Efter et år med jævnt faldende notering er der ikke meget, der tyder på, at svinepriserne bliver ret meget bedre næste år. Formanden for LandboFyn’s svinebrugsudvalg forudser dog en bedring i sidste halvår af 2003.
- Svineproduktionen i EU ventes at blive nogenlunde uændret i 2003 i forhold til indeværende år.
Det sagde formanden for LandboFyn’s svinebrugsudvalg, gårdejer Kristen Pilegaard, Vedby, Søndersø, i sin velkomst til de ca. 100 deltagere i svinebrugsafdelingens årsmøde sidste tirsdag.
- Samlet set forudser prognoserne en lille nedgang på 0,2 procent, men dette tal dækker over ret så store udsving landene imellem, fortsatte Kristen Pilegaard. Den næststørste producent, Spanien, forventer således en stigning i produktionen på ikke mindre end 5,4 procent, mens Tyskland, der har EU’s største svineproduktion, venter en stigning på 0,7 procent.
- Den danske notering for slagtesvin – før efterbetaling – blev i 2001 i gennemsnit 11,24 kr. pr. kg. I år ser gennemsnitsnoteringen ud til at ende på 8,85 kr., og prognosen for 2003 peger på en gennemsnitlig notering på 8,50 kr. – med pil opad. Mit bud er dog, understregede Kristen Pilegaard, at noteringen i sidste halvår af 2003 vil nå op på ti kroner.
- Lavere priser på sojaskrå og korn har betydet prisfald på ca. 20 kr. på færdigfoder til søer og slagtesvin. Smågrisefoder er blevet ca. 10 kr. billigere, mens prisen på fravænningsblandinger er stort set uændret.
- Danish Crown giver i år 70 øre pr. kg i efterbetaling. Det ser jo meget fornuftigt ud, men deraf skal 15 øre bindes i seks år, påpegede Peder Pedersen. Til sammenligning giver Tican 90 øre plus 23 øre bundet. Det giver en forskel på et år på 30 kr. pr. slagtesvin. Det er rigtig mange penge, og man kan ikke lade være med at spørge, om det er prisen for at få Steff-Houlberg med i Danish Crown?
- Besætningsgennemsnittet for de 89 besætninger i LandboFyn, som har været med i E-kontrollen i begge årene, er steget fra 305 årssøer i 2001 til 328 årssøer i 2002, oplyste Niels Poulstrup. De sidste to år er der produceret 23,0 grise pr. årsso, mens der denne gang er produceret 23,4.
- Dækningsbidraget pr. so er på 4.089 kr., hvor det i 2001 var på 6.318 kr., et fald på knap 2.000 kr. Sobesætningerne i LandboFyn ligger med 23,4 grise pr. årsso 0,4 grise over landsgennemsnittet.
- Det betyder, at de 10 producenter i den dårligste gruppe, der har 235 årssøer i gennemsnit hver kunne tjene godt 600.000 kr. mere pr. år ved at have en effektivitet som de 10 i den bedste gruppe.
Den årlige konkurrence om den største effektivitet blev i år et meget tæt løb. De tre bedste sobesætninger i LandboFyn’s område i 2002 blev: Nr. 1, Kristen Pilegaard, Vedby, med 27,6 producerede grise pr. årsso. Nr. 2, Søren Melvej, Sdr. Højrup, med 27,5 grise pr. årsso. Nr. 3, Steen Bjerggård Hansen, Bullerup, med 27,2 grise pr. årsso.
Den gennemsnitlige kødprocent er nu på 60,2, en stigning på to procent. Dødeligheden er på 3,6 procent, en stigning på 0,2 procent. DB pr. svin er halveret fra 204 kr. i 2001 til 101 kr. i 2002 med 60 øre udbetalt i efterbetaling. DB pr. stiplads er faldet fra 753 kr. til 385 kr.
- Med det gennemsnitlige dækningsbidrag og 1.000 stipladser som udgangspunkt viser E-kontrollens tal, at de 10 mest effektive producenter har haft et DB på 115.000 kr. over gennemsnittet og ville kunne nøjes med 770 stipladser for at opnå samme DB, som gennemsnitsproducenten har haft med 1.000 stipladser, oplyste Niels Poulstrup. Omvendt har de 10 i den dårligste gruppe haft et DB på 202.000 kr. under gennemsnittet og skulle bruge 1.925 stipladser for at opnå det gennemsnitlige DB.
- Den dårligste gruppe, der har 825 stipladser i gennemsnit, ville hver kunne tjene knap 250.000 kr. mere pr. år ved samme effektivitet som den bedste gruppe.
Inden svinebrugskonsulent Jan Brochestedt Olsen afsluttede årsmødet med en gennemgang af en række aktuelle spørgsmål i forbindelse med svineproduktion, satte erhvervskundecheferne Palle Jespersen og Dan Gørtz fra Nykredit fokus på belåning, renter og landbrugets økonomiske situation og muligheder i det hele taget.