mange landbrug den enkelte landmand må eje og drive.
Landboforeningerne ønsker en mere liberal landbrugslovgivning.
Dansk familielandbrug har i 2002 cirka 12.500 medlemmer, heraf cirka 8.000 A-medlemmer (aktive landmænd, momsregistrerede i »det grønne område«). Landboforeningerne har cirka fire gange så mange, 51.700 i 2002, heraf 38.000 A-medlemmer.
Sammenlægningen indebærer ikke i sig selv øget ensretning af landbruget. Interesserne og holdningerne spænder stadig vidt blandt de henved 65.000 landmænd, der udgør grundstenene i Dansk Landbrug.
Blandt andet vil synet på landbrugets strukturudvikling - fordelingen af den knappe ressource, jord - helt givet stadig give anledning til diskussioner mellem de forskellige sider i Dansk Landbrug, fra de store jordbesiddere, repræsenteret gennem tolvmandssektionen i Dansk Landbrug til medlemmerne af den ny familielandbrugssektion.
Netop muligheden for interne diskussioner og varetagelse af særinteresser sætter et væsentligt præg på indholdet af den fusionsaftalen mellem Dansk Familielandbrug og landboforeningerne og vedtægterne for Dansk Landbrug, herunder oprettelsen af forskellige sektioner.
Som formanden for dansk Familielandbrug og viceformand i Dansk Landbrug, Peder Thomsen siger i forbindelse med nytåret 2002/03:
- Dansk Landbrugs succes kommer i sagens natur ikke af sig selv. Den fusionsaftale, som blev vedtaget den 29. november, har skabt de rette rammer. Resten er op til os selv. Vi må selv tage udfordringen op og udnytte de muligheder for indflydelse, som aftalen rummer. For udfordringerne for landbrugserhvervet bliver ikke mindre i årene fremover.